lidt forskelligt
I dag blev der plukket hindbær og kirsebær, hvilket fik mig til at reflektere lidt over det at have en køkkenhave. I min barndoms have var den en livsnødvendighed, mens den i dag er noget man vælger til eller fra. I dette interessante indlæg skriver Noel Kingsbury, at køkkenhaven ikke kan betale sig i dag og ikke er noget værd set fra en bæredygtighedsvinkel (slet ikke, hvis man bruger højbede), og at dens hovedværdi ligger i det rekreative og i at lære børn, hvor maden kommer fra.
Alt kan nu ikke gøres op i penge og bæredygtighed, og jeg synes i grunden, Kingsbury overser noget meget væsentligt, nemlig kvaliteten af de bær og grøntsager, man henter i køkkenhaven. Hvis man aldrig har smagt nyopgravede kartofler, aner man ikke, hvor lækre kartofler kan være, og det samme gælder gulerødder og tomater og agurker hentet i drivhuset.
I sit indlæg gør Kingsbury sig også til talsmand for vigtigheden af at fremme biodiversiteten i vores haver til glæde for dyrelivet, og der vil jeg mene, at Søren er helt fremme i skoene i sin måde at dyrke køkkenhave på, idet morgenfruer sår sig selv år efter år, og det samme gør f.eks. hør og jomfru i det grønne og honningurt.
Alt kan nu ikke gøres op i penge og bæredygtighed, og jeg synes i grunden, Kingsbury overser noget meget væsentligt, nemlig kvaliteten af de bær og grøntsager, man henter i køkkenhaven. Hvis man aldrig har smagt nyopgravede kartofler, aner man ikke, hvor lækre kartofler kan være, og det samme gælder gulerødder og tomater og agurker hentet i drivhuset.
Grøntsager kan også selv levere de nydeligste blomster. Ærteblomsten kan konkurrere med mange lathyrus i skønhed, om ikke i duft, og squashblomsten er stor og flot med sin solskinsgule farve,
Ikke langt fra køkkenhaven ligger et blandet bed, hvor denne bregne ser ud til at trives. Jeg købte den i Thyboesminde under "navnet" bregne med røde stilke", og efter at have googlet den er jeg nået frem til, at den rigtig meget ligner fjerbregnen athyrium filix-femina 'Lady in Red'
I samme bed står en stor cikorieplante. Endelig efter mange forsøg både med frø og med planter er det lykkedes at få den til at overvintre. Dens blå kurveblomst er noget så fin.
Til sidst to spørgsmål til de rosenkyndige:
Forleden brugte jeg helt urimeligt lang tid på at fjerne visne blomster fra Ghislaine de Feligonde. Fjerner I dem også? Det pynter jo gevaldigt, nærmest som at skrue op for lyset.
Hvad gør I med Aichas megalange grene? Fordi den lægger sig tungt henover alt, har jeg klippet de yderste 50 cm af, men ved godt, at det er en dårlig her-og-nu løsning, og at der venter et reparationsarbejde til foråret.
Ikke Aicha, men Claire Austin
Min fødselsdagsgave Crown Princess Margareta
Salvia verticillata purple rain - en god kontrast til de gyldne farver.
Hej Marie
SvarSletJeg er nok ikke rosenkyndig på den måde. Min Ghislaine fik en tur med hækkesaksen, men det var mere for at klare tørken nu hvor jeg er væk. Andre gange har jeg da pillet den ren - hvis jeg ventede fint besøg:)
Glimrende indlæg af Noel K.
Men du har ret han glemmer smasgen og følelsen af selv at høste, og han glemmer også at du har fuld kontrol med evt gødning og midler der anvendes når du laver afgrøden selv.
Men spændende!
Ha en dejlig dag
Du har ret, han har ikke været hele vejen rundt om emnet.jeg kan fornemme, at det er lidt både og for dig med Ghislaine.
SletEfter jeg er blevet alene har jeg nu sløjfet køkkenhaven, men helt klart det smager da godt det man går ud og høster i egen have.
SvarSletJeg blev da lige forelsket... hvor er den Bregne flot.
Sådan ville jeg sikkert også reagere, hvis jeg blev alene. Ja, bregnen er fin, det synes jeg også.
SletJeg må indrømme, at de små roserblomster ikke altid bliver klippet af, Ghislaine og Thisbe, det er jo et kæmpearbejde, så de må klare sig, jeg tager kun de mindst pæne og klipper af. Aicha har jeg også beskåret lidt, den havde sine grene for langt inde over andet, så der måtte klippes lidt.
SvarSletJeg holder meget af mine æbler og moreller, men ellers har jeg ikke noget ud over tomater af egen avl, men dem skal jeg helst have, for de smager bedst fra hånden og direkte i munden :) Grønsager køber jeg i boderne, det er nemt, så må jeg betale prisen.
Jeg må give Rita ret, det er en flot bregne.
Det er bestemt meget fristende at lade de visne blomster sidde på Ghislaine, netop fordi det er så besværligt at rense den. Ja, helt friske tomater er en himmerigsmundfuld.
SletJeg er helt enig med deg, for det er noe vesentlig han glemmer. Solvarme tomater, bringebær eller jordbær smaker ikke det sammen som når det står i en kjøledisk i butikken. Men sånn er det bare, for vi kan ikke få alt. Jeg dyrker ikke mye selv, men tomater, bringebær, blåbær og rips blir satt pris på å ha. Ikke minst barnebarna synes at å kunne plukke bær her er veldig flott. Tillykke med fødselsdagen din, og en vakker rose!
SvarSletJa, smagen af de helt friske, hjemmeavlede produkter er helt uforlignelig, og det er herligt som bedsteforældre at formidle den oplevelse til børnebørnene.
SletHei Marie.
SvarSletGrønnsaker som en dyrker sjøl smaker himla godt. Mer er det ikke å si om den saken. Fin kveld til deg.
Hanne-Lise.
Sådan er det bare!
SletGrøntsager fra egen køkkenhave må da altid være bæredygtige, især hvis man ikke forgifter det hele og måske oven i købet komposterer. Jeg har ikke nogen køkkenhave, så jeg skal ikke gøre mig topklog - jeg har nemlig tilladt mig at fravælge, da det ganske rigtigt ikke er en livsnødvendighed mere. Men jeg forstår til fulde, hvor lækkert det må være at hente de friske råvarer :-)
SvarSletLækker bregne.
Kh Lisbeth
Hvis køkkenhaven skal være bæredygtig, skal man nok over i noget permakultur, og indtil videre tror jeg, det et dedikeret fåtal, der dyrker haven efter de principper.
SletMeget interessant læsning, men han har jo ret i at intet af det vi mennesker foretager os på denne jord er 'natural', men jeg kan ikke se at det at gro sine egne grønsager ikke skulle være bæredygtigt, hvis man holder sig fra bl. a. kunstgødning og gift. Jeg har også en Aicha, og jeg klipper bare i den, når grenene bliver for lange - nu er den dog nærmest visnet pga. tørken, hvilket er lidt mærkeligt, da alle mine andre roser har det fortrinligt, selvom jeg ikke har vandet dem. Smuk bregne:)
SvarSletKøkkenhaven KAN selvfølgelig gøres bæredygtig, men er det nok ikke ret mange steder. Ja, det er mærkeligt, at din Aicha som den eneste bukker under for tørken. Måske er dens jordbundsforhold tilfældigvis anderledes end de andres.
SletAwesome blog, i always enjoy & read the post you are sharing.Thank for your very good article...!
SvarSletดูหนัง