at klatre eller kravle?

Ja, det er et eksistentielt spørgsmål for en staudeklematis. Tag f.eks. Roguchi - den klatrer pænt, hvis den får tilbudt noget at klatre op i, og når den når toppen af sit stativ, sender den sine stilke vandret ud i verden.

Viorna klatrer også gerne, men holder sig mere hjemme på sit stativ, når den er nået op til toppen.


Stativet har nok at se til. Foruden viorna skal det også give plads til aconitum Red Wine og codonopsis rotundifolia var. angustifolia.


De næsten uanselige integrifoliatyper foretrækker afgjort at kravle, hvad enten de er hvide eller blå.


De lidt større typer kunne nok godt hjælpes i vejret med et stativ eller noget lignende; men i grunden kan jeg bedst lide effekten, når de kravler rundt i en anden plante, ligesom Arabella gør i den hvide høstanemone.


Aljonushka gror på samme måde, en virkelig smuk klematis.

Le petit faucon skal hjælpes lidt til at klatre op i en søjletaks - den er nemlig også en integrifolia,
så den ville nok i virkeligheden hellere kravle; men mor har nu engang bestemt, at den skal klatre.Som kompensation har den fået lov til at sende en gren over i rosen ved siden af.

Den har en lang blomstringstid, og der er hele tiden blomster i forskellige faser, som man kan kan nyde synet af.

Durandii er den kraftigste af dem allesammen og har den største blomst. Her kravler den rundt i en blå enebærbusk.

Den er ubetinget dronningen af sit bed og ligger som et blåt tæppe vævet ind i og henover de andre planter.

Jeg slutter med et aftenbillede af halvmånebedet. Her er der ikke noget, der kravler eller klatrer, og det er hortensier, der dominerer, med en floks yderst til højre, Düsterlohe hedder den vist.

Kommentarer

  1. Når jeg så overskriften så tenkte jeg på alle dine fine staudeclematis, og jammen så stemte innholdet også :)
    De er så fine alle sammen av de du har.
    Nydelige hortensia også. Du er så heldig som har klima som de tåler. Her må de dessverre inn om vinteren.
    God weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Efterhånden kender vi hinandens haver og yndlingsplanter; det er alletiders. Ja, du har jo en masse besvær med at opbevare din hortensier frostfrit. Det er unægteligt lettere at have dem i haven året rundt.

      Slet
  2. Hej Marie!

    Mängder med fina klättrare, de ger verkligen färg till trädgården vid denna tid på året. Lite spännande också hur de väljer att växa om man inte går in och styr dem. De letar sig mot ljuset, det kan man i alla fall vara säker på.

    Snygg rabatt på den sista bilden, färgerna harmonierar så fint med varandra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er lige præcis så sjovt at se, hvordan de og hvor de finder det lys, de har behov for. Grimme bliver de aldrig. Mange tak for din sidste kommentar.

      Slet
  3. Hej Marie

    Er det en Acanthus på næstsidste billede? Den ser stor ud!
    Det er morsomt at se hvordan de forskellige klatreplanter har forskellige teknikker.
    Som du beskriver 'Roguchi' vokser den på samme måde som min kiwi.
    Jeg er helt enig med Gunilla, det sidste bed er virkelig velkomponeret!

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er acanthus Hollard's Gold, og den bliver mere gul senere på sæsonen. Det er lidt imponerende, at Roguchis stængler ikke knækker, men det gør de ikke. Når hele to personer synes, bedet er velkomponeret, så må det da være rigtigt, og jeg tager rosen til mig.

      Slet
  4. Jeg bliver mere og mere hug på staudeclematis. har en, en hvid. Men jeg kan se hos dig de kan så meget mere end bare vælte rundt. Og smukke farver har de osse.
    Jeg kan kun tilslutte mig de rosende ord om bedet. Dejlige farver.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Nogle af dem vælter jo rundt, som du skriver, men hvis de pynter på naboplanten og ikke invaderer hele bedet, er det helt i orden med mig; men dem, der klatrer, er nok lettere at styre. Bedet får mig til at tænke, at der generelt er en overdådige blomstring i år.

