Lille lærk og liljeløg og lækkert løv


I Geografisk Haves seneste blogindlæg gør man reklame for guldlærk/ pseudolarix amabilis og beskriver den som et utroligt fint og langsomtvoksende havetræ. Begge dele kan jeg 100% skrive under på.  Det første billede tog jeg i går, og det næste er fra oktober 2016, så det er særdeles begrænset, hvor meget træet er vokset på de fem år, der er gået. Træet er hegnet ind som beskyttelse mod lækkersultne rådyr. En enkelt mundfuld ville jo skamfere det lille træ fuldstændigt.


Nu til liljeløgene: Et højdepunkt i haven i år var guldbåndsliljen/ lilium auratum, som havde en stor blomstring i juli-august.

Lige fra starten har jeg været i tvivl om, hvorvidt jeg kunne lade løgene, som ikke hører til de allermest hårdføre, overvintre i jorden, eller om jeg burde grave dem op, selvom jeg sørgede for godt med dræn, da de blev lagt. Det endte med, at de blev gravet op, hvilket viste sig at være mere besværligt end jeg havde regnet med, idet alle løgene havde dannet enorme duske af rødder oven over løget.


Disse rødder må have til formål at give næring til alle de små løg, der er blevet dannet på stænglen oven over moderløget, som det forhåbentligt fremgår af det næste billede.

De knolde og løg, vi vil overvintre, plejer vi bare at ryste lidt og så lade dem tørre med den jord, der bliver siddende på dem; men med disse liljeløg har jeg besluttet at følge alle forskrifter og er startet med at spule dem omhyggeligt, inden de skal lægges til tørre. Næste skridt bliver at skylle dem med et svampemiddel, efter at jeg først har fjernet dem af de yderste skæl , som måske viser tegn på svamp. 

De små stængelløg har allerede dannet fine, hårtynde rødder, og mit gæt er, at løgene ikke vil kunne overleve at blive tørret sammen med moderløgene. Derfor har jeg pottet dem op og vil placere potten et køligt, og frostfrit sted, formentligt drivhuset. Så vil jeg holde nøje øje med, om og hvornår der dukker græslignende små liljeblade op i potten. Det bliver en af vinterens gratis fornøjelser :-)

Indlæggets lækre løv leveres af kinesertræet/ koelreuteria paniculata. Vores træ er seks år gammelt og har kun haft et enkelt blomsteraks indtil nu. Frøstanden er efter sigende en dekorativ, trekantet kapsel, og den glæder jeg mig næsten lige så meget til at se som blomsterne. Stammen bliver med tiden furet med rødlige sprækker. En læfyldt og solrig placering er optimal for kinesertræet, og det vil jeg også mene, at vores har fået.



Kommentarer

  1. Et par rigtige skønheder - både guldlærk og kinesertræ - og de ser trivelige ud i jeres have. Må være dejligt at have læsteder til de sarte ting. Lyder som et kæmpe arbejde med liljerne, men mon ikke du har gjort alt hvad du kan for at få både små og store sikkert gennem vinteren? Det er da dejligt de yngler så man kan se ens anstrengelser bærer frugt!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Det havde unægteligt været lettere at lade løgene ligge, men en typisk våd dansk vinter måske med et par døgn med hård frost ville utvivlsomt have gjort det af med dem. Ja, læ har vi faktisk masser af.

      Slet
  2. Jeg husker at du plantet den lille gule lerk, og den har ikke vokst mye på de årene nei. Det er jo hyggelig med noen trær som ikke vokser så hurtig. Den er veldig fin.
    Imponerende løkproduksjon hos deg! 😊

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rigtigt. Jeg kan godt lide at købe små, hjemmelavede planter på plantemarkeder og så følge deres udvikling. Ja, guldbåndsliljen burde kunne blive stor og flot igen til næste år.

      Slet
  3. Uha jeg har to Kolreutia, ikke særligt store og slet ikke med høstfarver endnu. Hvor er din flot. Jeg har overvejet, om jeg skulle grave nogle af liljeløgene op og dele dem, men en guldbåndslilje har jeg ikke. Jeg mister tit liljeløg, måske fordi det er for fugtigt. Spørgsmålet er, om de trænger til at blive gravet op og delt. Det må jeg lige tænke over.

    SvarSlet
    Svar
    1. Inden du ser dig om, har du to flotte kinesertræer 😊 De seneste år har vores jord i hvert fald tydeligvis været for våd for mange af vores løg og knolde.

      Slet
  4. For en del år siden fældede vi et kinesertræ. For to år siden plantede vi et nyt et andet sted. I år har vi med stor glæde set, at bladene bliver orange som dit, og at de sidder der endnu. Det gamle havde nemlig helt lysegule blade, der faldt ret tidligt. Lidt kedeligt, faktisk. Til gengæld blomstrede 'det gamle', så det var en lyst og satte mange af de smukke frøstande, der er pænt tydelige på afstand, så du kan godt glæde dig. Det er vel nok flot, dit træ.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gult kan jo både være en en flot, intens efterårsfarve og en udvandet og næsten beige farve, så det er lige før, man skal købe sig kinesertræ om efteråret for at være sikker på, at det udvikler den ønskede efterårsfarve. Vi har åbenbart været heldige. Nu håber jeg bare, at vores træ også vil blomstre og sætte frø.

      Slet
  5. Spændende træ dit kinesertræ. Men måske lige til den sarte side for at kunne trives her i min haven ?
    Der flere træer man faktisk burde købe i efteråret, for at kunne se løvfarven.. Troldnød feks.
    Vores den ene er fabelagtig, rød grøn gul orange på en gang,, den anden almindelig gul, pæn men så almindelig.
    hilsner gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er især læ, kinesertræet skal have, vil jeg mene. Man bliver unægteligt skuffet, hvis et træ eller en busk, som man har købt for efterårsfarverne, viser sig at være ganske ordinær.

      Slet
  6. Pseudolarixen var väldigt vacker! Och kinesträdet är en favorit här också. Jag plockar aldrig upp liljelökarna det blir för mycket jobb. Men jag har heller inte märkt att jag förlorat några på grund av vintern. Däremot åt sork upp mina favoriter L. auratum och en orange/vit namnsort.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Er det ikke væde, som får vores løg til at rådne, så er det dyr, som æder dem . Suk!!

      Slet
  7. Hej Marie!
    En mycket vacker lilja. Kinesträdet har en fantastiskt vacker färgskala och vackra löv. Har inte sett ett sådant i verkligheten. Då jag googlar på det, ser jag att det blommar också. Ett träd som verkar ha alla fina egenskaper.
    Ha en fin söndag /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Kinesertræet så vi første gang for seks år siden, da vi besøgte vores søn i New York. Der stod det mange steder og blomstrede næsten som et vejtræ. Det måtte vi simpelthen have.

      Slet

Send en kommentar