hortofilia

Hold op hvor har det blæst i dag! Valnøddetræet har mistet en stor gren, og når vi går på græsset under æbletræerne, er vi ved at glide, fordi der ligger et tæt lag små nedfaldsæbler.  Det beklager vi nu ikke, for der er i forvejen sat alt for mange æbler an. Dværgvarianten af formosaliljen er så lav (15 cm), at vinden ikke kan få fat i den, mens kongeliljen svajer faretruende for vinden med sit tunge hoved. Jeg har besluttet ikke at binde den op, Hvis den knækker, er der lagt op til en flot buket. Med det næste billede er vi på gårdspladsen, hvor det gamle vandværk er beplantet med forskellige bunddækkeplanter og enkelte buske.  Der står desuden altid forskellige krukker. I år kan vi nyde synet af en forholdsvis lav gladiolus - Charm hedder den - som jeg glemte at plante ud i et bed. I år er jeg med på pelargonietrenden. Hvad denne her hedder ved jeg ikke; men blomsterne starter forholdsvis rent orange i udspring og bliver efterhånden mere og mere ferskenfarvet. Den samme udv...

Burgundy Ice er simpelthen så morsom at følge. Smuk i klassisk forstand er den spinkle busk vel ikke. Den har et udtryk, der får mig til at tænke på en diva, som dulmer bevidstheden om sit lurende forfald med en tår over tørsten. For at holde balancen må hun derfor støtte sig til en jernring. Alligevel har rosen  en vindblæst og skødesløs elegance med de smukke blomster, hvis lækre farve understreges af de lyse bagsider og enkelte hvide blomsterblade. Jeg tror ikke, der kan nævnes et eneste punkt, hvor Sally Holmes ikke er den diametrale modsætning til Burgundy Ice. Det var dagens roser. Næste punkt er to store violfrøstjerner. Den første er klokkefrøstjerne/ thalictrum rochebrunianum. Den kendes let på de to meter høje, stive stilke, det kraftige løv og de små blomster med de iøjnefaldende gule støvdragere. Den cremegule dasycarpum har ikke et dansk navn. Også den har stive, to meter høje stilke, som ikke vælter. Deres mørke farve giver en flot kontrast til blomsterrigdommen og sk...

Lige fra første færd har jeg godt kunnet lide at plante roser rundt omkring i de forskellige bede. Ikke mindst buskroser har jeg altid holdt af, idet de i mine øjne er mere værdifulde som haveplanter end f.eks. mange af de storblomstrende roser. Med tiden bliver de til nogle pænt store planter, som optager rigtig meget plads på bekostning af deres naboplanter. Derfor indrettede vi for nogle år siden et bed hovedsageligt, men ikke udelukkende, beplantet med buskroser. Bedet er syd- og østvendt og let skrånende, og jorden er tung lerjord, kort sagt perfekte forhold for roser. Den første, vi støder på, er rosa mundi med de Recht i baggrunden, begge engangsblomstrende som de fleste andre buskroser. Raubritter, hvis små, kugleformede blomster er blandt mine favoritter. Den storblomstrende rose Morten Korch fik jeg i fødselsdagsgave for to år siden. Sidste år åd rådyrene rub og stub, så den blev afskærmet med et net i år, og nu kan vi nyde de smukke blomster. Heritage sammen med knoldet løve...

Når temperaturen lister op i nærheden af tredive grader, må jeg tilstå, at mit aktivitetsniveau daler tilsvarende. Det vil sige, at mit havearbejde er reduceret til at holde krukkerne nogenlunde vandet, og billeder får jeg ikke taget ret mange af.  Dagens indlæg starter jeg med en dejligt kølig og forfriskende blomst i magnolia grandiflora Goliath. Den blomstrer spredt henover sommeren med sine store, flotte blomster, og jeg gad vide, om den i sit hjemsted i Sydstaterne har en regulær hovedblomstring ligesom de løvfældende magnoliaer, som vi kender bedst. Søren har skældt mig ud, fordi jeg ikke har fotograferet Hot Chocolate, da den var på sit højeste. I dag har jeg i stedet for samlet en lille collage, hvor man kan se, hvor mange forskellige udtryk, denne raffinerede rose kan have. Det er rart at have plads både til Hot Chocolate og den klassiske Ingrid Bergman Ferdinand Pichard er fyldt med blomster i forskellige stadier, hvilket giver et temmelig broget billede. Munstead Wood...