      Slet
  5. Ja men jeg er også med på at rose det sidste billede, det ser virklig flot ud, det gør alle dine clematis nu også, du har mange forskellige flotte, der både klatrer og kravler. Jeg har aldrig før tænkt på forskellen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det, Lisbeth. Hvis du ikke har tænkt på forskellen, er det sikkert, fordi du ikke har nogen, der kun kravler.

      Slet
  6. det er sgu' imponere hvad sådan en klatreplante kan komme afsted med :) sikken kraft og vilje...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du ret i, og det i løbet af nogle få måneder.

      Slet
  7. Hei Marie.
    Det siste bildet var helt nydelig. Det er ikke mange planter som slår hortensia når de blomstrer.
    Clematis trenger ikke bare å klatre. Var på et hagebesøk en gang hvor clematis ble brukt som bunndekker mellom planter.
    God helg.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du ret i, og i foråret så det ikke for godt ud med rigtigt mange knopper, som så ud, som om frosten havde ødelagt dem, men det havde den heldigvis ikke. De lave klematis kan være et nydeligt bunddække,ja.

      Slet
  8. Hei Marie.
    Har registrert tidligere at du har kravlenen clematis, må nok være mer på utkikk etter flere typer staudeclematis, Har bare en blå nå, den hvite overlevde ikke sist vinter. Noen kravlere hadde vært fint:-)
    Halvmånebedet er bare flott!
    Nyt sensommeren/Eirin

    SvarSlet
  9. De kravlende hvide og blå klematis er jævnligt billigt til salg på plantemarkeder heromkring. Sidste år lavede jeg stiklinger af den hvide, og de tog rigtig godt fat, men gik desværre ud i løbet af vinteren. Halvmånebedet topper også lige nu med hortensierne blomstring.

    SvarSlet
  10. Mycket vacker hortensiaplantering och kul att se 'Düsterlohe' som jag köpte i våras. Kravlande Clematis är fint på rätt ställen och eftersom jag trycker ner dem här och var så får de även välja att kravla ibland. C potaninii klär en schersmin fint och gör att blomningen blir längre men också att marken under får vita, stora snöflingor :) Det är nog bara hur de flesta alltid gjort tidigare och att Clematis ses som klängväxter som gjort att de oftast bara används som det. Bra du visar så fina exempel :)

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Potaninii skulle jeg lige google, og jeg kan sagtens forestille mig, at den er god både som bunddække og som gæsteplante i en busk. Vi er jo vanemennesker, også når det handler om anvendelsen af klematis.

      Slet
  11. Jeg kan kun tilslutte mig alle de rosende ord om halvmånebedet. Så kan det ikke gøres bedre! Hvad hedder planten med de gule blomster, som vokser i forgrunden af bedet?

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det, Elna. Den gule staude hedder patrinia gibbosa, en slags guldbaldrian. Den har selv fundet ud af at så sig lige der.

      Slet
  12. Jeg har aldrig tænkt på at man også kan vælge clematis, efter hvordan de opfører sig i toppen. Godt nedslag. Jeg holder meget af 'væltende' clematis. Det er vist dem, du kalder kravlende. Men igen: jeg har ikke tænkt at nogle var bedre end andre. Faktisk undrer det mig at staudeklematis kan, for de par stykker, jeg har haft, har været meget stive og virket meget opadstræbende.
    Bestemt et flot hortensiabed. Den bagerste må være usædvanligt høj.
    /Lisbeth

    SvarSlet
  13. De har vist også allesammen temmelig stive stilke, hvad enten de kravler eller klatrer. Den bagerste hortensia står i virkeligheden i et andet bed, så man kan nok godt sige, at der er tale om en form for 'borrowed view' i miniformat.

    SvarSlet
  14. Hold da op hvor er det halvmånebed bare flot! Virkelig nogle pæne nuancer og tydeligvis meget velholdt! :)

    SvarSlet
  15. Hej Marie!
    Klättra eller krypa, spelar ingen roll, de är helt fantastiska allesammans. Varför hittar inte jag den fina blåa färgen på växter, så vackert.
    Ha det gott /Marika

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

Hvad er du for en fætter?

gårdspladsen og blomster hist og pist

Med en uge til sommertid