Endelig regn


Normalt her i landet jamrer vi over den uendelige regn, men efter en måneds tørke er regnen mere end velkommen, bare den ikke bliver hængende for længe. 
I går tog jeg en rundtur i den kolde blæst og startede i skovhaven, hvor fujikirsebærtræet og de gamle påskeliljer er sprunget ud. Fra en anden vinkel er det stadigvæk påskeklokker, der dominerer, selvom de er ved at være afblomstrede.




Videre omme i haven kom jeg først forbi den tidlige pæon, som var helt tæt på udspring, da solen var fremme. Det samme var tvillingeblomsten, og lidt derfra kunne jeg konstatere,  at den første fyldte blodurt var sprunget ud. 






I efteråret investerede jeg i nogle nye løg af fritillaria raddeana. Den er usædvanligt køn i mine øjne, og når man går tæt på, et det sjovt at iagttage små variationer i deres fremtoning.



På sådan en kold dag som i går er det velgørende at smutte indenfor i drivhuset, hvor Pixie blomstrer i samme farvenuancer som raddeana.


En kraftig lewisia har også besluttet sig for at blomstre i april, og hvis vi skal nyde en lammekølle i påsken, bliver det umuligt at finde rosmarinkviste uden blomster.

Kommentarer

  1. Ja, det kommer fukighet ned her også i dag selv om det ser litt mer hvitt ut enn hos deg 😉
    All fuktighet tas i mot med takk nå, for her er det veldig tørt i skogen og skogbrannfaren har vært varslet lenge.
    Så deilige blomster du viser frem i dag! Peoner, påskeklokker og fylt blodurt er så fine hos deg nå. Den Fritillaria raddeana har jeg aldri prøvd her, men fargen er helt nydelig og akkurat som på Pixie. Den nyter jeg synet av hver gang du viser den. Limegul/grønn er en skjønn farge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Brandfare har vi heldigvis ikke være i nærheden af, selvom det har været megatørt. Den limegule farve går igen hos temmelig mange forskellige planter her I april. Den er virkelig en stor kontrast til de traditionelle påskeliljer og deres svovlgule farve.

      Slet
  2. Ja her regner det også i dag, men indtil videre har vi kun fået 5 mm, det er dog bedre end ingenting, de lover mere onsdag, så i morgen skal der gødes.
    Mine påskeklokker har stadig nye blomster og knopper endda en hel del. Til gengæld har jeg stadig ikke set skyggen af blodurten. Min nye cl. pixie står med knopper, den gamle opgiver vist snart ævred, selvom den blev plantet om i sommer, det hjalp åbenbart ikke. Jeg har flere fritillaria på vej, men jeg tror ikke, det er raddeana.

    SvarSlet
    Svar
    1. Søren gødede søndag aften, samtidig med at det begyndte at regne. Vores Pixie er efterhånden blevet 8 år gammel, så jeg er taknemmelig, hver gang den blomstrer.

      Slet
  3. Ja! Det regner. Tak og lov for det.
    Hvor er det flot med din blomstrende kirsebær, og alle påskeliljer, fritillaria og påskeklokker!
    Jeg går ud fra din rosmarin har stået inde i drivhuset i vinter, for her er de vist allesammen gået ud. Skulle have taget stiklinger inden frosten, så her bliver ingen rosmarin til lammet i det hele taget:)

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var skønt med den regn, vi fik i nat og i formiddags. Ja, vores rosmarin har stået i drivhuset. For to år siden mistede vi en stor, opstammet rosmarin, som vi overvintrede under udhænget. Så måtte jeg købe en ny, for rosmarin kan jeg ikke undvære.

