0ktoberstemning

Oktober startede regnfuldt og uindbydende, men vendte på en tallerken og forkælede os i den forløbne uge med det smukkest tænkelige efterårsvejr - tørt, mildt, forholdsvis solrigt og frem for alt nærmest vindstille. I sådan et vejr kommer hanesporetjørnen/ crataegus crus-gallii) rigtig til sin ret med sine utallige bær. Den blev til overs, da vi fornyede læbæltet for snart mange år siden, og har vist sig at være  et fint solitærtræ.

Hvad er mon dette, tænker du nok. Jo, det er frugter fra slyngplanten akebia quinata. Den var smækfuld af blomster i maj og har en enkelt gang tidligere haft en frugt. Akebia beskrives ofte som et monster, fordi en etableret plante har en enorm grokraft. Det kan vi godt skrive under på. Heldigvis har vi plads nok,  så vi kan tillade os at lade den udfolde sig. Den har totalt invaderet et navrtræ, hvis eneste opgave da også er at give akebiaen et sted at boltre sig og udvikle sine flettede lianer.

I torsdags fik jeg øje på en lille mørk tue i gruset og tænkte, at den enten måtte være starten på et muldvarpeskud eller et pindsvin, og det viste sig heldigvis at være det sidste. Man kan vist lige ane den lille, mørke tryne på det første billede. Jeg kunne ikke lade være med at røre ved den med en let finger, og det fik den til lynhurtigt at rulle sig sammen i en stikkende kugle. Sådan blev den liggende, indtil vi gik vores vej. Hvor den er henne nu, ved vi ikke; men vi har nærmest flere kilometer grenaffald under de store lætræer, hvor den kan bo i fred og ro.

Blomster glæder os haveejere til hver en tid; men det er, som om jeg er specielt taknemlig over de planter, der beriger os med blomster her om efteråret, hvor bladene gulner og falder ned, og hvor lyset bliver stadigt svagere. En af dem er høststenbræk. Vi har haft 5 forskellige, men er nu nede på to, og deres blomstring er altid lidt forskudt.

Efterårsensian overlever ikke ude i haven; men helt undvære dem vil jeg ikke, så jeg har tilplantet en stor, flad krukke med den fyldte Eugens allerbester. Den kræver et minimum af pasning.

En af de planter, jeg var overbevist om, var gået til i vinterkulden, var den såkaldte blå kløver/ parochetus communis, der selv i England kun regnes for at være delvis hårdfør. Men den er dukket op to steder, hvor jeg havde plantet den ud, mens en krukkeplante ikke overlevede.


En anden forholdsvis sart plante, som har overlevet mod alle odds, er rispapirplanten/ tetrapanax. papyrifer Rex. Den skyder nye blade henover hele sæsonen, som med deres gyldne farve giver en god kontrast til de grønne blade, som til gengæld efterhånden visner ned. Med andre ord fornyr planten sig stille og roligt.
En sidste plante, som jeg havde dømt død og borte, men som alligevel langt om længe er dukket op, er bjørnetidslen acanthus hollard´s gold, som har flotte, skinnende gullige blade.

I den uge, der lige er sluttet, har vi været så heldige at have haft besøg af vores søn, som ellers bor i New York, og som vi kun har set på Skype i henimod to år. I fredags kørte vi ham til Billund Lufthavn, og på hjemvejen holdt vi ind hos Jespers Planteskole, fordi han var leveringsdygtig i en fin sølvlys (Actaea japonica ’Cheju Do’) som jeg havde forelsket mig i på Carinas blog.


Jeg vil slutte indlægget med billeder af Ghislaine de Feligonde. Hvor er det dog en fremragende rose!


Kommentarer

  1. Ja, da har du vært heldig med været. Her regner det litt hver dag. Vi har åpenbart kommet i regntiden 😊
    Den blå kløveren har jeg sett på en norsk blogg hos en mann som sår mye forskjellig. Den er garantert ikke herdig her, men han har den inne. Det er en veldig flott blåfarge på den.
    Den sølvlys du kjøpte var også fin. Heldige deg som har fått pinnsvin i hagen. Det ønsker jeg meg her også, men har aldri sett de rundt her. Det er nok alt for mye biltrafikk på hovedveien til at de ville overlevd her. De spiser snegler har jeg lest, så de er jo virkelig et nyttedyr.

    SvarSlet
    Svar
    1. Regnen er vist på vej tilbage her i næste uge. Faktisk regnede jeg heller ikke med, at den blå kløver var hårdfør her, men sommetider er man bare heldig. Du har ellers mange andre dyr i haven. Måske er det, som du skriver, trafikken, der holder pindsvinet væk.

      Slet
  2. Hihi ja Akebia er en vildbasse. Jeg finder ranker "flere kilometer" væk fra den oprindelige plante. Jeg har kun haft frugt på den en gang og den var ikke rigtig moden, men sjov er den.
    Oh pindgrisebasse,, de er så søde. Vi har dem osse, dog har vi ikke set dem i år, kun deres hømhømmer. Så ved vi de er der endnu.
    Ghislaine er vist en af de bedste roser. Jeg ville så gerne have den, men det er jo det med pladsen. Måske en dag, når der bliver fældet lidt igen.
    hilsner gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Akebia har smukke blomster og kønt løv og en spøjs frugt, og så bærer man jo over med dens unoder 😊 A propos høm hømmer, så sker det jævnligt, at vi kigger nærmere på forskellige slags efterladenskaber og diskuterer, hvor de mon stammer fra. Ghislaine er en af de mest driftsikre roser, vi har, men kræver selvfølgelig god plads.

