januarmotiver

For enden af vores vej har der dannet sig en sø oven på efterårets massive regnvejr, og den får jævnligt besøg af svaner.


Søren er sikker på, at de fem svaner, som ynder at holde til i den lille sø, er far, mor og tre unger.

I går var dompappen på besøg igen.

Der stikker små spidser op over jorden alle vegne, og i skovhaven er de første vintergækker så godt som sprunget ud.

Lige i nærheden står troldnød Jelena, som ærgerligt nok er pakket ind i en fleecepose, fordi rådyrene elsker den. Måske skulle vi i stedet for prøve at spraye den med blodmel, nu hvor sne og frost er forsvundet.
  
I går fandt jeg denne dekorative frøstand, eller snarere resterne af en frøstand. Mon ikke den stammer fra en valmue?

Blæsten er virkelig hård i dag, og så er det som altid hyggeligt at opholde sig i drivhuset hos clematis winter beauty.
                       



Kommentarer

  1. For at starte nedefra så er det da en rigtig winter beauty:-)
    Det er en virkelig dekorativ frøstand - jo jeg tror du har ret i at det er en valmue Med lidt guld- eller broncespray (hvis man kan lide det og det kan jeg) bliver den årets dekoration.
    Uhaltså hvor kan jeg mon finde plads til en Hamamelis? Godt at du passer på den - hvad med hjortetakolie, virker det ikke?
    Sjovt at de fem svaner holder sig i den lille sø, Søren har nok ret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hjortetakolie ville nok også fungere; men nu har vi tilfældigvis noget blodmel stående. Hamamelis er da lækker her om vinteren, og så synes jeg, at dens vækstform gør, at den godt kan stå i et forholdsvis lavt staudebed. Det er rigtig sjovt at følge den lille svanefamilie.

      Slet
  2. Men ojdå, ni har ju redan vårtecken på gång! ...och Hamamelis i full blom!

    Vackert med svanarna, snart har jag dem ovanför mig igen, ivrigt pratande på väg till sommarbostaden.

    Här blåser det också, hårda vindar utlovas till natten - om blåst tycker jag inte och är alltid orolig att strömmen går.

    Ha en skön helg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde. Du har ret i, at svanerne snakker og snakker i et væk. Deres krop er nu smukkere end deres lyd. Her har blæsten lagt sig en smule ind til aften.

      Slet
  3. Hej Marie

    Her har varmen og vinden også åbnet alle lidt større søer, så der igen er masser af fugle i dem!

    Dine vintergækker er godt nok langt fremme, mon de springer ud i de kommende dage?

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis solen kommer på besøg, tror jeg faktisk, at nogle af vintergækkerne springer ud.

      Slet
  4. Så vakre svaner du har i nærheten. Deilig å se snøklokker på vei opp! Rådyr er et stort problem mange steder her også. Jeg er heldig for de bare går igjennom uten å skade noe (enn så lenge...)

    God weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Sidste år havde ikke mange besøg af rådyr, men i år færdes de her meget, og de har taget for sig af blomsterne på troldnødden.

      Slet
  5. Hej Marie.Flotte billeder af alle svanerne...........dem ser vi ikke lige her i byen.Smuk frøstand.Den må du da gemme.
    Kan godt forstå at du nyder den smukke klematis i drivhuset.Her har det regnet hele dagen.Men pyt.......for jeg maler vores stue.En ordentlig omgang.
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rigtigt. Svanerne hører hjemme i det åbne landskab. Vi havde også regn meget af dagen; men det fik mig nu ikke i gang med malerpenslen. Det er vist en større opgave, du har givet dig selv.

      Slet
  6. Hej
    Kunne der ikke laves et lidt diskret 'bur' om din Hamamelis af hønsetråd/kyllingevæv, så I stadig kan nyde blomsterne? Kun til busken er over 'bidehøjde'. Jeg bruger lidt 90cm vildthegn lige rundt om de mest eftertragtede planter. Det ser lidt spøjst ud at Vinterlue,Duftsnebolle, Aucuba,Cotoneaster og andre stedsegrønne bladplanter er bare op til 1,25m. Men de skyder fint igen.
    Her larmer sangsvanerne også forfærdeligt, og knopsvanefamilien holder sig for sig selv.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var bestemt en mulighed, Søren kunne sagtens tænkes at have en lille rulle liggende. Ja, jeg vil også sige, at svanerne ikke synger, men larmer.

      Slet
  7. Så deilig å se årets første snøklokker på vei til å blomstre! Hos meg er de litt senere, men noen av klosterklokkene har bøyet hodet og er klar for blomstring. Om to dager skriver vi februar, så da er våren virkelig på vei!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de er ægte forårsbebudere og blomstrer samtidig med, at dagene heldigvis bliver tydeligt længere.

      Slet
  8. Ærgerligt, at troldnøden er på rådyrenes menukort, for den er unægtelig kønnere uden indpakning. Den er i det hele taget rigtig køn. Jeg må lægge øget pres på min kære husbond, for han er ikke helt så vild med troldnød som jeg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu har vi fulgt Anne Maries råd og indrammet den med hønsenet. Busken lyser op her om vinteren, men er da lidt speciel.

      Slet
  9. Hej Marie
    Hold nu op en flot Clematis du viser, den er da bare helt vidunderlig.
    Dejligt med besøg af dompap, og så fire stk. wow - bemærker at alle svanerne er sangsvaner, har du også dem "i baghaven" ?
    Jeg fik bestilt 5 stk. yuccabladet mandstro -Eryngium yuccifolium- som Kirsten kalder den, nej hvor jeg glæder mig til de kommer. Blev i øvrigt også fristet af en for mig helt ny Geranium phaeum 'Calligrapher' som også bliver spændende at få hjem :0)
    God weekend og endnu engang tusinde tak for hjælpen.
    Mange hilsner
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er alle tiders, at Kirsten kan levere stauden. De der phaeum geranier er nu så fine.

      Slet
  10. Dejligt indlæg :-)
    Dompappen er en af mine yndlingsfugle. Flot med svanerne, her ser vi dem kun flyve forbi.
    Den skønne winter beauty kræver den varme i drivhuset for at komme i blomst ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror ikke, klematissen skal have varme for at blomstre, men den tåler ikke for meget kulde.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Hvor stammer ens haveglæde fra?

"Julepynt"

Decembers udfordringer