
Det er da det mest utrolige vejr, vi er blevet forundt her ved udgangen af september måned. Det er også tid for frøstande og blå himmel Sweet Heidi, Claridge Druce, Roxanne, Orion og Roma Søren er rigtig glad for gemo, som denne perikon hedder. Nepeta govaniana har blomstret hele sommeren. Troika har også blomstret længe, mens rhapsody in blue og burgundy ice først lige er begyndt at remontere. Den hvide cylamen er begyndt at udvikle blade, og de beskytter de fine blomster mod snavs. Det kunne den lille fyldte nøgen jomfru også godt bruge. For første gang er det lykkedes at overvintre en pennisetum i haven - jeg gætter på, at det er den, der hedder Hameln. Omsider kom der en enkelt blomst i skærmliljen Graskop, som gror vildt i Syd Afrika - tænk engang! Amistad og Black and Blue er et par raffinerede salvier, men ikke vinterhårdføre. Den mørkeblå hortensia er så småt begyndt at skifte farve over i det lilla. Til...