Det flotte solskinsvejr lokkede mig ud med kameraet, selvom det egentlig ikke var planen. Der bliver færre og færre blomster at tage billeder af, men clematis durandii kan endnu, og en enkelt blomst i en gåseurt kunne jeg også finde.


Louise Odier får med sikkerhed stråleplet efter den første blomstring, men det forhindrer den overhovedet ikke i at blomstre videre, oven i købet i en højde, så den i dag kunne nydes med den blå himmel som baggrund.

Willestrups knopper lå i skygge, mens solen skinnede på bøgehækken i baggrunden.

Gul fasanbusk /leycesteria Formosa gold leaf gav også et farveindspark.

Gyldenlakken erysium Bowles Mauve var egentlig smidt på komposten, men blomstrede bare videre og så lidt buskagtig ud, så nu er den flyttet ind i drivhuset, og vi får se, om den overlever vinteren. Det er nok en god idé at tage stiklinger i det tidlige forår.

Et enkelt blad fra en rød kløver, men nok ikke en rødkløver😏

Rhododendron proteoides er en langsomtvoksende dværgplante med et utroligt dekorativt rustbrunt indument.

 

Børnebørnene var på besøg i weekenden og gjorde deres til, at vi fremover har noget kønt at se på.

Eva fortsatte hjertetrenden, mens Thomas holdt sig til en strengt personlig stil med korte, grå stænger og brune plastikpotter draperet med toiletpapir - måske starten på n ny trend.

Hvis man trods den stærke sol ikke kan se, at dette er et rensdyr, så er der noget galt med øjnene😍

Kommentarer

  1. Hej Marie.Det var da dejligt med besøg af dine kreative børnebørn.
    Fine ting de fik lavet.
    Og sikke du kan med blomster i haven..........her kan jeg kun få øje på et par enkelte.Men har også haft travlt med at lave dekorationer.
    Rigtig god advent Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde, Jette. Børn kaster sig bare ud i at kreere ting og får altid noget sjovt ud af anstrengelserne.

      Slet
  2. Jo jo jeg kan da sagtens se, at det er et rensdyr, dejligt at de gider, børn har det bare i sig, desværre forsvinder det for mange af os, når vi bliver voksne.
    R. Proteoides har bestemt smukt løv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, efterhånden som børnene bliver større, bliver de lært op til, at tingene skal være korrekte og perfekte. Det er i grunden ærgerligt.

      Slet
  3. Sikken et flot rensdyr, hvor er de dygtige, dine børnebørn :)
    Utroligt at Durandii har en blomst endnu - jeg tror ikke at mine clematis gider mere for i år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de er megadygtige. Durandii må nok også give op lige om lidt.

      Slet
  4. Flott reinsdyr barnebarna lagde! Koselig å lage ting i sammen. Utrolig hvor lenge dine clematis holder ut.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, børns kreativitet er meget smittende, og så vidt jeg husker, har durandii aldrig før blomstret så længe.

      Slet
  5. Dejligt med kreative børn,som kommer ud i det dejlige vejr og bruger naturens materiale til fremstilling af bl.a. det flotte rensdyr!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du ret i, og weekendvejret har jo inviteret til udeaktiviteter.

      Slet
  6. Hej Marie

    Det er da egentlig nogen flotte ting børnebørnene fik lavet - ikke noget forstilt over det!
    Imponerende indument på Rhododendron proteoides, og på begge sider?

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, tingene er, hvad de er, når børn går i gang. Ja, det er på begge sider hos de mest solbeskinnede blade. Det er virkelig en lækker lille plante.

      Slet
  7. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  8. Ja, det fine vejr lokker mand af huse. Fint at have kreative gæster,så sker der noget.
    Fin Fasanbusk,der ikke har fået frost.
    Jeg lister også kameraet med ud, så jeg kan forevige de nye planter fra Holland (også til dig). I haven er de vinterblomstrende buske i gang.
    Der er jo kun 24 dage til solen vender!!
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Søren trøster også med, at det går mod lyse tider. Fasanbusken klarer i grunden frostvejr forbløffende godt. Endte det med to planter til mig, eller hvordan var det?

      Slet
  9. Du bestemmer! jeg tog 5 hjem af hver.
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Søren spørger, om du mener, vi kan nå at sætte dem i jorden, for så vil jeg da gerne hente dem i den kommende uge.

      Slet
  10. Selvfølgelig er det da et rensdyr... hvad ellers!! ;o) Dejligt at du stadig kan finde blomstermotiver derude.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da et rensdyr - ligner bare lidt en ræv, der blev lavet for en måned siden. De står og skutter sig, de få blomster, der er tilbage.

      Slet
  11. Du ringer bare. Søren kan jo grave hullerne imens du shopper:o)
    Det er først nu, vi planter rigtig meget løvfældende. Jeg dækker lidt blade omkring de sarteste.
    Anne Marie

    SvarSlet
  12. Der er ikke noget galt med øjnene, det er da det flotteste rensdyr. Mangler måske lige en rød tud. Dejligt at følge børns uspolerede kreativitet.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er vist en rød tud; men den sidder lidt inde i hovedet for ikke at falde af. Ja, uspoleret beskriver fint børns kreativitet.

      Slet
  13. Hej Marie!

    Du har en del blommor kvar som kameran kan fånga. Min absoluta favorit är förstås R. proteoides, så vackert indument när solen lyser på bladen.

    Allt gott!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunilla,i dag onsdag er det ved at være småt med blomster, mens proteoides fortsat er smuk, i sær i solen.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

Hvad er du for en fætter?

gårdspladsen og blomster hist og pist

Med en uge til sommertid