Et minibed plus det løse

Lad os starte med det løse. I skovhaven har vi skåret en taksbusk tilbage, som er vært for clematis vit. venosa violacea. Jeg skulle lige Google det lange navn og fandt i samme ombæring ud af, at den stammer helt tilbage fra 1882. Den har ellers et moderne udtryk i mine øjne.

I bedet overfor står der en bregne, vi hjembragte fra markedet i Kiekeberg i april. Blechnum chilense/ chilensk kambregne er ikke 100% hårdfør i Danmark, så sidste gang, vi havde den, voksede den i en krukke og blev taget ind om vinteren. Det blev jeg træt af og plantede den ud et beskyttet sted. De første par år vinterdækkede jeg den med grangrene. Det gik godt, omend den ikke ligefrem voksede, indtil jeg glemte vinterdækningen, hvorpå planten prompte gik ud. Åbenbart er jeg ikke blevet klog af skade, for jeg har tænkt mig at gentage "successen" bare med en anden placering. Jeg har dog en noget bedre mavefornemmelse denne gang, især fordi bregnen er vokset godt siden plantningen.

Nu jeg er ovre i bregneafdelingen, viser jeg lige en temmelig speciel fjerbregne, athyrium filix-femina ‘Dre’s dagger’

Der er to ting, der udmærker den i forhold til andre fjerbregner, dels at bladene sidder sådan, at de sammen former et X , dels at der dannes en dusk for enden af hver stilk og faktisk også hvert eneste blad.

                                                    

Nu til minibedet. For fem år siden i New York så vi kinesertræet/ koelreutia blomstre på livet løs, så sådan et måtte vi da også have. Problemet var at finde en god placering, fordi vi i forvejen har masser af træer i haven. Løsningen blev et lille cirkelrundt bed i græsplænen. Der blev målt op på mange forskellige måder, for de to bede, træet står imellem, er nøjagtigt spejlvendte i forhold til hinanden, så proportionerne ville blive forrykket, hvis det nye bed ikke blev anlagt helt præcist.

Bedet blev afgrænset af jernringen fra et hjul fra en stivvogn. I dag har træet en fodpose af pink stauder.  I forgrunden til venstre står  en staudesalvie, til høje ses en kombination af campanula punctata og en stjerneformet geranium ( formentlig oxonianum thurstowianum), og i baggrunden til venstre er det campanula x pink octopus.

Pink octopus er en krydsning mellem punctata og takesimana, som ses herunder. Mærkeligt at den så har fået sådan en fliget blomst.

Tone i tone kan godt blive lidt for tamt for min smag. Det skulle ikke undre mig, hvis der en dag pludselig står en salvia caradonna i bedet.

Formklipning er overhovedet ikke min force; men da jeg på et tidspunkt stod med en kasse stiklingeplanter af buksbom, som jeg ikke havde en bestemt plan for,  kom jeg på den ide at bruge dem til at danne en stiliseret blomst her i bedet. Den dukker op, når stauderne er visnet ned, og danner baggrund for løgplanter og primula om foråret.

Tilbage til det løse. Roguchi  svigter aldrig, og det er en daglig fornøjelse at passere forbi planten til og fra dagens gøremål.

Liljen Eyeliner står lige i nærheden og overrasker med de raffinerede farver, når man går tæt på blomsten, som umiddelbart på afstand ser rent hvid ud.