Hvad kan januarhaven byde på?

Der er uden tvivl mange haveejere, som overhovedet ikke ænser deres have om vinteren. Hvis man har fuldtidsjob, vil det naturligvis kun være i weekenden, man kan komme rundt og nyde, hvad der måtte være at nyde, og hvis man har andre gøremål, og det måske oven i købet regner og blæser, kommer en haverundtur sikkert let nederst på listen over, hvad weekenden skal indeholde.


Personligt kan jeg ikke undvære den (næsten) daglige rundtur, og jeg har fundet frem til, at der især  er tre ting, som optager mig, når jeg går rundt.

Den første ting er alt, hvad der spirer og blomstrer, og det vil jeg have lov til at nyde, selvom alarmklokkerne om klimakatastrofe samtidig bimler og bamler i baggrunden. Hvis ikke man må glædes over de første vintergækker og erantis, selvom de sikkert er en måned foran deres normale kalender, ja så er verden da gået helt af lave.

Vinteradonis troede jeg var forsinket i forhold til, hvornår den plejer at springe ud. Det viser sig dog, at den opfører sig præcist, som den plejer, bortset fra at de første blomster er delvis ødelagt af al den regn, vi blev belemret med i efteråret.


Storblomstret primula/ primula vulgaris har det med at drysse enkelte blomster henover efterår og vinter; men denne variant, som hedder sibthorpii, mener det alvorligt, når først den starter på sin blomstring. Primula er en skøn haveplante, og denne her er en af de lækreste i mine øjne.

Den anden ting, jeg nyder, er de faste haveelementer, hvad enten det er stedsegrønne planter eller stammer, der danner skulpturer. Tag f.eks. den gamle bøgehæk - så bliver det ikke mere skulpturelt.

Også stewartiatræets frøstande op mod en blå himmel er noget, jeg nyder at gense.

Af de stedsegrønne vil jeg gerne vise det lille hjultræ/ trochodendron aralioides, som står i terrassebedet. Vi ser det derfor hver dag og forundres jævnligt over, hvor symmetrisk det lille træ er struktureret. 

Det næste billede er unægteligt rodet og kaotisk; javist, men det er helt ok for mig. Jeg hygger mig ligefrem ved synet af  den mossede pikstenssti, som snor sig rundt i staudebedet, hvor alt efterhånden er ved at være visnet ned og har lagt sig lige der, hvor det var mest naturligt.

Min rundtur i januar ender uvægerligt i drivhuset, hvor der altid er noget, der blomstrer, så her har vi mit tredje punkt på listen over, hvad der kan lokke mig ud i haven i januar . Clematis Freckles har masser af blomster, og de små krinolinenarcisser springer ud pø om pø i deres lerkrukker.





Også en lidt anderledes vintergæk kan jeg nyde synet af. Den hedder viridapice.

Rhododendron sinogrande fylder enormt i drivhuset med sine store blade, og jeg glæder mig til at følge udviklingen af de knopper, den har dannet.


Til sidst lidt om bloggens layout. Der var nogle ting ved det layout, jeg først havde valgt, som generede mig. Dels fungerede sidebjælken ikke, som jeg gerne ville have den til at fungere, dels var der afsat alt for meget plads til etiketter i højre side af indlægget. Det var rent spild af god spalteplads i forhold til den måde, jeg laver indlæg på. Derfor har jeg i stedet valgt at eksperimentere med denne her,og bortset fra, at det første billede på forsiden nok virker for voldsomt stor for min smag, tror jeg godt, at jeg kan blive glad og tilfreds med Contempo, som det hedder.
           

Kommentarer

  1. Hej Marie!

    Ja, din trädgård bjuder ju på mycket trevligt trots vinter eller vad nu vi skall kalla den årstid. Här längre norrut brukar det inte finnas något alls att titta på vid denna tid på året men i år är inget som det brukar vara.
    Primula, dessa undersköna tidiga vårblommor har alltid tillhört mina favoriter och jag har aldrig tröttnat på dem. De korsar sig lite hur som helst men dyker troget upp i olika versioner varje vår, inte många jag har namn på men de är förlåtna.
    Bilden på bokhäcken är super! De bruna löven och knotiga grenar gör den till ett riktigt spännande konstverk!
    Och behöver jag säga att jag är riktigt avundsjuk på den fina R. sinogrande så läckra och friska blad.

    Ha det så bra Marie!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, egentlig vinter er det jo ikke. Tørken i 2018 gjorde det af med mange af vores etageprimula, som jeg ellers holder virkelig meget af, så nu er jeg i gang med at så en ny beholdning, og det plejer heldigvis at lykkes ganske godt. Sinogrande plantede jeg om i en stor krukke sidste år, så jeg håber, der er rigelig plads til dens rødder i lang tid.

