Lidt forskelligt




Med krigen buldrende i baggrunden kommer her nogle aktuelle indtryk fra haven her i starten af marts.. 
Påskeklokkerne bliver jævnligt kritiseret for at bøje blomsterstilkene og derved gøre det besværligt for os havefolk at nyde synet af blomsterne. Denne fyldte version er  anderledes. Selvom den bøjer nakken, gør  den tydeligt opmærksom på sig selv selv på afstand. I dag har nattefrosten dog midlertidigt tvunget den i knæ i et par timer.

Denne gule version kan lidt af det samme; men de røde spidser skærper ens nysgerrighed, og så må blomsten jo vendes opad, for at man kan se, hvordan farverne spiller sammen.



I 2019 gav jeg Søren denne cryptomeria japonica rasen i fødselsdagsgave.  Vi havde set den i en anden have og faldt begge to for dens søjleform og dens mani med at sno både  nåle og grene. Den har fordoblet sin vækst på de to år, vi har haft den, og bliver kun kønnere og kønnere med alderen.


Da jeg rodede lidt rundt i de visne blade i skovhaven, stødte jeg på denne frøplante, der havde spiret i et lille stykke frønnet træ. Det kunne umiddelbart ligne en smørblomst og er faktisk også en ranunkel, men af  varianten acris sulphureus. Den kan ikke just kaldes stabil, men flytter rundt i den lyseste del af skovhaven via frøformering og overlever sjældent ret lang tid ad gangen. De skinnende juniblomster er ualmindeligt kønne efter min mening.


De tidligste krokus kan nu ses mange steder rundt omkring, og især omme i min rode/spireafdeling har de fundet sprækker, hvor de kan bane sig vej op i lyset. Jeg så kun en enkelt lille bi, og den fløj durk forbi de (troede jeg) fristende krokus.

Kommentarer

  1. Den gule påskeklokke er ualmindelig flot og anderledes. Men også cryptomeriaen er flot, jeg kan godt forstå, at I fald for den. Vi havde ikke nattefrost men fæl tåge til morgen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Efterhånden kan jeg ikke huske, hvilke jeg har købt, og hvilke der har sået sig. Jeg er dog næsten sikker på, at den gule har sået sig selv, og at den prikkede er købt. Nattefrosten her blev afløst af det smukkeste solskinsvejr.

      Slet
  2. Den ser spændende og dejligt lysåben ud, den fine cryptomeria. God gave :-)
    Dine krokus står perfekt i sten/fliser, fordi farven virkelig får lov at vise sig frem. Det vil jeg lige tænke lidt over... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi bandt kryptometiaen op til en jernstang og har ellers ladet den passe sig selv, så det er en fordringsløs plante, må man sige. Ja, gråt er en god baggrundsfarve for mange planter.

      Slet
  3. Hi hi ja jeg har osse nogle seje krokus der har sået sig selv i fliserne. Og osse andre skøre upraktiske steder.
    Oh, cryptomeia, den er jeg forelsket i, men jeg har ikke turdet købe en, for vi ligger jo ret koldt. Men med disse klimalune tider, så måske kan det snart lade sig gøre.
    Flotte påskeklokker. De kribler og krabler frem nu. Jeg er glad for at de er så forskelligt i deres udvikling. Der er mange der næsten ikke er fremme, og andre der blomstrer fint nu.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan er krokus bare😊 Vores cryptomeria overlevede de ret hårde frostgrader, vi havde sidste år, uden skader, så vildt sart kan den ikke være. Det er rigt ok, at påskeklokkerne har en dejlig lang sæson.

      Slet
  4. Den påskeklokken du viser på den første bildet er utrolig flott! Den gule er flott også. Spennende med Cryptomeria også. Den kjenner jeg ikke til fra før. Det var nattefrost her også i natt, men det er jo vanlig her 😉

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, du er jo vant til frost både nat og dag. Lige nu er det to af fde kønneste påskeklokker, jeg viser i dag. Om nogle uger er det uden tvivl nogle andre, der er favoritterne.

      Slet
  5. Den gule påskeklokke er så fin. Jeg ville sandelig også bukke mig langt ned for at nyde synet af de blomster. Det er en fin samling af træer I har. Den cryptomeria er helt skulpturelt. Det er egentlig hyggeligt med de ustabile planter, som pludselig opdages et helt nyt sted i haven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har skam heller ikke et problem med at skulle bukke mig ned, i grunden synes jeg, det er hyggeligt 😊 Det er morsomt med de planter, der flytter sig rundt i haven, men risikoen er selvfølgelig, at der kommer et år, hvor de helt er forsvundet

      Slet
  6. Dine påskeklokker er vel nok dejlige, både oppefra og nedefra, og den gule smukt flammet i farverne. Det er da en fornøjelse med en smørblomst som ikke bare breder sig uhæmmet, og blomsterne er jo fine. Jeg holder også meget af de almindelige som skinner så flot, men de er samtidig en plage at fjerne, når de tager overhånd. Herligt med skønne krokus i alle revner og sprækker!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla. Det er noget af det sjove ved at have en have at følge med i, hvordan blomster og andre planter selv finder ud af at formere sig. Men selvom smørblomsten er fin og skinnende, opfatter jeg den absolut som et irriterende ukrudt.

      Slet
  7. Hej Marie!
    Fantastiska helleborus, och en spännande cryptomeria. Verkligen ett speciellt växtsätt. Dina krokuskolonier är helt förtjusande. Idag har vi -7 grader men en blå himmel och sol och fint.
    Ha en trevlig helg /Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marika. Tak for kommentaren. Her har vi også strålende sol, men i kombination med plusgrader.

      Slet
  8. Very interesting bloom. Like it! Enjoyed my short visit to your garden today. Will return.

    SvarSlet
  9. Så vacker den gula helleborusen :) Din ranunculus hade jag spontant tagit för revsmörskål, Ranunculus repens, och rensat bort. Den är ett jobbigt ogräs bitvis. Men den du visar är så söt. Fint som krokusen sått sig.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carina. Hvis jeg ikke huskede, at vi har et par andre ranunkler i skovhaven, ville jeg også have tænkt, at det var en smørblomst, og blevet irriteret over, at den nu havde bredt sig endnu mere end tidligere. Den gule helleboruses blomster er ret små, men helt perfekte både i form og farve.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Påskeblomster til påske

Forventning og utålmodighed

Aprilblomstring