Kølig sommertid


Adonis fukujokai/narcissus caniculatus

Når man som mig nærmest har sprunget en uge over på bloggen, er der allerede nogle nye løgplanter, der er begyndt at dominere i haven, selvom krokusserne stadigvæk lyser op, og vintergækkerne ikke er helt forsvundne endnu. De er allesammen velkomne, både specialiteterne og de mere almindelige.  Faktisk er der vel ikke smukkere forårsløg end de helt enkle skovanemoner.

 
I marts-april blomstrer lærkesporerne i alle mulige nuancer. En gang imellem fjerner jeg nogle af løgene,  selvom jeg er glad for deres farver.

Også scilla og snepryd er begyndt at præge billedet.


På staudefronten er trillium kurabayashii sprunget ud.  Det samme gælder den hvide pachyphragma macrophylla, og både den enkle og den fyldte blodurt/ sanguisorba er på nippet til at springe ud.

Pachyphragma macrophylla

Den blå lungeurt/ pulmonaria er en udpræget bunddækkeplante, mens Diane Clare er en typisk klumpdannende staude.


Vortemælken euphorbia characias wulfenii er en dramatisk plante, som også kan levere noget læ til en varmehungrende missekat.


Hasselbror/ corylopsis spicata er åben i væksten og svær at fotografere. De bedste billeder på nettet viser da også kun udsnit af planten. Rhododendron cilpinense er noget lettere tilgængelig. 


Kommentarer

  1. Så mye fint du har i hagen nå Marie! De hvite enkle skoganemoner er så vakre i all sin enkelhet, og jeg gleder meg til de dukker opp her også. Fin Rhododendron cilpinense er helt fantastisk både i form og farge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Skovanemonerne er også mine favoritter i al deres enkelhed. Cilpinense er lidt frostskader, men har klaret sig ude skrammer indtil nu.

      Slet
  2. Ja der sker noget nu, der er sket rigtig meget hos dig, siden du sidst var på bloggen. Min blodurt har end ikke vist sig endnu, det er altid et problem med den. Men med snepryd kan jeg være med, jeg har netop taget billeder af dem i dag. Det er lidt nemmere at tage billeder af min Hasselbror, men flottest er de nu tæt på. Jeg har kun en lærkesporer, der breder sig over hele haven og forsvinder igen efter 3 uger. Anemoner har jeg ikke set endnu, men pludselig er de der nok.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu kommer der vel køligere vejr, og så kan det godt være, at udviklingen går i stå. Jeg kan efterhånden sagtens huske, at dine blodurt er langsomme til at komme i gang, men før eller siden dukker de altid op. Ja, pludselig er de sprunget ud, de små anemoner, som ellers ikke har lagt mærke til.

      Slet
  3. Ja der vrimler i haven. Alle de små " forårsblå" er ved at tage over nu.
    Dine lærkesporer er velnok søde. Jeg har nogle få hvide og violette jeg har fisket i en grøftekant og et par fine købte pink. Jeg syntes de ikke er så almindelige i løgudbudet om efteråret.
    De vilde hvide anemoner er næsten de sødeste. Jeg har osse en blok af nogle fyldte, meen hver år syntes jeg de er flotte, men de enkle er nu sødest. Det varer ikke længe så er skovbunden hvid.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Det vrimler med små, blå blomster, ja, og om få dage er påskeliljerne også sprunget ud. Det er nok rigtigt, at lærkesporerne ikke er ret synlige på løglisterne . De giver ellers en masse farve i de få uger, hvor de blomstrer.

      Slet
  4. Det er et flot forårsflor, du kan vise efter din lille pause. Især Rhododendron'en med de frie stammer er elegant - meget fin og lækker.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kunne ikke være mere enig. Cilpinense er ikke nær så bastant, som en del rhododendron ellers har en vis tendens til at være.

