novemberstemning og noget om pil


Råkold, grå, trist og våd er de ord, jeg umiddelbart  kan komme på, når jeg skal beskrive novemberstemningen, og i vores have er det motivet herover, der for mig udtrykker det allerbedst. Det skyldes uden tvivl de to stynede piletræer, som står og stritter i forgrunden, men til venstre i billedet står der også en nøgen, grå hanesporetjørn, som man ikke skal komme for tæt på, for så bliver man stukket. Det eneste element i billedet,  som symboliserer lidt varme og hygge, er bjælkehytten i baggrunden,  som man dog kun kan skimte, hvis man ved den er der.
hanesporetjørn/ crataegus crus galli



Det gule piletræ har smidt alle sine blade, mens det andet med mørke grene og grå stamme er godt på vej; men 4 meter væk står der et tredje piletræ, som endnu ikke har smidt ret mange blade. Hvorfor mon det forholder sig sådan?

I en artikel  på DR om løvfald har jeg læst, at det først og fremmest afhænger af nattelængden, hvornår træerne smider bladene. Den påvirker nemlig både, hvornår planterne skal blomstre, hvornår de skal sætte frugt, hvornår de skal smide blade, og hvornår de skal begynde at spire igen; men vejret spiller også  i høj grad ind på, hvornår bladene ryger. Hvis vejret stadig er varmt nok til at lave fotosyntese, så smider træerne ikke nødvendigvis  bladene, selvom nattelængden siger, de skal gøre det.

Salix gracilistyla 'Mount Aso'

Interessant som det er, forklarer det alligevel ikke, hvorfor de tre piletræer smider bladene i forskellig takt, så jeg googlede videre for at finde en forklaring. Til sidst kom jeg ind på en engelsk hjemmeside, hvor der stod, at pil i subtropiske områder kan være både løvfældende og "semi persistent", hvilket betyder, at de i et vist omfang beholder bladene. 
Den pil, der beholder bladene længst, stammer fra Japan, fra en ø med Japans største aktive vulkan, hvor klimaet generelt er tempereret, men nogle steder netop også borderline subtropisk. De pilearter, der bruges til pileflet er derimod hjemmehørende i det kølige Vesteuropa. 
Hurra, hermed er mit mysterium løst - og eventuelle læsere faldet i søvn :-)

Pil vokser i det meste af verden og findes i alle mulige afskygninger store som små. Når jeg tænker mig om, kan jeg finde tre eksempler på mindre buske her i haven. Den krybende salix hylematica herover er et godt eksempel på de allerlaveste pilearter, der findes, og pynter i et stenbed, især når den om sommeren flasher sine lækre, mørkerøde gæslinger. Salix lanata/ uldpil er en forgrenet og forholdsvis lav busk , som for længst har smidt sine flotte, sølvgrå blade.
salix lanata/ uldpil i juli

Endelig er der salix boydii, som er en utroligt langsomtvoksende, opret dværgplante. Når jeg sammenligner dens vækst i dag  med, hvordan den så ud for 10 år siden, er den næsten ikke  blevet større. Den blev fundet på den skotske hede sidst i 1800 tallet af en læge ved navn Boyd, som var ude at botanisere, og anses for at være en hybrid mellem netop uldpil og den lave salix reticulata. Dens vækstform er dog helt dens egen og ligner ingen af  de to pil, der har krydset sig med hinanden. Reticulata ønsker jeg mig i øvrigt til jul :-)


Salix boydii i 2012

Nok om pil. Søren hævder, at denne uformelige klump bestående af visne blade og mos er en gærdesmutterede.

Jeg slutter med en nyanskaffelse, en af de helleborus former, som har specielt smukt løv.  I dette tilfælde er det sølvgråt og marmoreret. 

Kommentarer

  1. Ja pil er ikke bare pil. Der er osse båndpil og krølpil . og sikkert en masse flere. De små fine dværgtyper er altså søde og dekorative.
    Gærdesmutten kan ha reder mange steder. Vi har osse haft en i hønsehuset engang. Der er jo noget med hannen laver flere forskellige, så hunnen har flere valgmuligheder. Sjove er de.
    hilsner Gunvor
    ,

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, pil er en utroligt mangfoldig planteslægt og dejligt nem som haveplante. Gærdesmutten er nok min yndlingsfugl, og forhåbentligt vender den tilbage til reden, selvom den væltede og blev lidt forpjusket en dag, da det stormede.

