3 forårsfavoritter.
Alt, hvad der blomstrer om foråret, er favoritter for mig, så jeg valgte at gå i arkivet for at se, hvad der blomstrede 1. marts sidste år, og det var bl.a. hundetand, krokus og juleroser. Hundetand kan man dags dato overhovedet ikke se endnu, krokusserne ses som bittesmå grønne bladspidser, og juleroserne er fyldt af knopper, som ser slemt forkølede ud.
Dejlige forårsplanter. Vi må væbne os med tålmodighed, det varer nok lidt endnu inden de blomstrer.
SvarSletDet har du nok desværre ret i.
SletJeg siger som du: Alt hvad der blomstrer om foråret er mine favoritter! Jeg kan desværre ikke være med til at vise forårsfavoritter da jeg ikke tog billeder før jeg begyndte af blogge i efteråret. Men så kan jeg jo kikke med hos jer andre :-) Tænk at alting var så meget længere fremme sidste år på denne tid ... Nå men så har vi det jo til gode ...
SvarSletAt blive haveblogger medfører forbløffende mange forandringer. Jeg synes, man bliver mere obs på, hvade der foregår i haven på alle tidspunkter af året.
SletMine juleroser og krokus er stærkt på vej, men lidt mere sol skal der til. Jeg købte hundetand sidste år, så jeg er glad for at høre, at den ikke kan ses endnu hos dig.
SvarSletJa, solen må gerne snart få mere magt.
SletHej Marie
SvarSletJa, Hundetanden har jo altid fascineret mig - bare navnet! og så det fine løv og blomst. Har den selv i hvid - Du har iøvrigt ret, vi er ikke lige langt fremme som sidste år!
Enig - hundetand kan jeg godt finde på at samle lidt på.
SletSjovt, som hukommelsen snyder. Jeg troede sidste vinter var meget længere og koldere end i år.
SvarSletHundetand i alle afskygninger er også blandt mine yndlingsplanter.
Vi må sammenligne, hvilke forskellige hundetand vi har hver især, når de engang langt om længe springer ud.
SletJeg har forsøgt mig med et enkelt løg fra Hundetand, men så desværre aldrig noget til den. Vil nu prøve igen for den er altså lidt fin... Ellers kan jeg jo kun give dig ret i at de alle er skønne forårsbebudere. :o)
SvarSletPrøv igen - her i haven trives de godt. Vi har lerjord, som jeg letter og forbedrer lidt, når jeg sætter små løg.
SletUtroligt at vi er så forsinkede i år - det overrasker mig. Synes sidste vinter var lang, men denne har trods alt føltes meget lang, så der er nok noget om det.
SvarSletDejlige forårsbebudere du viser. Hundetand kunne jeg også sagtens finde på at få ind i haven - den ser rigtig dejlig ud.
Det undrer også mig, at haven var så meget længere fremme sidste år. Hundetand kan jeg kun anbefale.
SletSikke nogenn skønne blomster du har valgt, kunne sagtens være mine favoritter også:)Erythronium er flot og der findes efterhånden en del arter og varianter!!
SvarSletDet gør der nemlig - jeg har lige anskaffet japonicum, som har en specielt tydelig mørk markering.
SletGodaften Marie.Ja! jeg synes også at alt der kommer op af jorden i forårs månederne er dejlige.Men det kan være fordi vi har savnet dem sådan hele den lange vinter.
SvarSletMen skønne blomster du viser.God aften Jette
I grunden tror jeg ikke, at det er savnet, i hvert fald ikke udelukkende, af planter og blomster, som gør forårsblomsterne til noget særligt, men snarere det utroligt klare lys, vi har på denne årstid.
SletDen der hundetand er da svært yndig ... Meget inspirerende - den skal på min planteliste! For den må man da eje. Tak for inspirationen, Marie.
SvarSletTak i øvrigt også for en dejlig blog. Jeg har vist ikke før fået lagt en kommentar, men du skal vide, at jeg følger dig og er en stor fan.
Lune hilsener, Mathias
Velbekomme og tak for din positive kommentar. Det er sødt af dig. Jeg er nok lidt af en outsider blandt havebloggerne forstået på den måde, at jeg er noget mere plantenørd end havenørd, og mit hygge- og indretningsgen er vist ikke ret stort.
SletDen er flot din hundetand. Den findes ikke hos mig, og det er da i grunden en fejl. For den er så fin og yndig! Men jeg siger også som, dig alt hvad der blomstrer er favorit. Der er jo ikke en, man alligevel vil undvære. Jeg synes også, at løgvæksterne er lang tid om at komme op i år!
SvarSletDet eneste minus ved hundetanden er, at man næsten skal helt ned på maven for at fotografere den. Ja, når først solen får magt, må haven da eksplodere i vækst.
Slet