Mest grønt

I skovhaven er der lige nu en enkelt julerose, der blomstrer, og den er sådan placeret, at vi kan se den, hver gang vi kører ud og hjem, dvs man skal nok vide, at den er der, for at lægge mærke til dens hilsen.

Hjerter på husets døre er blevet en fast decembertradition. I år brugte jeg fraklip fra en æresport til et  diamantbryllup i form af buksbom og voksen vedbend (også kendt som buskvedbend).

Den voksne vedbend hentede jeg i skovhaven hvor busken med årene har udviklet sig til en mange meter høj plante med et ahorntræ som klatrestativ. Beskrivelsen af den på en planteskoles hjemmeside som en "lille, stedsegrøn busk, der bliver ca. 1,5 m høj," holder ikke helt.

A propos buskvedbend: For et par dage siden, da vi gik en tur rundt i skoven ved Jenle, befandt vi os pludselig i et område helt overgroet af voksen vedbend, noget, ingen af os nogensinde har set før. Det er tydeligt, at vedbenden i træerne ved Jenle ikke har haft lige så meget lys som vores.

Det hævdes, at den holder op med at klatre, når den har nået en vis alder eller en vis højde. Men hvordan kommer den så til tops i træerne, spørger jeg bare? På billedet herunder synes jeg, det er sjovt at se, hvordan den arbejder sig ind på og invaderer  alt, hvad der byder sig til, det være sig vandret eller lodret.

Tilbage i skovhaven vil jeg gerne vise en ved første øjekast ret grå og anonym busk, eller måske er det snarere et lille træ. Det er en benved, som vist nok hedder euonymus planipes.

Ved nærmere eftersyn viser den sig at have den smukkeste bark, og de røde skud er allerede langt fremme. Det er en af de løvfældende planter, som har noget at byde på året rundt.

Det lille drivhus skal vi også lige kigge nærmere på, for inden i det gemmer sig en meconopsis paniculata, som ikke kan lide vores våde vintre.


Eden rosen er fyldt med knopper i toppen, som sikkert ikke kommer til at springe ud. Blade har den derimod ingen af, så nu er stativet kommet til syne igen.

Den mest farverige plante i dag må være den flettede pil, og hvis rådyrene ikke havde  fejet på den flettede stamme, ville den have været endnu mere farverig.

Kommentarer

  1. Vi har osse en buskvedben. Men den vokser som busk-træ op ad en lærk og en taks. Og som alm vedben langs jorden og begyndt opad laden. Gemalen brummer lidt over det op af laden. Men jeg syntes det er fint.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Vores buskvedbend sender også nogle ranker langs med jorden, men dem klipper jeg af, inden de invaderer hele skovhaven.

      Slet
  2. Det er stadig noen danske ord jeg ikke kan. Vedbend, er det det en form for Hedera/Eføy? Vakker julerose!

    SvarSlet
    Svar
    1. Netop. På latin hedder den Hedera helix arborescens.

      Slet
  3. Ja sådan en vedbend er ikke til at spøge med. Jeg har en på et stakit bagved nogle rhodoer, den skal der også holdes øje med, jeg klipper tit udløbere ved jorden af, så de ikke kvæler en rhodo. Jeg har selv stjålet den oppe i byen og selv plantet den, det var ikke helt klogt, synes Bent og jeg selv med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Et stakit kan vedbenden nok hurtigt vokse ud af, og så er det, at saksen skal i gang. Bortset fra det synes jeg nu, det er en flot og speciel plante.

      Slet
  4. Jeg synes tit, planteskolerne rammer forbi, når de angiver, hvor stor en plante bliver. Men det er nok heller ikke helt let, fordi størrelsen er afhængig af jordbundsforhold, nedbør mv. Barken på din benved er smuk. Nogle gange får man spændende oplevelser, hvis man kikker godt efter.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da rigtigt, at planteskolerne er lidt undskyldt for deres fejlvurdering. Ja, det kan godt betale sig at sætte tempoet ned, når man tager sin runde.

      Slet
  5. Hej Marie

    Flot Meconopsis paniculata roset den er vel vant til monsunregn og tør frost om vinteren?
    Vedbend tror jeg kan klatre totalt langt op i træer - det er jo rigtigt at de blomstrende ligner en helt anden plante, men vi ser jo at de fortsætter med at klatre - måske er det lidt langsommere?

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det klima kan vi jo desværre ikke tilbyde paniculata. Jeg mener også, at vedbenden bliver ved med at klatre, men lianerne er mere som tynde grene på et træ.

      Slet
  6. Hej Marie!

    Ja, nu blommar julrosen och lever upp till sitt namn. Jag hittade också några blommande H. niger i trädgården i går. Inte alltid de klarar av sin blomning vid denna tid men vi har så varmt (och vått) och ingen snö så det är perfekt för julrosorna.
    Vedbend visste jag inte vad det var med Hedera helix är mer bekant, murgröna heter den på svenska. Jag har alltid haft stor respekt för växter som börjar bete sig som om de äger sitt område, jag undrar om inte murgrönan kan ta död på sina värdväxter om de får växa ifred?

