hortofilia

Det er da det mest utrolige vejr, vi er blevet forundt her ved udgangen af september måned. Det er også tid for frøstande og blå himmel  Sweet Heidi, Claridge Druce, Roxanne, Orion og Roma Søren er rigtig glad for gemo, som denne perikon hedder. Nepeta govaniana har blomstret hele sommeren. Troika har også blomstret længe, mens rhapsody in blue og burgundy ice først lige er begyndt at remontere. Den hvide cylamen er begyndt at udvikle blade, og de beskytter de fine blomster mod snavs. Det kunne den lille fyldte nøgen jomfru også godt bruge. For første gang er det lykkedes at overvintre en pennisetum i haven - jeg gætter på, at det er den, der hedder Hameln. Omsider kom der en enkelt blomst i skærmliljen Graskop, som gror vildt i Syd Afrika - tænk engang!  Amistad og Black and Blue er et par raffinerede salvier, men ikke vinterhårdføre. Den mørkeblå hortensia er så småt begyndt at skifte farve over i det lilla. Til...

Det er nærmest en gave at opleve en weekend som,den vi har gang i lige nu.Søndag formiddag kørte vi af sted efter nåle til topdressing af surbundsbedene.På vejen kom vi forbi Spøttrup borg og den genoprettede Spøttrup sø.   Fra haven kommer tre bede med ret forskellge udtryk. Bedst som jeg gik og nød den behagelige morgenstemning herover lørdag morgen, lød der en frygtelig larm, og oppe på himlen kom en stor flok gæs flyvende mod nordvest, lige indtil to af dem ændrede retning til sydvest og fik hele flokken med på den idé. Kort tid efter vendte de tilbage til den oprindelige kurs. Det nåede jeg dog ikke at fotografere. De små klematis er blandt mine hjertebørn, og nu kan de oven i købet også opvise fine frøstande. Det er durandii, roguchi, petit faucon, viorna og aljonushka.

Det er næsten, som om der er blevet skruet ned for den udendørs belysning, og himlen ligger over os som en tung, grå dyne, man får lyst til at sparke væk. Vi må vist erkende, at vi har drukket kaffe for sidste gang i år ved det lille, runde bord. Gul fasanbusk, Leycesteria formosa `Gold Leaf´ lyser heldigvis op selv i gråvejr. Dens blomster er også dekorative. Hibiscusbusken blomstrer helt pænt, selvom den står både skyggefuldt og tørt. Vi har en enkelt rød hortensia, og mystisk nok står den i kanten af surbundsbedet, så den burde vel have blå blomster.  Ananasliljerne har blomstret længe og er så småt begyndt at danne frø. De hedder eucomis bicolor, violetta og sparkling burgundy. Rudbeckia Henry Eilers med de sammenrullede kronblade har et andet, slankere og mere opret udtryk end den traditionelle gule solhat.  Pat Austin og lobelia Hadspen Purple er smukke sammen efter min mening, Deres farver er tæt på at være komplementærfarve...

I weekenden var vi til både 75 og 4 års fødselsdag, og vejret var helt perfekt begge dage; men i dag regner det så igen igen. Jeg nåede dog at få et billede af årets sidste anemonopsis white swan og årets første cirsium purpuratum næsten udsprunget. En ganske almindelig solsikke fra nogle fuglefrø, der har sået sig selv. Bidens aurea/ brøndsel er ny. Det spændende er, om den overvintrer og / eller sår sig selv. Dens nærmeste nabo er en molinia, i dag med regndråber. Med god plads er der også plads til kermesbær. Vores trompetkrone væltede i Bodil-stormen i 2013, men der dukkede et uventet skud op den følgende juni. I år så det ud, som om skuddet var gået ud  - der stod kun en tør pind tilbage langt hen på sommeren - men pludseligt ser vi dette nydelige lille træ. Nu er det spændende, hvad der sker til næste år. Multi blue har blomster og knopper i alle mulige stadier. Svalerodsensianen er blevet en kæmpestor staude og svær at indfange i sin helhe...