juleroser/påskeklokker/helleborus
Mens jeg sad og forberedte dette indlæg, faldt jeg over et andet fra 2019 med den selvsamme overskrift. Min vinkel i dag er dog en anden, end den var i 2019.
For et par år siden læste jeg denne artikel af monty Don, hvor han redegør for, hvordan han er begyndt at forny sin bestand af disse herlige stauder efter at have nydt dem i 25 år. I løbet af disse 25 år er hans oprindelige planter nemlig næsten forsvundet og er blevet erstattet af frøplanter, som med tiden er blevet mere og mere ens og uinteressante og ligefrem mudderfarvede.
Med mudderfarvet gætter jeg på, han hentyder til blomster i stil med de to herunder, og den til venstre er da heller ikke noget at samle på efter min mening og er allerede på vej på komposten. Den til højre er derimod den allerførste julerose, der springer ud og har en perfekt formet blomst, så den vil jeg på ingen måde undvære. Derimod sørger jeg for, at dens frøplanter ikke får lov til at vokse op. I det hele taget tager jeg hårdt fat med kultivatoren over for de tusindvis af frøplanter, der vælter frem hvert forår.
Prikker og juleroser hører sammen, og det sjovt at se, hvor forskelligt frøplanterne udvikler sig. Min favorit i collagen herunder er blomsten nederst til højre, som uden tvivl er en krydsning mellem en meget mørk og en prikket blomst.
Mudderfarvede blomster har vi altså ikke mange af. Derimod er der nogle af vores planter, der ikke er alt for sunde. Alligevel har jeg beholdt dem, fordi de blomstrer tidligt på et tidspunkt, hvor der ikke er ret mange andre blomster i haven. I år skal de imidlertid væk. Søren har allerede gravet de første 6 op, og der ryger sikkert endnu flere. Der udvikles hele tiden nye hybrider, og jeg kan ikke altid modstå fristelsen til at købe nye, som så kan bidrage til at forny genpuljen og måske via krydsning bidrage til at skabe en perle af en ny frøplante.
Et andet udsagn, som man tit støder på, er, at juleroser ikke skal eller behøver at deles, og igen er jeg ikke enig. I mindst 20 år, gætter jeg på, har vi haft den fyldte Mrs. Betty Ranicar , som med årene er blevet mindre blomsterrig og hvis blade efterhånden er begyndt at se usunde ud. Da jeg med møje og besvær fik gravet den op, viste det meste af roden sig at være helt træagtig, og det indikerer jo, at det var på høje tid at grave planten op og få den delt. Det var mit håb, at det ville give planten fornyet liv, men desværre ser det ikke umiddelbart sådan ud. Forhåbentligt skal den bare have noget mere tid til at komme til hægterne og vende tilbage til fordums skønhed.
Ja, det er nok slik av plantene må fornyes ved jevne mellomrom. Du har jo så mange flotte! Jeg er veldig spent på de frøene jeg fikk av deg i fjor. De har fått mye kuldestratifisering i vinter. Mrs. Betty Ranicar er helt nydelig. Jeg håper at din kommer seg igjen.
SvarSletJeg håber også, at Mrs Betty Ranicar kommer sig, for det lader ikke til, at den er nem at skaffe igen. Det er spændende, om dine frø spirer, når det bliver varmt.
SletDet kan da være at nogle af krydsningerne der er stærkere end andre. Her er der er nogle der er mere lyserøde end de fleste. Jeg har en mistanke det er nogle af dem der har "blod" fra de gammeldaws påskeklokker, der stod i have fra tidernes morgen. Men de kan osse lave de sjoveste prikker, der kun nogle få der er blevet smidt ud, og det er pga. svamp. De stribede fra Spiren laver stadig stribede børn, så fint med dem. Jeg er dog meget obs på at klippe frøanlægne af, inden de modner. Dels fordi blomsten holder lidt længere og især for at hindre for mange frølinger. Der er jo altid en eller to der smutter og de giver rigeligt med nye planter. Der er altid nogle nye hvert år der kommer i blomst, og som altid spændende hvordan de er faldet ud. Jeg vil prøve i år at lave billeder hvor forskellige de er. Dem du har lavet er rigtig gode.
SvarSlethilsner Gunvor
Du har uden tvivl ret i, at nogle af dem har stærkere gener end andre, og hos os er det især de meget mørke varianter, der sætter deres præg på afkommet. Du har også ret i, at der hele tiden kommer nye til, selvom man gør en del for at undgå, at der smides frø. Stribede juleroser tror jeg ikke, jeg nogensinde har set.
SletJa påskeklokker er ikke så nemme, jeg efterlod jo mange og har grave mange frølinger op, det tager tid, inden de bliver til noget. Mange af mine gamle er helt forsvundet, men der kommer også mange nye spændende, Jeg har et par stykker med mig, men der stod også nogle lyse her i haven, det må jeg foreløbig nøjes med, jeg vil ikke investere i nye. Der er meget andet, jeg gerne vil have plads til.
SvarSletPåskeklokker synes jeg nu er ganske nemme, men det er rigtigt, at der går nogle år, før frøplanterne er store nok til at kunne blomstre. Det gode ved påskeklokkerne er også, at de er gode som bunddække, når blomstringen er slut.
SletSmukke billeder af smukke blomster! Jeg er stadig derhen hvor alle frølinger får lov til at stå fordi jeg ønsker flere og er spændt på hvilke farver de får. Men jeg kan godt se, at der kommer et tidspunkt, hvor der skal en hård regelmæssig redigering til.
SvarSletJa, det punkt er jeg for længst nået til :-)
SletHej Marie!
SvarSletJulrosorna är fina, skulle inte kunna gräva upp någon alls. Men jag får vara glad om de behagar blomma. I år väntar jag med spänning på att de jag köpte från Danmark skall blomma i de färger jag beställde.
Ha det gott /Marika
Juleroserne er nok mere besværlige at få til at lykkes i dit klima end her. Jeg krydser fingre for, at dine vil blomstre i år.
SletDer er vist mange forskellige meninger om påskeklokker. Jeg dyrker dem især, fordi de er gode bunddækkeplanter. Jeg er ikke så vild med de dobbelte blomster, men det er jo en smagssag.
SvarSletHilsen Elna
Det er nu ikke, fordi jeg er stødt på mange forskellige meninger om påskeklokker. De fleste nyder deres tidlige blomster, og du er absolut den første, jeg har hørt om, som dyrker dem for bladenes skyld.
Slet