the same procedure as last year -og så alligevel ikke helt

Når hylden blomstrer, er der to ting, jeg altid skal huske at lave. Den ene er syltetøj af grønne stikkelsbær og hyldeblomster, og den anden er hyldeblomstsaft. For to år siden lavede jeg saft både af de hvide og de røde hyldeblomster, men syntes, den røde saft blev alt for sød, faktisk så sød, at den næsten ikke kunne fryses. I år prøvede jeg mig frem med en fjerdedel røde blomster, og det gav et fint resultat både i smag og farve.

Som noget nyt i år eksperimenterede vi med at overhælde de afsiede blomster og citronskiver med vodka suppleret med noget hjemmelavet, spansk brændevin, som har stået i skabet i årevis, fordi den simpelthen er alt for stærk. Med et par skefulde honning til at mildne smagen er vi rimelig tilfredse med resultatet, som nok nærmere skal betegnes som en stærk  likør end som vodka eller brændevin.

En anden årligt tilbagevendende opgave er eventuel opbinding af klematis, som flagrer rundt i blæsten uden jordforbindelse. I år kan jeg konstatere, at jeg lader dovenskaben råde, og f.eks, denne klematis har jeg bare proppet ind i den taksbusk, den vokser op i, og satser på at kunne slippe for opbindingen. Den vil være i vejen, når klematissen skal klippes ned til foråret.

Clematis viticella 'Venosa Violacea'

Staudeklematissen Le Petit Faucon kan ikke klatre, men plejer at blive hjulpet op i sin søjletaks. Det blev den så ikke i år, hvor den ligger og roder rundt i en citrontimian.

Oreganoen Kent Beauty er normalt ikke vinterhårdfør, men det så jeg stort på i år, og dovenskaben blev mærkeligt nok belønnet.

De høje kæmpeærenpris plejer at at få et støttestativ, når blæsten og tyngdekraften bliver for hård en udfordring; men i år har jeg klippet de aks af, der enten er knækket eller væltet ud over stien,  i ca. en meters højde. Så håber jeg, at stumperne kan agere som en form for støtte for de tilbageblevne aks.

 

Heldigvis skal de fleste stauder hverken bindes op eller have støtte. Det gælder f.eks. astilbe, som i grunden er både en køn og nem plante, og som også har vinterappeal med de stive aks og det holdbare løv.  Desuden  er den god som kantplante langs vores pikstensstier. Her i modlys er blomsterfarven spektakulær.

Smalbladet klokkeblomst/ campanula persicifolia La Bello skal man derimod nyde, mens den blomstrer, for resten af året har den ikke meget at byde på. Til gengæld er blomsterne noget så nuttede. Det er svært at definere farven.