Spredte indtryk på en oktobersøndag


Dagens indlæg starter med en iøjnefaldende plante, nemlig glasbær/ callicarpa, som i USA og England helt forståeligt kaldes skønhedsbær. Dens overhængende vækst kræver virkelig meget plads.

Red Eden er en af de roser, som stadigvæk blomstrer godt. De fyldte, kuglerunde blomster kan ellers godt være ømfindtlige over for regnvejr.

Denne tigerlilje/ alstroemeria overvintrer i sin potte og plejer at starte blomstringen allerede i maj. I år er det først i løbet af august, at blomstringen rigtig har taget fat.


Persicaria Painter's Palette er begyndt at blomstre med de lange, tynde røde aks, og så går der ikke lang tid, før hele planten klasker sammen.

Høststenbræk findes sådan set i flere forskellige versioner, men er alligevel ikke særligt udbredt. De er ellers allesammen nydelige bladplanter.


I et tidligere nummer af Haven blev der reklameret for liriope/ druelilje. Vi har den flere steder, og det er bestemt en nem plante, som oven i købet tåler tør skygge, når først den har fået fat. Desværre er den ikke særlig blomsterrig.

Denne helleborus har taget helt fejl af årstiden og har blomstret et stykke tid allerede.

Tudselilje/ tricyrtis har disse specielle og eksotiske små blomster, men planten er så spinkel, at man let kan overse den.  Mine erfaringer med den er, at den ikke holder ret længe i haven, og at planten derfor aldrig når at blive ret stor. Den beskrives som en skyggeplante, mens jeg har nu fundet ud af, at den skal have en del lys for at trives.

Cobaea pringlei

Måske tager jeg fejl; men det forekommer mig, at der vokser mange flere svampe i haver og hegn, end der gjorde før i tiden. Hvad det skyldes, ved jeg ikke; men eftersom de lever af organisk materiale, kunne det tyde på, at vi er begyndt at rydde mindre op. Det passer meget godt med de steder her i haven, hvor vi især ser dem.

Kommentarer

  1. Fine sager... jeg får lyst til en glasbær igen, og så må jeg prøve tør skygge til min liriope, for her overlever den kun - den trives ikke. Blomster tør jeg slet ikke forvente.
    Mange hilsner Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. De små glasbærbuske, som planteskolerne har til salg, ser også utroligt dekorative ud, men afslører ikke, hvor stor busken kan blive.Jeg syntes også, at artiklen i Haven var for rosenrød, i hvert fald hvis det er blomster, man er ude efter.

      Slet
  2. Ja din glasbær er fantastisk, min ene er endelig ved at komme godt i gang. Jeg delte min Liriope sidste år, begge har blomstret, men de holder ikke så længe. Min ene tudselilje står i træpæonbedet, der trives den fint. Den har stået i et rhododendronbed før, det var den knap så glad for. Jeg har i øvrigt mistet flere af dem, jeg har plantet i skoven, så dette må være det rigtige sted.
    Vi har også mange svampe i år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Liriope ville være flot, hvis den blomstrede lige så frodigt som på billederne på nettet. Som det er, er den vel nærmest et grønt bunddække. I år trives den ene af vores tudseliljer godt, og den står helt lyst.

      Slet
  3. Dine glassbær er veldig fine, og så stor som den er! Tricyrtis står med store knopper her nå, men jeg tviler på at den vil nå å blomstre. Så min skulle nok hatt mere sol, ja. Flott med juleroser alt nå!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tudseliljens knopper er så fine men det er selvfølgelig sjovest også at få lov at se blomsterne. Til næste forår bliver jeg helt klart nødt til at beskære glasbærbusken, selvom det er lidt ærgerligt.

      Slet
  4. Hej Marie

    Din Liriope ser da spændende ud - er den ikke beslægtet med den sorte slangeskæg - den ligner...?
    Godt af svampene gør et comeback - mere organisk materiale og mindre gift tænker jeg.
    Ja, det var en tidlig Helleborus - måske ikke så smart hvis den vil lave frø...

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg gætter på, at ligheden er tilfældig. Slangeskæg danner i hvert fald bær, mens liriope sætter frø.

      Slet
  5. Fine sager! Genkender det med tudseliljen - mine er i al fald forsvundet igen,desværre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ærgerligt, at tudseliljen er så tilbøjelig til at forsvinde, for den er så sjov og anderledes sammenlignet med andre efterårsstauder.

      Slet
  6. Painters Palette er en dejlig plante, men ikke for blomsternes skyld.
    Høststenbræk blomstrer sporadisk her, men jeg har også flyttet den rundt mange gange. Vi har den hvide og den er også fin, men igen er det bladene der er det vigtigste.
    Jeg har ikke bemærket der skulle være flere svampe, men det er nok fordi her er så tørt. Det ville være en god ting om vi ryddede mindre op og gav plads til mere natur, og måske er vi så småt i gang - man håber...

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Interessant at I ikke har observeret flere svampe og har det tørt. Her skal der være tørke i længere tid, før jorden begynder at blive tør.

      Slet
  7. Så vacker din glasbärsbuske är! Väntar på att den ska växa sig stor här men redan nu är jag glad för att den sätter mycket bär.

    Upplever samma sak med Tricyrtis. Har bara en art som växt sig kraftig. Liriope är vackra och den har fått torrt här också. Trodde inte den skulle trivas där men nu blommar den :)

    Persicarian var läcker!

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, glasbærbuske er dekorative allerede som små planter. Det er lidt mærkeligt, at tricyrtis er så vanskelig at gøre tilpas, for dens krav til jordbunden er jo slet ikke specielle, men vi lader allesammen til at have haft den samme negative oplevelse med den.

      Slet
  8. Flot glasbær.. Jeg troede ikke den blev så stor.
    Mine Liriope blomstrer da så flot. Bortset fra den jeg lige har flyttet. jeg har indtryk af de helst vil stå det samme sted et par år førend de blomstrer ordentlig. Og mine står både i sol og halvskygge.
    Tudselilje er så sjov, men lunefuld. Jeg har aldrig kunnet holde liv i den. Såden bliver kun beundret på billeder.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt endelig at støde på en, hvis liriope blomstrer fint☺ Men tudseliljen har du alligevel lige så dårlige erfaringer med som os andre.

      Slet
  9. Artiklen i Haven om Liriope vakte min interesse for planten. Nu har jeg læst din anbefaling, og tør skygge er jeg “leveringsdygtig” i, så jeg må vist en tur på planteskolen😀.
    Engang havde vi ingen svampe i haven, men de seneste år har vi fået mange forskellige svampe. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg synes ikke, vi er blevet vildere, men vi har stort set ingen bar jord i haven.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. I har åbenbart haft den samme oplevelse som os, hvad svampe i haven angår, altså at der er kommet flere. Jeg ved ikke, om liriope ligefrem bør starte i tør skygge; men når først planten er etableret, trives den i hvert fald ok på sådan nogle steder.

      Slet
  10. Hej Marie!
    Vilken stor fin glasbärsbuske. Dina liljor är helt underbara, och att de blommar nu. Så mycket fint. Jag har röksvamp på några ställen i trädgården, såna skojiga som man kan trampa på, så puffar det upp rök.
    Ha det gott ! Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marika. Glasbærbusken er også ved at have mange år på bagen. Røgsvamp har jeg aldrig set, det lyder sjovt, at de udsender røg, når man træder på dem.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

Hvad er du for en fætter?

gårdspladsen og blomster hist og pist

Med en uge til sommertid