      Slet
  2. Hej Marie

    Flotte sager du kan vise i haven, Adonis er jo noget af en favorit - ikke kun amusensis men også de andre arter!
    R. sinogrande er fantastisk, det ligner en lille blomsterknop der i midten, det er da spændende. Den vokser jo i det fri hos andre, med svingende resultat, måske er den på kanten af det mulige i DK?

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror nu ikke, der er ret mange, der tør lade sinogrande vokse i det fri, for den tåler jo ikke frost. Rhododendronhaven anbefaler overvintring i drivhus eller kølig udestue. Det ligner godt nok en blomsterknop, men det er vist for godt til at være sandt. Dertil er planten alt for ung.

      Slet
  3. Ja, selvom det var i skumring, skal jeg osse liige ud en runde når jeg kommer hjem. Om ikke så længe kan man nå lidt pilleri en gang imellem.
    Et hjultræ,, det kender jeg ikke. det ser sødt ud, og ret småtvoksende?
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan en uforpligtende runde med lidt pilleri er slet ikke at foragte. Hjultræet er der ikke ret mange erfaringer med her i landet, men jeg har læst om et træ, der blev plantet i 1923. Det er nu 5 meter højt.

      Slet
  4. Vi er igen enige en rundtur i haven må til helst hver dag. Der er mange ting at nyde derude, også de mosbelagte sten og stammer. Jeg går heller ikke og luger alverden, her er alt for vådt til det, derfor kan man jo godt nyde rundturen. Jeg bliver lidt trist, når jeg ser R sinogrande, jeg må have en ny. Jeg tror også, at jeg skal have en vinterblomstrende clematis til pavillionen, jeg har jo en, men den er ikke så villig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vi to kunne ikke undvære vores haverunde. Jeg tænkte godt på din stakkels sinogrande, da jeg tog billedet. Ingen tvivl om at du må have en ny. Desværre har jeg ikke haft held med at stiklingeformere Freckles, men jeg prøver igen

      Slet
  5. Bloggen och temat är jättefräscht - jag gillar grått :) Håller med dig om att den där helst dagliga turen är så härlig. Det måste inte ha hänt något det är bara så skönt. Jag hittade groddar i några såkrukor förra veckan - då blev jag glad :)

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det, Carina. Engang blev gråt anset for at være en kedelig far, men det har bestemt forandret sig. Når man går rundt i haven, bliver man tit glædeligt overrasket, som du blev forleden.

      Slet
  6. I dag kom jeg sent hjem, men nød at det stadig ikke var helt mørkt kl. 16.45...så jeg nåede lige at runde min store plantekasse og mit krokussamlingsbed.

    Egentlig får jeg kigget på forhaven og køkkenhaveafdelingen hver dag (når jeg er ude for at ryge) men den indhegnede del af haven, ja den kommer jeg for det meste kun ud i for at kigge, hvis jeg er tidligt hjemme og det er tørvejr. Ellers kan der godt gå en uge imellem jeg er der...og så er jeg der i weekenden.

    Jeg er meget glad for at ryggen tillod mig at lave noget udenfor i små to timer i går; efter jeg er blevet havemenneske trænger jeg så meget mere til at komme ud...tidligere kunne jeg sagtens tilbringe flere dage indendørs, så jeg kun var ude til/fra jobbet)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er tydeligt, at haven er blevet en væsentlig del af dit liv. Dengang jeg var aktiv gymnasielærer, lod jeg haven passe sig selv bortset fra i ferierne og sommetider i weekenderne, men weekenderne stod ofte på retning af engelske stile, og de havde en deadline, det havde haven ikke. Hvad dine rygproblemer angår, så kan jeg varmt anbefale, at du prøver at få plads til jævnlige gåture. Det er jeg overbevist har hjulpet på mine problemer med slidgigt i lænden.

      Slet
  7. Jeg er en af dem, der ikke når så meget i haven i løbet af ugen, men det er bestemt ikke lysten der mangler. Heldigvis kan man mærke, at dagen tager til og lyset vender tilbage. Jeg glædes også over de tidlige blomster 😀
    Mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene. Heldigvis er det tydeligt, at dagene er blevet længere. Vi trænger hårdt til mere lys.

