hortofilia

Dahlier, som jeg i øvrigt meget hellere vil kalde georginer, har jo deres højsæson lige nu. Jeg er ikke ret god til at huske at plukke buketter rent fysisk, men har til gengæld lavet en elektronisk. Det er det samme med sommerblomster, som vi har nogle få af i køkkenhaven. De blomstrer meget spredt i år. Yndlingsliljen lige nu er leopardliljen. Black beauty er også fin og helt enorm, men svær at gengive tilfredsstillende i al dens magt og vælde. Mr Pistachie herunder er både pæn  og produktiv, men sætter ikke mit hjerte i brand.   Sensommeren er også tid for violfrøstjerner. Claus Dalby roste splendide i så høje toner, at jeg måtte prøve den, selvom vi havde mange violfrøstjerner i forvejen, og den har bestemt ikke skuffet. Den fyldte version til højre er lige så stor og strunk                                Ved den nye terrasse sår violfrøstjernen sig selv ...

Sådan en havde jeg med nogle af planterne i går. Den første var en 2 meter høj nettogul staude. Nettogul: Er det virkelig din endelige beslutning, Marie? Jeg er jo den eneste nettogule plante i hele haven og har en imponerende holdning trods mine 2 meter. Jeg ved godt, jeg sår mig selv lidt rigeligt; men for pokker, man må vel have lidt sjov, når man er tvunget til at stå her ved stakittet hele sommeren. Marie: Sorry, mit liv er for kort til at rydde op efter dine udskejelser. Et flot par bestående af  en orkide lookalike og en slank lavendelbængel. Marie: Hvor I dog klæder hinanden! Vi ses vel igen til næste år. Orkide lookalike: Ok; men så skal du også skaffe mig vinterlogi med varme. Lavendelbængel: Lover ingenting - du må vente og se. Lav bunddækkeplante med lyse, spydspidsformede blade. Marie; Hvor ser du frisk ud. Var det så ikke godt, at jeg flyttede dig herom i skyggen? Spydspids: Joh, men jeg er så ensom. Kan du ikke skaffe mig nogle nye nab...

For en gangs skyld er jeg vist ude i en form for have/blogkrise. Det er nok ikke, fordi jeg som Claus Dalby føler, at der er manglende opbakning til bloggen, selvom kommentarer helt bestemt giver et ekstra boost, men nok snarere et anfald af august blues. Først var haven tør og vissen, nu har regnen og blæsten væltet flere planter, og når jeg nusser rundt, ser jeg kun planter, der er blevet for store, står forkert, vælter, ikke lever op til forventningerne eller trænger til at blive deadheadet. Jeg vil prøve at være positiv, men kan nok ikke lade være med at brokke mig hist og her. Jeg starter dog med allium sikkimense, som jeg ikke kan finde nogen fejl hos overhovedet. Et vellykket udsnit fra det varme bed, crocosmia okavango er virkelig lækker, men skal ind om vinteren. Solhatte, pilebladet solsikke og græsser - den gule solhat skal sikkert begrænses til foråret. Codonopsis forrestii er en lille darling - hvorfor blomstrer den så sent? Codonopsis lanc...

Herude på landet nyder vi det smukke høstvejr, der giver landmændene en mulighed for at få avlen sikkert i hus. Inden for i haven kunne jeg godt ønske en omgang regnvejr og er begyndt at gå rundt med vandkanden til de planter, jeg er mest øm over. Pardalinum må nu klare sig selv. Slægtskabet er tydeligt mellem clematis versicolor og clematis viorna - de er begge to "American bells" eller "leather flower plants" .                Tidligere på måneden blomstrede magnolia grandiflorum helt uventet; vi er nu nået til den 5. blomst af 7. Og minsandten om ikke rhododendron auriculatum  nu gør den kunsten efter. Vi har haft planten måske i 20 år, og i al den tid har vi kun set en enkelt blomst to gange, så hele 3 blomsterklaser er nærmest en overdådighed. Bladene holder kun et enkelt år, så i maj-juni, hvor der ellers er så meget smukt og friskt at se på i haven, ser den aldeles forfærdelig ud, lige indtil det nye løv...

Først nogle billeder, så det mere ulækre. Karma choc og red eden gløder nærmest i solen - det er svært at fange nuancerne.                                        Kan blå blomster gløde? Det synes jeg i grunden, at durandii gør. Romersk kamille kan høstes til kamillete, hvilket vi dog ikke har prøvet. Admiralen driller virkelig, letter bedst som jeg er klar til at knipse. Smukke, men invasive høstanemoner. Inkalilje er også invasiv - derfor dyrker jeg den som krukkeplante. Omsider en klokkesnerle (codonopsis vinciflora) mere i blomst Anemone obtusiloba med en lille genblomstring forleden skrev jeg, at den lyseblå, slyngende aconitum ikke var dukket op i år. Det har heldigvis vist sig, at den har slynget sig tæt sammen med den violette og lever i bedste velgående. Nu til det ulækre.  I 2014 var jeg så heldig at blive inviteret til a...