hortofilia

Violfrøstjerner i alle afskygninger fra helt små miniatureplanter til høje, imposante stauder hører ubetinget til mine favoritter.  Uanset størrelsen er der noget elegant og forfinet over disse planter med det lette løv og de supertynde, forgrenede stilke. th. ichangense Delavayi, den mest udbredte, er vi så heldige, at der sår sig selv både som hvid og lavendelblå og en farve midt imellem - faktisk fjerner jeg hvert år mange af de spinkleste planter med hård hånd. th. delavayi album Uheldigvis er delavayi i vores jord så veg i væksten, at den tit kræver noget støtte for at holde sig oprejst, i hvert fald når den kommer op i en vis højde. Herunder ses en samling frøplanter i varierende højde sammen med Prince Charles. Nu til mysteriet. I år er der dukket en violfrøstjerne op i et bed, hvor jeg helt sikkert ikke har plantet nogen. Det specielle er, at den er over to meter høj og alligevel står flot opret helt uden støtte på næsten sorte stængler. Det...

blev et døgn, hvor vi fik 9 mm regn. Vi er ikke tilnærmelsesvis så tørkeplaget som mange andre, men alligevel gjorde regnen godt. I dag startede min tur med kameraet ved østgavlen og Hot Chocolate. På en måde har den førertrøjen på blandt roserne, idet den er langt henne i sin genblomstring. Den changerer på den mest raffinerede måde i mange forskellige farvenuancer, alt efter hvor gamle blomsterne er. Bemærk også det nydelige, nye løv. Det samme gælder i øvrigt  Alisar, Princess of Phoenicia som står lige i nærheden. En del af dens blomster mener jeg er forholdsvis små i år. Ved gavlen står også et opstammet husløg/ aeonium arboreum atropurpureum Schwartzkopf i en potte. Jeg har brugt en del småplanter af den som værtindegaver i år, og det er altid faldet i god jord. Lige rundt om hjørnet støder man på en stedsegrøn busk med hvide blomster. Det er nu lidt snyd; for busken er den hvide peberbusk/ daphne mezereum album, og de hvide blomster tilhører klematis ...

Solen og varmen gør godt oven på den fugtige periode, vi havde henover weekenden, men de høje temperaturer tapper energien og gør det svært at arbejde både ude og inde, så indlægget i dag har mest karakter af spredt fægtning. For to år siden lavede vi et primitivt klematisstativ om til skovhaven i form af tre ben med med en fuglerede på toppen; men det er først i år, at klematissen blomstrer. Jeg tog en bid fra et bed med tre forskellige klematis og kan nu konstatere, at det er Romantika. Bagved trebenet skimtes en blomstrende busk, som er rhododendron prunifolium. Sidste år var den en skygge af sig selv og jeg besluttede, at den skulle beskæres kraftigt. Det glemte jeg at få gjort, og i år har den udviklet sig til en solid busk på små to meter, så nu tror jeg, den skal have lov til forblive en høj busk. Det går hurtigt med liljeblomstringen. I går var der en enkelt udsprunget blomst i Leslie Woodriff, og i dag er der fire. Det forekommer mig, at hostaerne blomstrer s...

I onsdags startede børnebørnenes ferie hos os, og som noget nyt blev der slået telt op i haven. Torsdag tog vi til Grynderup Sø, som er et af de tidligere indvandede områder i Salling, som er blevet udlagt som vådområde igen. Trækprammen var tung at få trukket over søen; men det lykkedes da ved fælles hjælp. Kaj, som plejer at opbevare halm i vores maskinhus, er begyndt at drosle ned på det hårde job som landmand, så kattene kommer til at mangle et lunt vinterlogi. Derfor blev der lavet et kattehjem i fredags. Lørdag var forbeholdt bagning af snobrød over bål. Himlen så faretruende ud, og det dryppede da også, mens vi havde gang i produktionen; men regnen kom  heldigvis først for alvor ind til aften. Hele 19 mm blev det til. Bjælkehytten kunne vi ikke søge ly i, for der har hvepse bygget et stort bo, som ingen af os skal nyde noget af at forstyrre. Vi skal også gerne nå en tur til Fårup Sommerland, inden turen på onsdag går videre til Spa...

Lad os starte med det løse.  I skovhaven har vi skåret en taksbusk tilbage, som er vært for clematis vit. venosa violacea. Jeg skulle lige Google det lange navn og fandt i samme ombæring ud af, at den stammer helt tilbage fra 1882. Den har ellers et moderne udtryk i mine øjne. I bedet overfor står der en bregne, vi hjembragte fra markedet i Kiekeberg i april. Blechnum chilense/ chilensk kambregne er ikke 100% hårdfør i Danmark, så sidste gang, vi havde den, voksede den i en krukke og blev taget ind om vinteren. Det blev jeg træt af og plantede den ud et beskyttet sted. De første par år vinterdækkede jeg den med grangrene. Det gik godt, omend den ikke ligefrem voksede, indtil jeg glemte vinterdækningen, hvorpå planten prompte gik ud. Åbenbart er jeg ikke blevet klog af skade, for jeg har tænkt mig at gentage "successen" bare med en anden placering. Jeg har dog en noget bedre mavefornemmelse denne gang, især fordi bregnen er vokset godt siden plantningen. Nu jeg ...