novembermotiver

Selvom regnbuen kan forklares nøgternt og objektivt som et optisk naturfænomen, må jeg tilstå, at jeg, hver gang jeg ser en, reagerer på det følelsesmæssige plan og simpelthen bliver glad i låget, og jeg kan sagtens forstå, at folketroen udviklede myten om, at der gemmer sig en krukke med guld for enden af regnbuen. 

A propos guld, så var det vigtigt i dag at få foreviget vores guldtræ, inden alt guldet ligger under træet. Det sker lige med et.

Ginkgo biloba

Blåbælg/ død mands fingre/ decaisnea fargesii går mere i et med sine omgivelser, og hvis man ikke kender busken, bliver man overrasket, når man opdager de flotte mørkeblå bælge. Den sår i øvrigt sig selv i passende mængder.

Aster tat. Jindai er godt nok 'bare' en asters, men i mine øjne er dens knopper helt specielle og buketterne af de lavendelblå blomster ligeså. Desuden er den ikke så tilbøjelig til at vælte som så mange halvhøje asters.

Aster lat. Prince er en lav variant af sommerens sidste farvel. Det mørke løv og den kompakte vækstform gør, at den gør sig godt i et bed både med og uden blomster. 

Nej, den næste staude er ikke endnu en asters, men en vernonia/ jernurt. Før i tiden havde jeg en vernonia, som blev over to meter høj, og som var umulig at binde op. Derfor blev den skrottet, selvom jeg syntes, blomsterhovederne var usædvanligt dekorative. Nu forhandles der imidlertid en meget lavere variant med de samme kønne blomster og det samme sene blomstringstidspunkt.

vernonia lettermannii

Denne dahlia har mistet sin orange farve fra højsommeren og har svært ved at blive ved med at producere sine fyldte blomater.

Søren har gjort rent og ryddet op i drivhuset, som nu er parat til, at de frostsarte planter kan rykke ind. Aeonium schwarzkopf danner fortrop, og clematis Freckles bor der fast.