bygevejr

 -er det udtryk, jeg foretrækker at bruge om vores vejr for tiden. Regnvejr er simpelthen for deprimerende, og ind imellem skinner solen da også. Vi har gudskelov ikke været i nærheden af de mængder regn, der er faldet i det sydlige Norge.

Campanula blue octopus har set ud, som om den var døden nær, men nu har den taget sig sammen og er begyndt at blomstre lidt. Jeg kan godt lide dens lavendelblå farve og den specielle form.

Penstemon Raven har jeg kigget an i løbet af sommeren. Blomsterne er smukke, men planten som sådan er lidt kedelig i mine øjne. Eden rose imponerer i år med mange flotte blomster på trods af al regnen. De har det ellers med at rådne i fugtigt vejr.
                                  
På cornus kousa China Girl hænger der stadigvæk en del af dens spændende frugter.

Den eneste af vores hortensier, der står i surbund, er også den eneste med røde blomster - mystisk.

Adagio er et forholdsvis lavt elefantgræs. Lige nu er aksene gyldne, men bliver snart hvide.

 Kinesertræ/ koelreutia med begyndende efterårsfarver.

Staudesolsikke helianthus Lemon Queen i selskab med græsser.

Glasbær / callicarpa

Oxalis massoniorum er ikke hårdfør, så den står i drivhuset og er lige sprunget ud - den stammer nemlig fra Sydafrika. I mine øjne et lille mesterværk med sine røde stilke og røde knopper.

Kommentarer

  1. Det var sjovt, min Penstemon Raven med samme fine farve som din vil ikke blomstre i år, men det kedelige løv, som du skriver, er der godt nok, der er bare ingen blomster.
    Det samme med Eden Rose, den ser fin ud i løvet, men stort set ingen blomster i år til trods for, at jeg har to af dem.
    Kinesertræ har jeg ikke, og nu er det ved at knibe med pladsen, det ser ellers fint ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Raven har jeg plantet lige op imod en terrasse, og det er nok dumt. Den burde nok plantes blandt eller bag ved nogle halvhøje planter, som kan kamouflere planten lidt. Ja, det er mærkeligt, din Eden ikke vil blomstre i år. Specielt med træer kan man nemt komme i pladsmangel.

      Slet
  2. Hej Marie

    Man kan godt ane slægtskabet mellem din flotte Oxalis og de sydamerikanske typer.
    Billedene ser totalt sommerlige ud - især hvis jeg sådan sammenligner med heroppe!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, selvom der falder visne blade ned, er haven generelt grøn og frisk stadigvæk. Ikke underligt med al den regn.

      Slet
  3. Merkelig med dine hortensia, for de burde jo være blå? Jeg blir likevel ikke klok på de. Jeg har noen som står i mitt surjordsbed, og de var rosa og blå, og nå er begge blå. De lever visst sitt eget liv uansett hva vi måtte mene om farger :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er vist også den konklusion, jeg er nået til.

      Slet
  4. Ja lad os endelig kalde det bygevejr men man skal nu holde øje med dem inden man begiver sig for langt væk.
    Hvor er den fin den Oxalis. Uden blomster ville jeg nok aldrig have troet at det var en Oxalis.

    SvarSlet
  5. Indrømmet - der er ikke langt mellem bygerne. Nej bladene er ikke særligt oxalisagtige.

    SvarSlet
  6. Hej Marie!
    Din Penstemon har en vacker färg och Helianthus tillsammans med gräset är otroligt vackert. Mycket fint hos dig. Vi har haft några regniga dagar, men nu skiner solen.
    Ha det bra /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentaren, Marika. Heldige dig, atduhar sol. Her regner det igen igen 😢

      Slet
  7. Hej Marie. Ja bygevejr er et godt ord. Hvis jeg skulle bruge et ord, der dækker vejret heroppe, må det blive ruskvejr. Jeg venter bare på, at det skal holde op og forsvinde. Jeg har kun en cykel som transportmiddel og det er altså ikke sjovt lige i øjeblikket! Drivhusplanten er en sjov en. Penstemon er forsvundet i min have, den kom slet ikke op i år og nu har jeg nok gravet det, der var, væk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej,at cykle rundt kan ikke være lykken i det her ruskvejr, kan jeg sagtens sætte mig ind i. Penstemon har jeg også før mistet. De kan ikke lide vores vintre desværre. Raven graver jeg op til vinter, hvis jeg altså husker det.

      Slet
  8. God morgon Marie!

    Ja, nu börjar det synas att våra trädgårdar har några mil mellan sig. Hos dig ser det grönt och fräscht ut ännu, här rasar löven i vinden och täcker allt. Det ser skräpigt ut.

    Väldigt vackra frukter på `China girl´ själv har jag bara en Cornus kousa `Schmetterling´ tror jag namnet är. Jag kämpade hårt i sommartorkan för att den skulle överleva och lite skador fick den men ser hyfsad ut just nu, dock inga blommor.

    Allt gott Marie!

    SvarSlet
    Svar
    1. Når årstiderne skifter, kan man godt se, at vi har forskellige klimaforhold. Forhåbentlig kommer din Schmetterling stærkt tilbage til næste år.

      Slet
  9. Frugterne på din kornel er smukke. På mine koreakorneller kommer der nogle lignende frugter, men de falder bare så hurtigt af. Mon frugterne er spiselige?
    Den lille oxalis er da næsten for dejlig.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  10. Hvor er din Eden Rose smuk, min vil simpelthen ikke trives og har haft det hårdt med "bygevejret" i år.
    Penstemon'en er da smuk - vi så den så mange steder i England for nogle år siden, men har ikke haft det store held med den her i haven.
    Jeg er vild med efterårsfarverne i dit forrige indlæg, især hjertetræet har da den helt store WAUW-effekt.
    Fortsat god weekend.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

gårdspladsen og blomster hist og pist

Hvad er du for en fætter?

Med en uge til sommertid