en lille pause
I weekenden blev vores ældste barnebarn konfirmeret, og selvom vi bedsteforældre ikke havde ansvar for det praktiske overhovedet, har vi alligevel haft lidt travlt, ikke mindst fordi Peter, vores søn, kom hjem fra New York for første gang siden corona og havde følge af sin kæreste, som vi kun kan kommunikere med på engelsk. Det var altsammen megahyggeligt, men blogaktivitet har der ikke været tid til. I mellemtiden har haven bevæget sig videre i sin udvikling - faktisk er det svært at overskue det hele. Jeg starter indlægget med en håndfuld stauder, først jeffersonia dubia, så den lyserøde blodurt sanguinaria Amy, derefter den rosa vårbælg lathyrus verna oog til sidst en engkarse cardamine pratensis. På løgfronten er vi nået til anden etape af hundetand med den spinkle erythronium hendersonii og white beauty. Desuden er hvidblomme/ leucojum aestivum ved at have bredt sig rundt omkring i haven. Dens højde gør, at dens effekt er anderledes end både vintergækker og dorothealiljer. No...