      Slet
  4. Din fritillaria er et smukt syn - bare de ville gro i min have, men lige netop denne har jeg ikke prøvet, så det må jeg overveje. Jeg holder meget af den sarte farve og glæder mig til min Pixie springer ud. Den er fuld af knopper, men ikke så langt som din. Sådan set ok, for den må gerne vente til jeg skal derud og sidde. P.t. er det for koldt. Regn får vi stadig ikke. Sneen i lørdags gav 2 mm i regnmåleren, hvilket er det samme som i dag :(

    SvarSlet
    Svar
    1. Raddeana er smuk, synes jeg, og selvom den ikke overlever i flere årtier, kan man regne med, at den holder en håndfuld år. Vores Pixie har uden tvivl haft en lunere vinter end din.

      Slet
  5. Ja, regnen gør godt, men jeg kunne nu godt undvære blæsten.
    Pudsig med påskeklokkerne. Mine er meget forskelligt i udspring. Nogle står på det højeste nu, andre er kun lige begyndt. Men det strækker blomstringstiden meget længere så fint..
    Den ser så fin ud den Fritillaria. Er den lige så stærk som alm kejserkrone?
    Rosmarin har jeg osse i drivhuset, frit plantet. Den er ved at være for stor, selvom jeg har plukket af den hele vinteren. Den er jo god til en masse andet end lam.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Blæsten er fæl, ingen tvivl om det. De gammeldags kejserkroner har jeg ikke ret mange erfaringer med. Jeg vil vurdere raddeana til at ligge mellem narcisser, som trives godt her i haven, og tulipaner, som stort set kun blomstrer et enkelt år. Et minus er det vel, at de ikke formerer sig, i hvert fald ikke hos os.

      Slet
  6. Hej Marie!
    Vi fick regn igår som övergick i snö. Nu är marken vit, men tror inte det stannar kvar länge.
    Inte konstigt men jag vill gärna att det skall bli vår och varmt. Du har så mycket fint i din trädgård. Fick min leverans av Julrosor från Danmark, de hade klarat av resan bra. Hoppas att de skall blomma lika fint som dina en dag.
    Ha det bra /Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Her til formiddag har vi nogenlunde det samme snevejr, som du beskriver. Uden tvivl holder det ikke ret længe. Forhåbentligt får du succes med dit projekt med juleroser. Når først de har etableret sig, plejer de vel egentlig at være ganske robuste.

      Slet
  7. Det var dejligt med lidt regn så nu går haven rigtig i gang. Dit fujikirsebær er meget smuk - lige ved og næsten i fuld flor - et fantastisk tidspunkt. Jeg kan godt forstå, at du er betage af F. raddeana. Så fin og spinkel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Regnen og dagens tøsne gør rigtig godt. Ja, raddeana har en anderledes udstråling end de gængse kejserkroner både i blomsterfarve og vækstform.

      Slet
  8. Jeg er meget betaget af din skovhave. Der er en fin skovbund med påskeliljer og påskeklokker. Også kirsebærtræet er smuk, som den står der fyldt med blomster. Og snart vil det grønnes i trækronerne.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Elna. I februar fældede Søren tre store avnbøg, som vi havde ladet gro op i hækken mod vest, så nu er vi spændte på, hvilken virkning det får på skovbunden.

      Slet
  9. Planterne er godt nok meget længere fremme hos jer. Det eneste sted vi kan være med er med Påskeklokkerne. Skøn lyserød Blodurt, jeg har et par hvide, men de er ikke fremme endnu. Vi har fået en hel del regn de sidste dage, så nu regner jeg med, at der kommer lidt mere gang i den i haven.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene. Det kan godt være, at vores have generelt er tidligt på færde. Varmt er det jo ellers ikke. Vi fik også noget tiltrængt regn. Ellers havde vi sikkert været nødt til at vande.

      Slet
  10. Bilden med körsbärsblommorna är underbar liksom hela det lilla buskträdet. Måste vara underbart att ta en tur. Det var bra att vi fick både regn och snö - gissar att växterna kommer sätta fart nu.

    Glad Påsk! Carina

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Med en uge til sommertid

Påskeblomster til påske

Forventning og utålmodighed