havens fastfood
I det sidste nummer af Gardens Illustrated bliver en erfaren planteskoleejer citeret for det interessante og provokerende udsagn, at nye plantevarianter i dag udvikles så hurtigt og uden ordentlig afprøvning, at de kan kaldes havens fastfood.
Det får mig til at tænke især på purpursolhat, men også skønhedsøje, hvor der udvikles utrolig mange nye varianter, hvoraf mange ikke opfører sig som ægte stauder i hvert fald i vores have. Vi har således plantet og mistet "tiki torch", "sunrise", "sunset", "sundown" og "harvest moon", og jeg har sikkert lykkeligt glemt et par stykker mere .
Lige nu har vi selvfølgelig selve arten echinacea purpurea, som trives fantastisk og sår sig selv.
Denne hvide variant har jeg selv sået og troede egentligt, at det var "white swan", men jeg mener ikke, den har grønne spidser. Måske er det "green edge". Den trives også godt.
Sidste år købte jeg den næste solhat i det lokale plantecenter, hvor de solgte den som en krysantemum. Jeg hælder til, at det er "meringue". At den har klaret en enkelt vinter er jo ikke ensbetydende med, at den også er her til næste år; men planten ser dog ganske kraftig og sund ud.
"Green jewel" har vi derimod haft en del år, og selve planten ser sund og trivelig ud.
"Green envy" har også en del år på bagen, men er desværre kun kommet med en enkelt sølle stilk i år. Jeg er ellers glad for blomstens farvespil, efterhånden som den udvikler sig.
Jeg havde nær glemt "fatal attraction"; men jeg il vædde med, at den ikke klarer vinteren. Sidste vinter overlevede den i en potte; men det regnfulde vejr, vi har haft, er helt klart skidt for den.
Det får mig til at tænke især på purpursolhat, men også skønhedsøje, hvor der udvikles utrolig mange nye varianter, hvoraf mange ikke opfører sig som ægte stauder i hvert fald i vores have. Vi har således plantet og mistet "tiki torch", "sunrise", "sunset", "sundown" og "harvest moon", og jeg har sikkert lykkeligt glemt et par stykker mere .
Lige nu har vi selvfølgelig selve arten echinacea purpurea, som trives fantastisk og sår sig selv.
Denne hvide variant har jeg selv sået og troede egentligt, at det var "white swan", men jeg mener ikke, den har grønne spidser. Måske er det "green edge". Den trives også godt.
Sidste år købte jeg den næste solhat i det lokale plantecenter, hvor de solgte den som en krysantemum. Jeg hælder til, at det er "meringue". At den har klaret en enkelt vinter er jo ikke ensbetydende med, at den også er her til næste år; men planten ser dog ganske kraftig og sund ud.
"Green jewel" har vi derimod haft en del år, og selve planten ser sund og trivelig ud.
"Green envy" har også en del år på bagen, men er desværre kun kommet med en enkelt sølle stilk i år. Jeg er ellers glad for blomstens farvespil, efterhånden som den udvikler sig.
"Paradoxa" er en art og også én, jeg selv har sået. Den er en del år om at komme i blomst; men i år har den en enkelt. Det bliver spændende at se, hvordan den har det til næste år. Jeg har besluttet at så den igen.
Summa summarum: Når jeg bliver fristet af de fantastisk smukke (dog ikke alle) og nye purpursolhatte, siger jeg formanende til mig selv: Husk, hvordan det gik sidste gang - men der vil nok fortsat ryge en plante eller to i kurven, selvom jeg ved, der er tale om fastfood.
Jeg har også læst mig til at mange af de stauder, vi allesammen sværmer for - ikke er så holdbare, men så trøster jeg mig med at udgiften trods alt er begrænset - man får ikke så mange caffe latte for prisen på en solhat :) .... og så går jeg ud og laver mig en kop Nescafé i stedet for at gå på kaffebar :)))
SvarSletDet er også mere problemet med bare pletter i bedene i stedet for de smukke planter, der blev plantet, der ærgrer mig end udgiften til planterne. Det ville være god kundeservice, hvis planteskolerne kommenterede deres holdbarhed på planteskiltet.