      Slet
  5. Det bliver ikke flottere og mere forårsagtigt end de hvide skovanemoner.
    Jeg vil give Lisbeth ret i, at den opstammede Rhododendron er meget let og fin.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig! Jeg ser frem til en tur i skoven, når bunden er dækket af hvide anemoner.

      Slet
  6. Vilken vacker rhododendron! Och nu ser jag skillnaden i dina bilder och att ni bor sydligare :) Det är både vackert och längtansfullt att se. N. caniculatus var ursöt. Och jag måste nog be experter om hjälp för att få några av frösådderna jag har artbestämda. Din kurabayashii är väldigt lik två som jag sått som något annat.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carina. Der findes, som du uden tvivl ved, flere forskellige trillium med brogede blade, og efter at have gransket dem nøje, har jeg konkluderet, at vores er kurabayashii. Identifikationen bliver ikke lettere af, at de forskellige arter af trillium er tilbøjelig til at krydse sig med hinanden. Vores trillium kan sagtens være en hybrid.

      Slet
  7. Hej Marie!
    Vilken härlig samling av vackra vårväxter. Du har så mycket fint i din trädgård. Att vitsippan blommar redan är väldigt tidigt. Vädret pendlar mellan varmt och kallt hos oss, så det dröjer ett tag till innan våren kommer igång.
    Ha det gott /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Også her er vejret blevet køligere, og det varer sikkert lidt endnu, inden skovbunden bliver hvid af anemoner.

      Slet
  8. Ja, nu er der hvide anemoner i skovbunden, og det er så skønt! Anemonerne og bøgens udspring er nok forårets højdepunkter for mig, så der er endnu noget at glæde sig til, men hos dig er der jo nye højdepunkter hver eneste uge! Nej, hvor ser det bare godt ud altsammen! Hasselbror er vel nok en fin busk. So ein ding... :)

    Mange hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Egentlig synes jeg, det giver mere dividende i form af haveglæde at investere i planter til den stille tid i haven end at gå amok i sommerblomstrende planter. Ikke at jeg holder mig tilbage om sommeren😊

      Slet
  9. Med fare for, at gentage mig selv :-) hold op, hvor har du mange spændende planter.
    Den tidligt blomstrende Pachyphragma, håber det er stavet rigtigt, er da så fin, den tror jeg, at jeg må på jagt efter :-) det er så skønt med noget der blomstrer tidligt. Men jeg må nok acceptere, at tingene ikke er så tidlige her hos os, vores Blodurt har slet ikke vist sig endnu og der er kun en enkelt Trillium, der har stukket næsen frem. Men Hasselbror og Lærkesporer blomstrer også her :-) Jeg trom måske du har givet mig navnet på en Lungeurt jeg har ledt efter navnet på, jeg har en meget sølvbladet en, der godt kunne være Diane Clare. Flot Adonis med det grønne i midten.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene. Hvor er det rart at se, at du har overskud til at lægge en kommentar. Det er irriterende, at pachyphragma ikke har et dansk navn. Det hænger vel sammen med, at den ikke er særligt kendt i Danmark, selvom den overhovedet ingen særlige krav har. Her i det tidlige forår er det tydeligt, at der er forskel på det lokale klima i de forskellige haver. Hos os er Limfjorden sikkert årsag til, at en del af planterne kommer tidligt i gang.

      Slet
  10. Svar
    1. Hej Tim. Tak, ja det er en skøn tid, vi går i møde.

      Slet
  11. Ja det er en fantastisk tid hvor den ene flotte forårsblomst afløser den næste. Og løv og knopper! Men jeg må sige, at jeg er især glad for at se blomster i højden. Nu har vi gået og kigget langt ned i flere uger, men skønt med de fine og luftige blomster på Hasselbror. Flotte billeder hele vejen rundt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rigtigt, at vi næsten har fået ondt i nakken af at gå og lede efter forårsløg. Så er det godt at få sig rettet op og kigge op mod en blå himmel.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Med en uge til sommertid

Påskeblomster til påske

Forventning og utålmodighed