septembersmåtterier

Jeg forstår godt de mennesker, som har september som deres yndlingsmåned. Der er noget helt specielt over den høje himmel i samspil med de rustne og varme farver i naturen  og, ikke mindst, alle de forskellige bær og frugter, som myldrer frem.
Jeg starter med acis autumnalis, som er så lille, sart og spinkel, at man let kan overse se den blandt de mange, mere farverige indtryk .
 
 Alpeviolerne hører også til småtingsafdelingen. Purpurascens har blomstret så længe, at man nu kan se den runde frugtkapsel nede i blomsten.

Hederifolium er derimod i starten af sin blomstring - her i haven kommer den hvide altid først.

Den rosa har jeg mest for de sølvfarvede blade, som dukker op senere.

På plantemarkedet i lørdags tror jeg nok, at jeg trak på smilebåndet. En ung markedsgæst, jeg stod ved siden af, pegede nemlig på en pileurt og spurgte indehaveren, hvad den hed. "Wow," tænkte jeg. "Hvor fedt - en helt ny haveentusiast. Velkommen i klubben."

Det er måske synsbedrag, men jeg oplever, at de remonterende roser får en en ekstra glød her i september.

Frøstande fra  3 slags pæoner, benved,  trillium og fodblad.

A propos fodblad, så har Spotty Dotty født en lille ny.

Kæmpemandstro burde næsten benævnes metallica, for i solen skifter den farve fra sølv til guld efter blomstringen.
 



Kommentarer

  1. Jeg må innrømme at jeg føler et snev av misunnelse når jeg leser bloggen din i dag, for alpefiol har jeg sådd og plantet ut her(hederifolium) uten av de har kommet igjen året etter. Til og med baby fra Spotty Dotty. Nei, hvor du er heldig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det føler jeg mig også. Jeg sår også gerne cyclamen, men venter med at plante dem ud i haven, til de har en vis størrelse.

      Slet
  2. Hej Marie,
    Dejlig artikel fra jeres have i "Haven". Ja roser få en skøn glød når de blomstrer her i september. I dag blæser alt lidt rundt, så det er ikke rigtig foto vejr. Benved er så smuk uanset hvornår. Det er en af min ynglingsbuske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentaren om artiklen. Vi er helt på linje angående benved. Vi har dejligt stille solskinsvejr i dag til en forandring.

      Slet
  3. I also think the second flush of roses in September is more beautiful then in June, it must be because in June so many roses are flowering and now only the repeat flowering ones. Love it!

    SvarSlet
    Svar
    1. Maybe, but the fact that the sun now hangs lower in the sky also causes more of the light that reaches earth to fall within the red spectrum rather than the blue spectrum as in summer when the sun is high in the sky. At least that is what I have read..

      Slet
  4. mine små cyklamen viser de små røde stængel rygge men er ikke kommet i blomst endnu...jeg glæder mig

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de er rundryggede på den fede måde.

      Slet
  5. Hej Marie

    Jeg er helt enig i at roserne ofte får lige lidt ekstra farvedybde nu senere på året. Solen står lavere midt på dagen, javist - men dette ses jo på alle tidspunkter.

    Flotte Frø kapsler- Kan de røde pæonfrø spire - det røde plejer at være et tegn på at de er ubefrugtede?

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror desværre ikke, de røde frø af mairei kan spire, de røde fra mlokosevitchii kan helt sikkert ikke.

      Slet
  6. Argh...jeg bliver så misundelig på de mandstro....mine bliver aldrig rigtig til noget.... Håber den først blomstrer 2. år...for ellers har jeg igenigen kun fået nogle planter med grønne blade...

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne her er faktisk to-årig - første år udvikler den nogle ret anonyme grønne blade, og andet år kommer de høje stilke med de sølvgrå blade og blomsterne, så måske har du fået fat i den rigtige denne gang. Når først man har haft den i blomst, er man sikret frøplanter næste år, for den sår sig selv ret så gavmildt.

      Slet
  7. Hej marie.Så er jeg på bane igen efter 6 dage i Nice og er lige vendt hjem efter 3 dage i det jyske hos Gitte..Er da lidt vild med de små fine cyklamen...............var faktisk ved at købe nogle i Silkeborg i dag.
    Men en smuk collage af roser du viser.Og den smukke benved har jeg også.
    Tror da lige at jeg har kvajet mig..................for jeg klippede toppen af mine mandstro fordi de var grimme brune.
    Har også lige læst den fine artikel i Havebladet fra jeres have.
    Godnat herfra Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, velkommen hjem, Jette. Cyclamen er der et enkelt problem med, synes jeg, nemlig at de er så små, at man kan glemme dem, mens de er i dvale, og så komme til at ødelægge dem. For det meste klipper jeg også toppen af mandstro, men denne her glimtede så smukt i solen, at den får lov til at stå lidt endnu.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Hvor stammer ens haveglæde fra?

"Julepynt"

Decembers udfordringer