SletDer er jo penge i skidtet..........det gælder om at få sendt nye fristelser i hovedet på os plantehungrende haveejere, så ser man stort på at de ikke altid holder. Jeg har heldigvis endnu kun forelsket mig i gode solide solhatte, af den slags der bare er fantastiske i haven lige nu. Men du har ret i at det er irriterende med de bare pletter i bedene. Jeg har efterhånden lært mig selv at trække på skuldrene og holde godt fast i de sunde og solide stauder jeg har flest af. Men de er jo svære at stå for de smukke solhatte.......
SvarSletMange hilsner
Trine
Helt enig.
SletNå, nu må jeg da lige op ad stolen, når det drejer sig om de nye Echinacea-hybrider ;-)
SvarSletJeg var den første, der begyndte at sælge disse farverige og specielle hybrider tilbage i 2006 og har efterhånden en del erfaring med dem. Og jeg påstår hårdnakket, at det der med, at de ikke er længelevende, passer ikke. Men der er naturligvis placeringsforhold, der skal opfyldes - ligesom ved mange andre stauder.
1. Veldrænet jord - et must.
Jeg har kun mistet én purpursolhat i alle de år (vi taler om dem ude i bedene, ikke i potter, for det er en helt anden historie), og det var Harvest Moon. Hvorfor? Fordi jeg har knastør jord, der er ekstremt veldrænet om vinteren, hvilket er nødvendigt, hvis man skal have flere af de nye hybrider. Echinacea er jo en prærieplante, der elsker tørre forhold.
2. Der må ikke stå kraftigt voksende stauder ved siden af purpursolhattene, der kan skygge om foråret, for det er den sikre død for purpursolhattene. Og det er oftest det, der går galt, kan jeg høre fra adskillige af mine kunder.
3. Plant ikke for sent - plejer jeg at sige, men jeg har ofte udplantet små planter i november, og de overvintrer fint, men vil man være på den sikre side, er det bedst at plante enten i foråret eller frem til 1. oktober.
Håber, det giver blod på tanden til at anlægge Echinacea bede, så vi kan få lidt flere farver ind i haverne :-)
Kh. Marlene
Og ja - det er Meringue, du har på billedet :-)
SvarSletGreen Jewel og Strawberry Shortcake er i øvrigt mine to favoritter.
Kh. Marlene
Altså jeg har opfyldt de kriterier, du nævner, men alligevel mistet en del varianter, som du kan se af mit indlæg. jeg mener også at have læst udenlandske artikler, der siger det samme.
SletNoget andet er, at de fleste af dem først sælges, når de blomstrer eller står med store knopper, og så har de jo ikke ret lang tid til at få ordentligt fat. Det er i øvrigt også et problem, når man køber græsser.
Ok rigtigt ærgerligt :-/ Men som sagt har mine overvintret de to strenge vintre uden at være dækket til og den sidste vinter med fugtigt vejr og pludselige frostgrader (minus 20). Min søster, som bor et godt stykke fra Fyn (Risskov), har haft samme held, MEN hun har også sandjord som mig selv.
SletMen du har helt ret i, at købes planterne med blomst (dvs. juli-september), bruger planten kræfterne på blomsten og ikke på at etablere sig, så egentlig bør man klippe dem ned, når de udplantes. Det nævnte jeg i øvrigt også til kunderne på et marked sidst i september sidste år, så godt, du gør opmærksom på det her på din blog :-)
Kh. Marlene
Godt at du tager emnet op Marie, og at Marlene giver modspil, jeg har også mistet solhatte, men når jeg ser tilbage har jeg nu heller ikke plantet disse optimalt - det er prærieplanter, de skal have masser af lys og super dræn, kulde tror jeg de er ligeglade med om vinteren - sidste år plantede jeg et par ved huset i Sverige - de har klaret -27 uden beskyttende sne, det var Green Jewel og Tomato Soup tror jeg nok. Og så er det rigtigt: Sent nyplantede med blomster starter næste år svagere.
SvarSletMange Solhatte bliver frembragt af Terra Nova Nurseries, deres planter virker særdeles tjekkede.
God have-weekend
Karsten