Et livstegn


Pludselig er der gået næsten to uger siden det sidste indlæg, selvom jeg ellers almindeligvis prøver at udgive mindst et og meget gerne to indlæg om ugen. Først fik jeg migræne to dage i træk, hvilket jeg er overbevist om har noget med vejromslaget at gøre, og da jeg var frisk igen, var sneen forsvundet og vejret gråt i gråt; men i dag skal det alligevel være.

Vores æbletræer giver os masser af glæde (og arbejde), men for tiden er nedfaldsæblerne blevet til fuglenes tagselvbuffet, som de flittigt benytter sig af. Boikentræets æbler falder først ned efter en gedigen omgang frost, og indtil det sker, er de så sure og stenhårde, at fuglene undgår dem. At det forholder sig sådan, kan den lokale tømrer skrive under på. Han lod sig nemlig friste til at tage en bid af et af æblerne, og hans ansigtsudtryk var ubetaleligt.

A propos frugt så hænger der mange figner i træet, og jeg synes ikke, fuglene virker interesserede i dem.

På gårdspladsen i vores lille arboret er der tre mindre træer, som jeg vil fokusere på i dag. Den mest iøjnefaldende er et fligetbladet tørstetræ, som holder fast på mange af sine blade på trods af både blæst og frost.


rhamnus frangula asplenifolia

Den stedsegrønne,  søjleformede cryptomeria japonica rasen er så fascinerende  med dens mani med at sno både grene og kviste, men man skal tæt på for rigtigt at få øje på det.



Det tredje træ skal man også tæt på for at nyde detaljerne. Det er en kamsjatkabirk med bark, som bliver smukkere og smukkere, jo ældre træet bliver. Vi har haft det siden 2015.

       

Betula ermanii Mount Zao purple

Her følger forskellige mindre motiver, som jeg stødte på i dag.
Skimmia japonica Magic Merlot

Japansk skovgræs/  hakonechloa macra Aureola

vedvarende måneskulpe/ lunaria rediviva

Geoff Hamilton og Graham Thomas


Helleborus Jacob

De to sidste småblomster fortjener en kommentar: Anemone trullifolia Pradesh starter i reglen sin blomstring midt i april og bliver ved med at blomstre ind i december afhængigt af vejret. Den hvide peberbusk starter som i år normalt sin blomstring engang i november og bliver ved til et godt stykke ind i marts. Det vil jeg godt kippe med flaget for.

Kommentarer

  1. Så hyggelig at du endelig laget et innlegg på bloggen din, Marie! I dette dystre grå været lyste det litt opp her i dag 😊
    Snøen smelter her også. Det er store mengder med nedfallsepler dere har liggende på bakken. De må vel glede fuglene hos deg?
    Det ene treet du viser i dag fikk jeg lyst til å prøve her. Cryptomeria er som alle trær du har er i grenseland angående herdighet, men jeg fikk lyst til å prøve det hvis jeg kan få kjøpt det i nærheten. De snodde greinene var virkelig morsomme!

    SvarSlet
  2. Det er også rart at komme I gang med bloggen igen. Jo, fuglene smovser i nedfaldsæblerne. Jeg synes også, den snoede cryptomeria er en morsom plante, og med sin slanke søjleform er det nemt at finde en plads til den.

    SvarSlet
  3. Boiken æble, det kender jeg ikke . Det lyder som en gammel sort? Eller er det et cideræble, de siges jo at være sure.
    Uhja Cryptomeia er et sjovt træ. Men jeg vidste ikke det snoede sig sådan. Men det er måske liige den bestemte sort. Den er ihvertfald noteret ned.
    Jeg har fået noget i en potte som min svigerinde påstår er et tørstetræ, et med "hele" blade. Meen jeg syntes nu ikke det ligner, ikke de billeder jeg har kunnet google ihvertfald, nu får vi at se til foråret. Jeg har altid læst at det var rimeligt fugtkrævende, men jeres står på gårdspladsen?
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
  4. Boiken er nemlig en gammel sort og kræver store mængder sukker, hvis den skal bruges i madlavningen. Vores tørstetræ er den fligetbladede variant, mens den 'almindelige' tørst har ægformede blade. Jeg vil mene, at tørst er særdeles robust og tåler både tør og fugtig jord.

    SvarSlet
  5. Dejligt med noget, der blomstrer over lang tid, som de to sidste. Uden sne og sol skal man lede længe efter motiverne, du fandt dem der i jeres arboret. Mit tørstetræ har også meget af løvet i behold, det er et fint træ.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vejret er utroligt gråt, og der mangler i den grad noget lys, når man gerne vil tage billeder. Ja, tørstetræet er fint, og mon ikke det er fuldt udvokset nu med sine 2 meter godt og vel

      Slet
  6. Tænk at du har så længeblomstrende planter - og kønne er de! Jeg nyder dine billeder af de gamle æbletræer og griner lidt i skægget af din beskrivelse af den stedlige tømrer! Måske har fuglene det lige sådan med de umodne figner - eller også aner de bare ikke hvad de skal stille op med dem? 3 spændende planter fra 'arboretet'!

    Håber du er frisk igen!
    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla. Ja, tak. Jeg er helt frisk nu. Det er da mærkeligt, at fuglene ikke kan finde ud af at spise fignerne, når det begynder at blive skralt med føde.

      Slet
  7. Hej Marie!
    Fina ovanliga växter som Cryptomerian. Den ser spännande ut. Vackra rosor och Skimmian tycker jag om. Köpte några enkla vita Helleborus i mataffären, hoppas få njuta av dem ett tag. Vi har gråväder, ingen snö, förutom små fläckar. Adventsljusstakarna har jag tänt i förtid, de lyser upp lite grann.
    Ha en fin helg /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marika. Ja, i dette gråvejr har vi behov for noget lys omkring os. De hvide helleborus lyser også op. Min mand har fødselsdag d. 8. december og fik cryptomeriaen i fødselsdagsgave i 2019.

      Slet
  8. Heldige fugle som kan mæske sig i nedfaldsæbler hos jer! Forunderligt så forskelligt som træer kan gro. Dejligt med træer som gemmer lidt på godterne bag sommerens løv for rigtig at vise os sagerne i løbet af vinteren. Tænk en anemone som blomstrer det meste af året. Så fin den er.

    SvarSlet
    Svar
    1. Træer er da fantastiske. Jeg bliver næsten rørt over opfordringen om, at man skal plante et træ. Jeg har læst mig til, at anemonen er en krydsning og steril, så måske har det en sammenhæng med den atypiske blomstring.

      Slet

Send en kommentar