tidens gang

"Og engang går solen sin runde uden mig, men når forårssolen skinner, lever jeg!" Sådan sang vi til konfirmation i søndags, og jeg må tilstå, at netop disse linjer  gav mig en klump i halsen midt i den glade fest. I dag læste jeg så denne vedkommende artikel på Havenyt, hvor kunstneren Kirsten Dietrich med lune og masser af haveerfaring på en måde udfolder  Benny Andersens livskloge digt.

Som Kirsten Dietrich jagter jeg det hverdagsmirakel, det er, at se "de første af alting", og i dag fandt jeg det i form af den første blomst i klematis omoshiro, som startede sæsonen i drivhuset



Endnu mere sart i farven er den nyudsprungne rosa trillium grandiflorum.


Dens nærmeste nabo er en tapurt.

Den fyldte hvide trillium deler bed med den fyldte blodurt, som nu er afblomstret og står med sine karakteristiske store blade.


Grønne eller delvist grønne anemoner har en tilbøjelighed til ikke at trives alt for godt, er min erfaring; men denne her er næsten for frodig til den plads, den har fået.


Billedet herunder skulle egentlig præsentere et nyt stativ fra Sørens hånd, men i mine øjne har vores hjertetræ stjålet billedet.
 

 Træets nordside ser sådan her ud.

I stentruget står en nuttet lille violfrøstjerne, thalictrum urbainii.
  
Jeg er ikke tulipanoman som mange havebloggere, men har dog en krukke, som jeg er ret glad for lige nu.







Kommentarer

  1. Ja det er et tankevækkende indlæg det her og en spændende artikel, du henviser til, for det første er nu en gang noget særligt, men man tænker nok mere over det, som årene går. Egentlig fatter man slet ikke, at man er blevet SÅ gammel, det er jo kun alle de andre, som bliver gamle. Heldigvis nyder vi havenørder det samme eller noget nyt år efter år, det er nu en særligt glæde, også selv om nogen synes, at vi er blevet gamle.
    Det er en ordentlig flok grønne anemoner du har, jeg er imponeret. Din lille nye violfrøstjerne er virkelig nuttet. Det nye jernstativ Søren har lavet er flot, men ok hjertetræet gør også meget opmærksom på sig selv. Clematis Omoshiro er rigtig flot.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, alderen kan det være svært at forlige sig med, men tiden løber jo, og et haveår er ovre i en ruf, så det gælder om at nyde oplevelsrne her og nu. jeg er overrasket over, så frodig den grønne anemone er, og Sørens trekantede stativ tror jeg vil pynte, der hvor det er blevet placeret.

      Slet
  2. Kloke ord! Det som er kunsten er vel å nyte øyeblikket, og ikke bare se fremover. Din clematis var veldig vakker. Flotte Glaucidium du også har. Mine har så vidt kommet opp av jorden, men de vil jo snart blomstre de også. Rosa trillium står øverst på min ønskeliste. De er vanskelige å få kjøpt her. Vet du om noen firmaer som selger de?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar, Marit. Så vidt jeg husker, købte jeg den rosa trillium hos Rare Plants i England, men det er mange år siden, og den var hundedyr, og som du kan se, har den ikke bredt sig ret meget.

      Slet
  3. Godmorgen Marie

    Fascinationen af de enkle små ting, gør jo netop det første så fantastiskt.
    Specielt i disse tider glædes jeg over det som alligevel har klaret sig og som nu pludseligt viser sig!

    Lækker Thalictrum urbainii og Trillium grandiflorum imponerer!

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. At gense yndlingsplanterne er en stor glæde hvert år; men det giver også masser af krydderi til havelivet t at finde ud af, om nyanskaffelserne, gerne helt små, også klarer sig gennem vores våde vinter.

      Slet
  4. Hej Marie!
    Nød at læse indlæget på havenyt, og kan genkende at det med at haveglæde og alder følges ad. Må lige komme med en bemærkning min datter på 22 kom med i går og som rørte, vi har tulipaner i kummer i kraftige farver, og hun sagde de er så smukke at det gør helt ondt.
    Til dine fremvisninger, kan jo godt se stativet når du siger det, men her fangede hjertetræet også min opmærksomhed, og hvor ser det GODT ud, også det kig du viser ved nordsiden kan jeg virkelig godt lide, alt ser så hyggeligt og rart ud hos jer!
    Hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Vores datter (årgang 78) viser også små tegn på, at planter og planteoplevelser godt må få plads i hendes families liv, og børnebørnene elsker at bevæge sig rundt i haven travlt beskæftiget med meget vigtige gøremål, så der ligger sikkert kimen til haveglæde på lang sigt.

      Slet
  5. Smukke blomster du har i haven.
    Gode billeder.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
  6. En skøn clematis og violfrøstjerne du viser. Nyder også meget at se når det hele åbenbarer sig, især det jeg plantede i efteråret, og som jeg ikke lige kunne huske jeg satte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg godt genkende. Søren synes, at alt det, vi putter i jorden, skal markeres med en pind eller en etikette; men så ville vi jo gå glip af de små overraskelser, du nævner.

      Slet
  7. Godaften Marie.Ja !!! genkendelsens glæde i vores haver tror jeg vi alle nyder.
    Og du har da mange smukke.................og lidt sjældne planter.
    I dag er det den fyldte hvide trillium og den lille violfrøstjerne som jeg nyder.
    Og godt med en mand der har hænderne godt skruet på.
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Genkendelsens glæde er altid stor, men lidt nyt kan vi jo også godt lide, så hurra for de plantemarkeder, der løber af stabelen i disse forårstider - og åbne haver med, for den sags skyld.

      Slet
  8. Det er en dejlig jagt du har sat dig for. Det er altid så livsbekræftende når man endnu et år møder de dejligheder som man har plantet og nurset for at de skal få det godt:-)
    Den dobbelte trillium er smuk og Sørens stativ er flot, gid jeg havde et par stykker af dem. Hjertetræet er nu også et flot fokuspunkt.

    SvarSlet
  9. Det er jo gammelt indlæg, men hvilken jord har din Thalictrum Urbainii i det lille stenfad? Min vil slet ikke trives. Jeg har plantet den i surbundsjord.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Hvor stammer ens haveglæde fra?

"Julepynt"

Decembers udfordringer