      Slet
  8. Jeg ble så inspirert av deg når du gjorde om på bloggen din, at jeg måtte endre på min også. Jeg har ikke endret på den før i forrige uke. Jeg har også endret på den flere ganger etterpå, og nå begynner jeg å bli fornøyd. Ting må prøves ut først, og så finner en ut hva en ikke liker 😉

    Det er så deilig å se dine helleborus i blomst. Ja, det er tidlig i år med alt mulig ute selv her. Jeg så en Helleborus niger knopp i dag, og det er veldig tidlig til her å være. Men en må jo glede seg over det uansett, for været får vi ikke gjort noe med.
    Greinene på bøkehekken er veldig fine! Det er utrolig hvordan de kan sno seg rundt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sjovt, hvordan vi inspirerer hinanden. Af en anden haveblogs fik jeg den idé at oprette en testblog, hvor jeg har prøvet mig frem, indtil jeg var rimelig tilfreds med resultatet.
      Du har også en mild vinter til gode. De sidste to år er du vel nærmest druknet i sne og smeltevand.

      Slet
    2. Ja, det er veldig hyggelig å kunne inspirere hverandre. Vi har hatt veldig mye snø her i to år på rad ja, så det er helt merkelig å kunne gå i hagen nå uten en halv meter med snø.

      Jeg har i dag fått frø fra Cyclamen Society. Har du merket noen forskjell på om du legger frøene i såpevann eller ikke? Jeg har aldri lagt cyclamenfrø i vann før så derfor vil jeg gjerne vite hva din erfaring er. De har spirt likevel, men det er mulig de spirer hurtigere når en legger de i vann. Jeg ser at de anbefaler det.

      Slet
    3. Om det har den helt store effekt at lægge frøene i blød, ved jeg i grunden ikke; men jeg gør det nu alligevel, og det er tydeligt, at mange af dem svulmer lidt op og bliver blødere, og det tager jeg som et tegn på, at de får lettere ved at spire. Det var fint, at du fik frø derovre fra.

      Slet
    4. Nei, det skader nok ikke frøene, så jeg har lagt de i såpevann nå.
      Det blir spennende å se hvor hurtig de spirer. Ja, og det gikk også veldig hurtig.

      Slet
  9. Hej Marie!
    Mycket fint hos dig, blir lika förvånad varje gång över din vackra klematis, som ser ut att blomma hela vintern i växthuset. Julrosorna är en favorit, hoppas komma hem med några nya från trädgårdsmässan i mars.
    Din layout ser bra ut, fortsätter att testa med min pysselblogg, har svårt att trycka på knappen med trädgårdsbloggen, lite feg.
    Ha det bra /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Egentlig holder Freckles kun en ganske kort pause med blomstringen i højsommeren, så man må sige,at den gør det rigtig godt. Juleroser bliver man aldrig træt af. Jeg kender udmærket frygten for at klikke på den afgørende tast.

      Slet
  10. Hei Marie.
    En daglig tur i hagen prøver jeg også å få til. Ikke så mye å se på enda. Planlegger litt, det er godt å bare være der.
    Mye fint som blomstrer hos deg. Julerosene er i full blomst her også. Godt å ha noe som blomstrer på denne tiden.
    God tirsdag.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Når der er noget, som blomstrer derude, kommer vi også derud For at nyde det, og der er slet ingen tvivl om at det er godt for vores helbred.

      Slet
  11. En daglig haverundtur er slet ikke til at undvære, og selvfølgelig vil vi da have lov til at glæde os over, hvad vi finder derude.
    Blandt alle dine smukke billeder falder jeg især for billederne af den gamle bøgehæk og den mosbegroede pikstenssti. Den slags kunstværker gør rundturen i vinterhaven til en oplevelse.
    Nu tror jeg, du er i mål med bloggen. Den er blevet flot - virker så fin og let.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Når haven ikke er fuld af blomstrende planter, kan man bedre spotte ting som dem, du nævner. Man skærper på en måde ens evne til at få øje på mangfoldigheden. Tak for kommentaren til layoutet. Jeg tror også selv, at jeg er ved at være i mål.

      Slet
  12. Dejlig tur rundt i din have. Bøgehækkens grene og orange farver er smuk, og godt set.
    Jeg så i dag på min runde at det ene æbletræ har sat blade. Kun fire steder, og de så noget forfrosne ud, men det er godt nok tidligt.
    Jeg glæder mig til at se det nye layout i morgen. Sidder kun med mobilen nu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er godt nok tidligt med blade på æbletræet. Det er sjovt og lidt specielt at arbejde med disse dynamiske layouts, som indretter sig efter den aktuelle skærmstørrelse. Det er ikke helt let at få et resultat, der ser godt ud både på tabletten og PC'en.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Mest krukker

Så blev det november

Er det mon blevet rigtig vinter?

Slut på indian summer