Hvad kan januarhaven byde på?

Der er uden tvivl mange haveejere, som overhovedet ikke ænser deres have om vinteren. Hvis man har fuldtidsjob, vil det naturligvis kun være i weekenden, man kan komme rundt og nyde, hvad der måtte være at nyde, og hvis man har andre gøremål, og det måske oven i købet regner og blæser, kommer en haverundtur sikkert let nederst på listen over, hvad weekenden skal indeholde.

Personligt kan jeg ikke undvære den (næsten) daglige rundtur, og jeg har fundet frem til, at der især  er tre ting, som optager mig, når jeg går rundt.

Den første ting er alt, hvad der spirer og blomstrer, og det vil jeg have lov til at nyde, selvom alarmklokkerne om klimakatastrofe samtidig bimler og bamler i baggrunden. Hvis ikke man må glædes over de første vintergækker og erantis, selvom de sikkert er en måned foran deres normale kalender, ja så er verden da gået helt af lave.

Vinteradonis troede jeg var forsinket i forhold til, hvornår den plejer at springe ud. Det viser sig dog, at den opfører sig præcist, som den plejer, bortset fra at de første blomster er delvis ødelagt af al den regn, vi blev belemret med i efteråret.

Storblomstret primula/ primula vulgaris har det med at drysse enkelte blomster henover efterår og vinter; men denne variant, som hedder sibthorpii, mener det alvorligt, når først den starter på sin blomstring. Primula er en skøn haveplante, og denne her er en af de lækreste i mine øjne.

Den anden ting, jeg nyder, er de faste haveelementer, hvad enten det er stedsegrønne planter eller stammer, der danner skulpturer. Tag f.eks. den gamle bøgehæk - så bliver det ikke mere skulpturelt.

Også stewartiatræets frøstande op mod en blå himmel er noget, jeg nyder at gense.

Af de stedsegrønne vil jeg gerne vise det lille hjultræ/ trochodendron aralioides, som står i terrassebedet. Vi ser det derfor hver dag og forundres jævnligt over, hvor symmetrisk det lille træ er struktureret. 

Det næste billede er unægteligt rodet og kaotisk; javist, men det er helt ok for mig. Jeg hygger mig ligefrem ved synet af  den mossede pikstenssti, som snor sig rundt i staudebedet, hvor alt efterhånden er ved at være visnet ned og har lagt sig lige der, hvor det var mest naturligt.

Min rundtur i januar ender uvægerligt i drivhuset, hvor der altid er noget, der blomstrer, så her har vi mit tredje punkt på listen over, hvad der kan lokke mig ud i haven i januar . Clematis Freckles har masser af blomster, og de små krinolinenarcisser springer ud pø om pø i deres lerkrukker.

Også en lidt anderledes vintergæk kan jeg nyde synet af. Den hedder viridapice.

Rhododendron sinogrande fylder enormt i drivhuset med sine store blade, og jeg glæder mig til at følge udviklingen af de knopper, den har dannet.

Til sidst lidt om bloggens layout. Der var nogle ting ved det layout, jeg først havde valgt, som generede mig. Dels fungerede sidebjælken ikke, som jeg gerne ville have den til at fungere, dels var der afsat alt for meget plads til etiketter i højre side af indlægget. Det var rent spild af god spalteplads i forhold til den måde, jeg laver indlæg på. Derfor har jeg i stedet valgt at eksperimentere med denne her,og bortset fra, at det første billede på forsiden nok virker for voldsomt stor for min smag, tror jeg godt, at jeg kan blive glad og tilfreds med Contempo, som det hedder.