      Slet
  3. Fantastisk som tjørnen lyser op med alle de røde bær. Din høststenbræk er meget fin - dejiigt med sådanne små lyse pletter her så sent på sæsonen. En dejlig overraskelse at bjørntidslen lige pludselig dukker op.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de positive kommentarer, Sydney.

      Slet
  4. Skønne billeder af Ghislaine de Feligonde. Mit eksemplar blev først plantet sidste efterår. Den har ingen blomster i øjeblikket, men står med mange knopper. Jeg glæder mig, tilden bliver større og blomstrer mere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Knopper danner den jo i massevis, og hvis vejret arter sig, vil de fleste af dem vel også nå at springe ud.

      Slet
  5. Hej Marie!
    Vilken otrolig växt Akebian är. Stor växtkraft låter det som och vackra frukter. En söt liten Igelkott trivs nog bra i trädgården. Silveraxet är väldigt fint, är så glad för mitt nya höstsilverax som blommar. De jag haft förut har jag flyttat för att de skulle börja blomma, men får nog flytta dem igen.
    Ha det gott /Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Igelkott=pindsvin 😊 er sådan et hyggeligt lille dyr. Den nye sølvlys virker lovende med de mange blomsteraks og de blanke blade.

      Slet
  6. Blå kløver... hvor er den speciel - og med blomstring nu :-o
    Det må have været godt at give sønnike et stort real-life knus, og sølvlysen på tilbagevejen var et godt punktum. Jeg så den også på Carinas blog - den er megasmuk og velproportioneret.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Den blå kløver er en af de planter, jeg selv har sået. Det gør det ligesom ekstra fint, at den har overlevet. Den nye sølvlys venter jeg mig meget af, ja, den er jo allerede en gevinst.

      Slet
  7. Nå så vågnede jeg op til at kommentere, har slet ikke fået kigget efter nye indlæg fra andre. Når vi har gæster glemmer vi lidt bloggen. Dejlig for jer at få besøg af sønnen, det hører til sjældenhederne, kan jeg se.
    Min høststenbræk er delt og lever endnu, men blomstre vil den ikke. Flot sølvlys du har købt, heller ikke dem, har jeg været heldig med i år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt du vågnede op:-) ja, det var rigtig fint at få besøg. Jeg gætter på, at høststenbræk er en type, vi også har, og som først blomstrer senere.

      Slet
  8. Hej Marie

    Ja, Ghislaine d F er og bliver noget af en favorit. så livskraftig og flot i både blomst og løv!
    Pindsvin i haven - det er jo ikke en selvfølge længere- udover at være nuttede er det nok et af de nyttigste større dyr i haven:)

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Ghislaine kan kun blive en favorit. Vi ser pindsvinet yderst sjældent, selvom vi ved, at den er her et eller andet sted omme bag ved den store bøgehæk.

      Slet
  9. Det er skønt når en plante man egentlig havde opgivet, dukker op. Din kløver er da så yndig og Rispapir planten ser spændende ud. Jeg vidste ikke, at der findes flere forskellige Høststenbræk, det vi sige, jeg så godt nok at der var en planteskole, der viste en med røde blomster den anden dag.
    Dejligt med besøg efter så lang tid :-) Vi håber på, at vores søn, der bor i England, kommer hjem her til jul, han har heller ikke været hjemme i mere end to år.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvorfor skal vores børn også absolut flytte til udlandet ☹️ det er enormt besværligt, når coronaen hærger. Høststenbrækkene er jo også fine bladplanter, så de er absolut værd at investere i, hvis man ellers kan finde dem, for de er tilsyneladende ikke særligt udbredt her i landet.

      Slet
  10. Det er så hyggeligt at have pindsvin i haven, og det lader til, at de har fine “boligforhold” hos jer. Hvor er det en fin krukke med ensian. Jeg holder så meget af de blå blomster, men de vil ikke gro hos os. Heldigvis kender jeg et sted i nærheden af Vesterhavet, hvor de gror i store mængder, så der kan jeg tage ud og nyde dem.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hvis man er heldig, kan man få lov at høre pindsvinet snøfte. Det er virkelig hyggeligt. Et sted med mange af de smukke, blå ensian gad jeg godt se.

      Slet
  11. Det lyder som om oktober har været en måned med mange gode oplevelser hidtil, lige fra de fineste små planter som overrasker med deres grokraft - trods alt - til pindsvinebesøg og din længe savnede søn. Rispapirplanten står så flot foran græsset og nu skal jeg da ud og se efter mine høststenbræk, som jeg har en tendens til at glemme:)

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har faktisk ret i, at oktober på flere fronter er startet på allerbedste vis, og vejrmæssigt er dagen i dag også helt i top. Nu skal man til at vænne sig til tanken om, at nattefrost snart kan blive en realitet. Jeg kender udmærket det med, at man kan gå hen at glemme en plante, som man i grunden er rigtig glad for.

      Slet

Send en kommentar