stilhed efter stormen

Det er nogenlunde sådan, jeg synes, det opleves at vende tilbage til plusgrader efter den just overståede periode med kraftig frost. Børnebørnene er samtidig taget hjem, og måske bidrager det også en smule til roen :-) Frosten har tilsyneladende ikke helt forladt vores lerjord, som er smattet og fugtig at færdes på; men med de temperaturer, der meldes om i de næste dage, må det snart ske. Hvad frosten har forvoldt af skader, er det for tidligt at gøre status over, men en hel del påskeklokker er så medtagne, at de helt sikkert ikke kommer til at pynte i forårshaven. En af dem, der er kommet forholdsvis uskadt igennem frosten, er denne helleborus x ericsmithii variant med dekorative mørkerøde knopper og stængler og marmorerede blade. Vintergækkerne fortsattte nærmest processen med at springe ud allerede dagen efter, at frosten var forsvundet. Hvor er de hyggelige at gense. Kommer foråret tidligt i år, spørger man uvægerligt sig selv som haveejer. Sidste år i februar konstaterede jeg...