Nye tider




Æblebuffetten er ved at slippe op. Stormen Malik blæste de sidste æbler ned fra Boikentræet,  og nu er de allersidste ved at være mere eller mindre udhulede. Snart må fuglene finde al deres føde andre steder. Endnu en vinter er forbi.
Køligt er det jo, selvom vi er kommet ind i den første forårsmåned. Corydalis malkensis er den første lærkespore til at springe ud, de spektakulære nye skud af hjerteblomsten/ dicentra spectabilis har allerede vist sig over jorden, og den lillebitte scilla bifolia rosea er klar med sin første blomst i 2022. Lidt mere lunhed i luften, og foråret  vil eksplodere.




I efteråret så jeg et tvprogram med en dahliaentusiast, som havde nogle favoritter,  han kaldte hjortetakdahlier. Den betegnelse gav ikke rigtigt nogle hits på Google; men det lykkedes mig at opklare, at den latinske betegnelse er dahlia fimbriata. Tilnavnet betyder fliget, og når man kigger efter, er det tydeligt, at det enkelte kronblad har mindst et, ofte to hak i spidsen, hvilket man med lidt god vilje godt kan få til at minde om hakkene på et hjortegevir. Efter at have anskaffet to forskellige er jeg kommer til at spekulere på, om de nu også er bivenlige. Det ser vi jo ellers gerne.

Sidste år gravede jeg nogle påskeklokker op og delte dem, fordi deres blomstring var blevet mindre og mindre med årene, og forklaringen på det viste sig at være, at centrum af planten var blevet helt træagtig  En af dem var den fyldte herunder, og jeg bilder mig ind, at blomsten i år er større og flottere, end den har været længe.


Enkel, gul og med røde prikker beskriver 100% begge de to næste påskeklokker. Alligevel er de yderst forskellige.


Kommentarer

  1. jeg har også nogle påskeklokker, som med tiden er næsten helt forsvundet, dem må jeg vist have kigget nærmere på. Scilla bifolia har jeg også, men har endnu ikke set den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan i hvert fald anbefale, at sådan en påskeklokke bliver delt og plantet om.

      Slet
  2. Det er utroligt, at corydalis fine, sarte, sprødhed kan klare frosten.

    SvarSlet
  3. Jeg er alltid så betatt av dine påskeklokker, for du du har så mange fine av de. Min erfaring med dahlia angående insekter er at jo mer åpen blomsten er jo bedre liker insektene den. Jeg er også glad i fylte dahlia, men dessverre så er ikke insektene like glad i de.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de mest åbne blomster er de mest insektvenlige. Hvor meget disse to åbner sig, må jeg bare vente og se.

      Slet
  4. Ja æblerne synger på sidste vers. Dog holder belle booskop lidt endnu i kasserne, men solsortene får en del af de andre, der har fået pletter.
    Så fin og sart den lærkespore er. Især måske fordi den er så tidlig på færde. Og de gule påskeklokker er skønne. Det kunne være jeg osse skulle dele et par af mine meget gamle planter, de er som du sige ikke særligt blomstervillige mere.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har vist belle de boskop til to portioner æblemos, så er det slut.lærkesporen står godt, synes jeg selv, omgivet af de grå sten, som fremhæver dens hvide farve. Du må også I gang med spaden, kunne det tyde på.

      Slet
  5. Den tidlige lærkespor er utrolig fin. Jeg har prøvet lærkespor uden det store held. Måske skal jeg prøve denne sort. Jeg er meget betaget af de lyse påskeklokker - rigtige forårslækkerier.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mon ikke du bare skal være lidt tålmodig med dine lærkesporer. Her er de efterhånden nærmest overalt. Den, der fylder mindst, er faktisk denne her med hvide blomster.

      Slet
  6. Hej Marie!
    En härlig vårhälsning från din trädgård. Helleborus är fina, och en vacker färg på den rosa. Såg att jag har en vit knopp långt inne bland bladverk, löven täcker rabatterna fortfarande. Trodde våren hade kommit, men idag är det kallt igen.
    Hälsningar Marika.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marika. Der gemmer sig mange spændende blomsterknopper under bladene. Når det forhåbentligt snart bliver varmere, vil vi begynde at kunne nyde synet af dem uden at skulle rode rundt i de visne blade. Den rosa helleborus ser jeg om en rigtig ballerinakjole.

      Slet
  7. Ja, der er en del der trodser nattekulden og stikker hovederne op, og det er jo nok dem man elsker allermest. Alligevel er det hvert år en overraskelse hvor meget de holder til. Det er dejlige påskeklokker du viser, og jeg tænker at jeg en dag må have en af de gule. Det flotte solskin har du ganget helt fantastisk på det første billede af æbletræet!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Nattefrost og strålende solskin er hård kost for planterne, men de er selvfølgelig indrettet sådan, at de kan tåle mosten, de fleste i hvert fald.

      Slet
  8. Det er da helt utroligt, at æblerne har siddet på træet, indtil Malik kom forbi.
    Den lille scilla er bedårende. Det er utroligt, at sådan en lille og meget lidt prangende blomst kan være så smuk. Det er ikke altid, vi drages mest af de største og mest farvestrålende blomster.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er smart for fugle og rådyr, at naturen sørger for, at nedfaldsæblerne bliver fordelt henover vinteren. De første løgplanter er vel i grunden oftest nogle små skabninger, som man bedst får øje på, når de er samlet i flok.

      Slet
  9. Jag ser här också att våren kommer explodera till veckan när vi får plusgrader på nätterna :) Dahliorna är vackra och jag har en sort som har den tendensen med flikade kronblad. Fåglarna måste vara tacksamma för alla nedfallna äpplen :)

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg plager min mand for, at vi skal fjerne det ekstra drivhus af bobleplast i morgen, så vi bedre kan nyde foråret inde i selve drivhuset, men han er typen, der går med livrem og seler og frygter, at der stadigvæk kan komme hård nattefrost. Jeg er derimod helt klar til at tage chancen.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

Hvad er du for en fætter?

gårdspladsen og blomster hist og pist

Med en uge til sommertid