    Ha det så gott!

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan er det også hos os. Det er ikke altid, at julerosen lever op til sit navn. Murgrønt er et fint navn til Hedera. Nu vil vi holde øje med det område i skoven, hvor den dominerer, og jeg vil ikke blive forundret, hvis nogle af de slanke træer, der er tilgroet, bukker under og vælter til sidst.

      Slet
  7. Hej Marie!
    Har också några murgrönor som ringlar sig runt i en rabatt, och en annan som klättrar upp i ett träd. Har inte sett några klättra så högt upp som på bilden med träden. Däremot har vi mistlar som är riktigt dekorativa i träden. Köpte en flätad pil, men den vissnade innan jag hann plantera ut den, får göra ett nytt försök. Vackert stativ till rosen. Julrosen Niger blommar hos mig, och de andra har knoppar, så fint med lite blommor nu.
    Ha en trevlig helg /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er vist et fint juleroseår i Skandinavien i år. Misteltenen har jeg forgæves forsøgt at finde her i landet, men den bliver hurtigt udsolgt. Den sælges ellers etableret på paradisæbletræer. Efterhånden er jeg blevet for gammel til selv at så den, synes jeg.

      Slet
  8. Hej Marie,
    Vedbend er en ihærdig overlever. Hos min afdøde svigermor groede din i over 50 år uden problem op i træer og over skuret. Det var vigtig at holde den lidt i ave uden at ødelægge det grønne look. Ja planter kan overraske - min nabo har en kæmpe Laurbær kirsebær busk på nok 4 meter høj og 6-7 meter bred. Den er enorm og jeg har aldrig set lignende. Så tæt som bare pokker. Når træer og buske bare passer sig selv kan de udvise stor gro kraft. Min nabos have er skovagtig og ikke været rørt i 30 år...Flot Julerose. Dem glædes jeg over lige nu i den våd grønne vinter. God weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en fornøjelse at støde på sådan nogle planter, som får lov til at give den gas, men i min egen have får de nok alligevel ikke lov til at udfolde sig slet så uhæmmet. Ja, selvom julerosen er lidt vejrbidt, er den alligevel et fint og opmuntrende syn.

      Slet
  9. Har också läst att vedbend ska stanna upp men känner inte igen det. Grannarna har planterat murgröna som vi säger och den har klättrat upp för deras berg och in på vår mark. Jag är tacksam på ett sätt för där plockar jag vintergrönt, bär och blommor varje år :)

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er dejlig nemt for dig, at naboen har besværet, og du kan nøjes med at plukke bær og blomster:-)

      Slet
  10. Hei Marie.
    Det er stas med blomstrende planter og roser, men jeg synes det er stas med den grønne basisen. Spesielt nå om vinteren er grønne planter viktig. Juleroser er fine på denne tiden.
    Ha en fin uke mot jul.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg kun være enig med dig i. Uden grønne planter ville decemberhaven være utroligt kedelig.

      Slet
  11. Jeg har mange - måske 15 - buskvedbend. Min erfaring er, at uden støtte passer 1½ m meget godt, men med opbinding/støtte kan de sagtens blive 2 meter. Så vidt jeg ved, er det sådan, at:
    Buskvedbend stammer fra den almindelige klatrende vedbend. Når den ikke kan nå højere, forbusker den sig. Det har altså ikke noget med alder at gøre. I skoven kan det ske i 15 meters højde, når det træ, den klatrer i, ikke er højere. På et plankeværk sker det i 2 meters højde. Så forbusker hele planten sig, og derfor ligner det en meget høj busk. Men det er altså ikke busken, der bliver så høj. Grenstiklinger af buskformen bliver til en ny busk, der ikke klatrer. MEN, de kan sagtens finde på at sætte ranker med klatrerødder ligesom moderformen. Især i mørke, dvs nede mellem andre buske eller på en mørk vokseplads. Frøplanter af buskvedbend bliver til almindelig klatrende vedbend. (Hvilket måske kan snyde, da det ser ud som om, der vokser lange lianer ud fra busken).
    Vi har en høj skrænt her i nærheden, hvor der står nogle træer for foden med vedbend i. Når man går øverst på skrænten med trætoppene i øjenhøjde, kan man tydeligt se 'buskene' i toppen af nogle af træerne.
    Dejlig velkomst, I har, med en lille julerose. Det minder mig om, at jeg skal have klippet bladene af snart.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for beskrivelsen af vedbendens natur og dens enestående evne til at tilpasse sig omgivelserne. Det er alt for vådt derude til haveaktiviteter, men afklipning af blade på juleroserne er ellers også et punkt på min to-do liste.

      Slet
  12. Jeg har paradisæble med mistelten på,hvis det skulle have interesse.
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Ok. Tak.Det må jeg vende med min bedre halvdel

      Slet

Send en kommentar