Ja, nu har vi den sidste dag i juni, og vi har sikkert hørt den sidste flok stive og råbende og syngende studenter komme kørende på gader og veje. Da vores egne børn blev studenter, nød vi forældre at få besøg af sådan en flok friske, unge mennesker. I dag kan jeg ikke lade være med at bekymre mig lidt, fordi jeg synes det store indtag af alkohol og nok også andre stimulanser er et skråplan at komme ind på, Og hvad med de unge mennesker, som har valgt den slags fra, og dem er der heldigvis nogle stykker af efterhånden, har de det mon også sjovt? Nå, jeg må hellere koncentrere mig om haven, og hvad den har at byde på i dag. Solen er skarp, så jeg holder mig for det meste i skyggen. Mit startbillede viser Alissar, Princess of Phoenicia, som har fået selskab af to hvide, selvsåede stauder. Rosa Mundi blev kraftigt beskåret i efteråret. Faktisk fjernede jeg alle træagtige grene ved jorden, og det har vist sig at være en sand foryngelseskur. En lille serie med klematis: Clematis H...
som Nana i /droemmehaven er jeg vel ikke gået; men jeg foretog i hvert fald et impulskøb i dag, Afskårne blomster og grene siger mig ikke voldsomt meget; men jeg faldt pladask for denne busk, da jeg på lang afstand fik øje på dens hvide blomster og charmerende grene og vækstform. Det er en fuji dværgkirsebær - det afslører blomsterne også, når man zoomer ind. I haven faldt jeg for dette lidt pudsige fuglemotiv. På opfordring af Søren skød jeg op i cornus mas, som er fyldt med knopper, der er lige ved at briste. De tidligste krokus er lidt forpjuskede. I stalden springer den lille soldanella mere og mere ud. Det bedste i dag var dog de pjevsede, grågrønne skud herunder. Det er nemlig helleborus thibetanus, der er begyndt at røre på sig. Da jeg spurgte en meget havekyndig bekendt, hvordan jeg skulle plante den, fik jeg det kyniske svar, at det var ligegyldigt; for den ville gå ud under alle omstændigheder. Derfor min j...
Ok, så er det kolde, fugtige blæsevejr i det mindste godt for landmændene. Planterne trives nu også fint, men ville nok blomstre noget før med noget mere varme. Det gamle staudebed skal nok hen i juni, før det bliver indtaget af andre farver end grønt Mosbregnen, Polystichum setiferum, i udspring minder allermest om en mangearmet blæksprutte. Meconopsis horridula har stive, stikkende hår på bladene, men får smukke blå blomster. Den trives bedst i gruset jord. Hosta yellow polka dot bikini er smuk i udspring. Køn iris - desværre var jeg længe om at opdage, at den havde havepest filtret ind i rødderne. Nu er det ved at være tid for etageprimulaer. Den mørkerøde pulverulenta er en af mine yndlinge. Rehmannia elata, kinesisk fingerbøl, har overvintret i drivhuset og er alle...
Da jeg kom tilbage fra en gåtur på en af solskinsdagene i sidste uge, blev jeg mødt ved gadedøren af denne lille erantis. Da sneen forsvandt fra haven, dukkede denne lille buket vintergækker også op. Nu måtte jeg ud og undersøge, hvordan det forholdt sig med forårsløg, og til min store glæde fandt jeg ud af, at der var både erantis og vintergækker inde under de træer og buske, vi har ladet blive stående. Det var præcis der, jeg ellers ville have lagt nogle løg. Vorterod, som jeg oplevede som invasiv i den gamle have, er der gudskelov ikke spor af overhovedet. Kaukasisk vintergæk/ galanthus woronowii med de brede blade er dog løg, som jeg har medbragt fra den gamle have. Tredje gang er forhåbentligt lykkens gang med denne japanske løn. Den har noget at byde på hele året: grønne blade med lyserøde marmoreringer i udspring, grønne blade om sommeren, gulligrød høstfarve og røde grene hele året, men især tydelige om vinteren. Jeg har en formodning om, at den vil trives bedre her, idet ...
Når det har været så koldt og blæst så længe, kan man som haveejer ikke undgå at begynde at blive bekymret for, om der er planter, som har taget skade. Det kan vi sikkert først rigtigt se, når det er blevet forår; men hjultræet/ trochodendron aralioides, som vi tog med fra den gamle have, ser meget brun ud, når jeg kigger på den inde fra stuen, og det er første vinter, at den ikke har beholdt sin grønne farve. Den beskrives ellers som fuldt hårdfør, og jeg må sige, at jeg blev meget beroliget af at bese den tæt på; for set fra en anden vinkel er bladene stadigvæk temmelig grønne, og samtidig har jeg læst mig til, at den brune farve er en naturlig reaktion på stærk kulde, altså ikke et tegn på, at den er ved at opgive ånden. På nettet læste jeg, hvor vild en ejer af træet var med vinterbladenes flotte "purple" farve, og tænkte, at det var ærgerligt, at mine bare var kedeligt brune; men igen blev jeg klogere, da jeg gik tæt på træet. Mit træ har skam også lilla farver både på b...
Kommentarer
Send en kommentar