      Slet
  2. Ja, pil er en stor familie hvor det finnes mange forskjellige planter å velge i. Jeg kjøpte den 'Mount Aso' i fjor, og jeg er spent på hvordan den vil trives her. Jeg har fra gør en som heter S. helvetica. Kjenner du til den? Bladene er sølvgrå, og den blomstrer veldig tidlig til glede for humler og bier. Din nye julerose er veldig fin med de grå bladene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Salix helvetica kender jeg godt. Det er en buskagtig pil med sølvgrå blade. Jeg har dog aldrig set den i blomst. Forhåbentligt vil den nye julerose trives. Min erfaring er, at denne type godt kan være forholdsvis vanskelig at få god gang i.

      Slet
  3. Nej nej jeg er vågen endnu, jeg er ellers mester i at falde i søvn ved computeren :) Pil er en interessant plante og selvfølgelig har du flere af den slags, og ikke færdig med at anskaffe dig nye endnu. Gad vide om jeg kommer i gang igen, det ligger lidt langt væk, håber dog stadig, at jeg få gang i noget nyt og spændende på Fyn. Stemningen i november er næsten altid kedelig, det er ikke bedre i 2022. Solen har vi ikke set meget til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ikke underligt, at udviklingen af jeres nye have virker langt væk. Jeg er personligt spændt på at følge med i, hvad der kommer til at ske. Solen måtte gerne snart vise sig.

      Slet
  4. Jeg synes slet ikke det ser trist ud på det første billede, men jeg kan jo heller ikke mærke kulden her:-) De to pile stritter helt festligt med deres stynede toppe og farver er der jo også!
    Det mest overraskende for mig er at du har en pil som ikke vokser, men alle dine pil er smukke på hver deres måde. På min skovtur i går kunne jeg konstatere at flere træer stadig har blade på, så måske er der også et vist mål af forvirring på det botaniske plan, men din japanske forklaring lyder da også helt fornuftig.
    Fint I har en gærdesmutterede!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nok de strittende, nøgne grene, der især er med til at skabe en trist atmosfære, for som du skriver, er der masser af farve. Du har ret I, at der rundt omkring stadigvæk står træer, som ikke har smidt bladene endnu. De gør det sikkert først, når vejret for alvor bliver koldere.

      Slet
  5. Hej Marie!
    Vårt novemberväder är likadant, grått och blött och idag dimma och dis. Jag gillar dina pilträd med flätade stammar. Köpte en färdig flätad stam engång men den lyckades inte ta sig. Tror jag glömde vattna, den hade jag tänkt skulle växa till ett litet träd. Salix Lanata är vacker både till färgen och formen. En annorlunda Helleborus, köpte några vanliga Niger att ha inne i blomkorg. Den rödblommiga Salixen är fin . Hoppas tomten läser din önskan.
    Ha det gott /Hälsningar Marika

    SvarSlet
  6. I dag kan man tydeligt mærke, at temperaturen er dalet, og samtidig har vi heldigvis fået lysere og mere tørt vejr. Det hjælper på humøret. Ja, pil kræver meget vand, især som nyplantet. Jeg er også glad for de små piletræer med flettet stamme. Juleroserne frister helt vildt i denne tid med deres smukke blomster.

    SvarSlet
  7. Hvad anser du dine læsere for, tror du virkelig, vi falder i søvn, bare fordi du bliver en smule videnskabelig ;-)
    Jeg holder meget af pil, og jeg synes, det er en rigtig spændende samling, du viser. Jeg har ingen pil i haven, men nøjes med at beundre dem i naturen, hvor jeg især holder af de små grå pil, der vokser i klitter og på heder.
    Den Heleborus er simpelthen bedårende.

    Hilsen Elna

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

gårdspladsen og blomster hist og pist

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Hvad er du for en fætter?