meconopsis punicea

-
I dag såede jeg frø af denne meconopsis. Det har jeg gjort mange gange før totalt uden succes; men da den også er vanskelig at få hold i som plante og få til at trives, forsøger jeg igen en gang. Jeg sætter frøbakken i den kolde mistbænk og lader naturen gå sin gang. Jeg har besluttet, at frøene får en chance mere i 2013, hvis de ikke spirer i år. Jeg er ellers desværre tilbøjelig til at smide frøene ud, hvis der ingenting sker det første år.
Jeg overvejer så småt at så en portion mere efter jul - 2 lodsedler er vel dobbelt så gode som en.


Den mere kendte blå meconopsis såede jeg friske frø af i sommerferien.


Den hvide variant er så langt den mest frodige og livskraftige variant her i haven, så den har jeg ikke taget frø af i flere år.



Kommentarer

  1. Høneballehaven10. december 2011 kl. 19.58

    Ja der er jo ikke andet at gøre end at håbe det går og så have tålmodighed. Jeg vidste ikke, der fandtes en rød meconopsis. Første gang jeg så den blå var jeg meget vild med den, men det er jeg ikke mere, jeg synes, den er lidt for blå og svær at indpasse i bedene.
    Den hvide er meget sød, er den nem at frøformere?

    SvarSlet
  2. Berit fra Irishaven10. december 2011 kl. 20.19

    Her er vist også noget jeg må prøve engang - de er alle tre helt skønne. Måske kan du tage frø af den hvide til at bytte med til næste år. Den vil passe godt ind i min have.
    De frøpotter hvor "der ikke sker noget" der smider jeg pottejorden ud på mit frie stykke jord og så får frøene på den måde endnu en chance på friland året efter.

    SvarSlet
  3. Landbohaven10. december 2011 kl. 20.41

    Gode billeder.
    Smukke blomster.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
  4. marie10. december 2011 kl. 20.52

    Jeg vil prøve at huske at tage frø af den hvide til næste år til at bytte med. I år har den sået sig selv i fliserne.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

-
Billede
som Nana i  /droemmehaven  er jeg vel ikke gået; men jeg foretog i hvert fald et impulskøb i dag, Afskårne blomster og grene siger mig ikke voldsomt meget; men jeg faldt pladask for denne busk, da jeg på lang afstand fik øje på dens hvide blomster og charmerende grene og vækstform. Det er en fuji dværgkirsebær - det afslører blomsterne også, når man zoomer ind. I haven faldt jeg for dette lidt pudsige fuglemotiv. På opfordring af Søren skød jeg op i cornus mas, som er fyldt med knopper, der er lige ved at briste. De tidligste krokus er lidt forpjuskede. I stalden springer den lille soldanella mere og mere ud. Det bedste i dag var dog de pjevsede, grågrønne skud herunder.  Det er nemlig helleborus thibetanus, der er begyndt at røre på sig. Da jeg spurgte en meget havekyndig bekendt, hvordan jeg skulle plante den, fik jeg  det kyniske svar, at det var ligegyldigt; for den ville gå ud under alle omstændigheder. Derfor min j...
Læs mere

Hvor stammer ens haveglæde fra?

-
Billede
Sidst i november læste jeg dette interessante indlæg, hvor forfatteren gør sig overvejelser over, hvordan  hans og andres  haveglæde mon er opstået:    https://gardenrant.com/2024/11/our-stories.html  . For ham er der to muligheder: Enten er du vokset op med haveglæden fra barnsben, eller også har du som voksen haft en åbenbaring, hvor det går op for dig, hvor vigtig en del af dit liv, haven er blevet. Min yngste bror og min søster bælger ærter For mig personligt er det en kombination af de to ting. Som barn var havearbejde en pligt snarere end en fornøjelse. Vi var 8 søskende, og når min far syntes, vi var for urolige, blev vi sendt ud og skuffe ukrudt væk mellem lætræerne eller i køkkenhaven. Køkkenhaven var stor, og der var altid afgrøder, der skulle høstes, altså også en pligt. I hvert fald de 5 yngste børn deltog i 4H -arbejdet i en årrække. Dvs. vi havde et bed eller lignende, som vi skulle passe (læs luge), og så kom der en konsulent fra Landboforeni...
Læs mere

"Julepynt"

-
Billede
Uanset om man har et pyntegen eller ej, har vi sikkert allesammen med årene udviklet nogle traditioner for, hvordan vi pynter op til jul både ude og inde. Vi har således vænnet os til, at der skal stå en plante med en lyskæde i vandværksbedet på gårdspladsen.  Efter at have eksperimenteret med et par forskellige muligheder,  er vi i år endt med at bruge den gule klitfyr med det lange navn pinus contorta latifolia var. Chief Joseph. Her til formiddag har jeg hygget mig med at finde information om det lille fyrretræ på nettet, og det skal mine læsere selvfølgelig også belemres med. Contorta betyder forvredet og er velvalgt som beskrivelse af klitfyr og dens vækstform i et barskt og blæsende landskab. Latifolia betyder bredbladet, og når man går ind og søger på Naturbasen, viser det sig, at den findes 3 forskellige steder i den danske natur, mens almindelig klitfyr med mindre og smallere nåle er langt mere udbredt. Varianten Chief Joseph udmærker sig ved at skifte farve med årsti...
Læs mere
-
Billede
  Hele otte dage er der gået, siden jeg sidst har taget billeder, så i dag besluttede jeg at tage en runde i haven for at finde motiver til et nyt indlæg. Det virkede meget oplagt at starte med fuglenes æblebuffet. Ligesom sidste år har vi besluttert at lade en stor del af nedfaldsæblerne blive liggende under æbletræerne, selvom det ikke just er godt for græsset, men græsset her er ikke noget, vi hæger om. Det dobbelte drivhus har kun en enkelt blomstrende beboer, nemlig clematis Freckles. Ellers er mere eller mindre frostsarte krukkeplanter, er rykket derind. Virginsk vinterbær/ ilex verticillata er vores farverigeste plante for tiden, så det kan virke absurd at dække den til. Det har jeg gjort, for at fuglene ikke skal nå at nuppe bærrene, inden vi når til jul. Bedet domineres ellers af de to stynede og flettede piletræer.,  Skimmia er en populær krukkeplante på denne årstid. Den er nu også fin i et surbundsbed, og der ender mine krukkeplanter altid. Den brogetbladede Magic ...
Læs mere

Decembers udfordringer

-
Billede
Når man som mig foretrækker at lave dagsaktuelle indlæg fra haven, er december måned unægteligt noget af en udfordring. Hvis jeg skal finde blomster eller blomsterknopper, kan det være nødvendigt at arbejde i miniformat, som f.eks. med sarcococca/kødbær. Bærrene fra sidste år hænger stadigvæk på busken og giver mere farve end de bittesmå knopper. Julerosen Jacob er tæt på at springe ud. Den er lidt af et smertensbarn,  idet den får sorte pletter både på blomster og blade, hvilket tager en del af fornøjelsen ved den tidlige blomstring.  Ellers er det mest grønne motiver, jeg har fundet. Og så dog - italiensk ingefær er jo brogetbladet. Og euphorbia ascot rainbow ligeså. Det vil dog sige, at halvdelen af planten er blevet grøn. Og kornellen midwinter fire har orange grene.  Hvilke farver, der præger Himlens syv sønner, er det mere svært at definere. I år falder barken af i lange flager og blotter træet indenfor. Det er ikke sket før. Så er der mere grønt over hjultræet og S...
Læs mere