moshelvede eller alfelandskab


Siden november har lugning af pikstensbelægningen på gårdspladsen stået på programmet, når vejret og tiden har tilladt det. Det er en tidrøver af rang og overhovedet ikke spor morsomt. Det er især to planter, der har indtaget belægningen, en mosart og en lav. Normalt forbinder man mos med farven grøn; men de utallige sporehuse giver et skær af rust, især i modlys, når solen skinner.
Lavplanten derimod er grønliggrå, og i stedet for sporehuse er den forsynet med nogle trompetlignende bægre. Begge planter er sådan set dekorative, men skal bare ikke dominere gårdspladsen og gøre den glat og usikker at færdes på. 


Jomfruhår og bleggrøn bægerlav



Ifølge sagkundskaben har mosser ikke rødder, men hæftetråde, som holder dem fast til den jord eller som her stenmel, de vokser i. Som det ses, vokser de i store tæpper og kan, efter først at være blevet løsnet med lugekloen, og hvis man er heldig, trækkes op i form af puder, som det ses på  billedet ovenfor. Billedet herunder afslører også, hvor standhaftige mosserne er. På det pågældende område lugede jeg en sen decembereftermiddag, hvor det egentligt var blevet for mørkt. Det er tydeligt, hvordan mosset nærmest klæber sig fast omkring stenene. Det er en ommer.

Derfor bliver jeg nærmest lykkelig, når jeg ser et område domineret af lav, for det sidder meget mere løst og er derfor meget lettere og hurtigere at luge væk. 
En rettelse: Ovenfor  har jeg brugt ordet lavplante, og det har jeg nu lært er forkert; for lav er i modsætning til mos slet ikke en plante, men en svamp, som lever i symbiose med en alge.

Det er jo et mikrolandskab nede blandt stenene, jeg er i færd med at udrydde, og mens jeg arbejder med lugekloen, og lænden værker, filosoferer jeg over, at det ville være det perfekte hjem for små alfer; men indtil videre har jeg ingen mødt.

Det er ret morsomt at læse om mos på nettet; for det vrimler med opslag om, hvordan man får bugt med mos, side om side med opslag om, hvordan man får mos til at trives, og hvordan man indretter en moshave. Dette indlæg får mig sikkert til at fremstå som en ond, ond moshader; men det er kun på gårdspladsen,  jeg farer hærgende frem. Andre steder har jeg det fint med mos, og på Sørens betonblad har det vel ligefrem udviklet sig til den rustikke patina, som er så eftertragtet i disse år.



Kommentarer

  1. Ja, jeg må sige at mos - og lav - er smukke og spændende på hver deres måde, og mon ikke bittesmå alfer, nisser eller sågar smølfer myldrer rundt derude på gårdspladsen når du vender ryggen til? Forstår dog godt behovet for at have i det mindste gangbare arealer, hvor man ikke fedter rundt, men måske kunne du nøjes med at lave baner hvor I færdes mest, og dermed skåne ryg og knæ...
    Jeg har set skønne billeder fra kinesiske - eller var det japanske - haver hvor mos er hele idéen med haven, men det kræver jo bare en anden slags lugning - af græs tænker jeg. Vi definerer jo heldigvis selv hvad der er ukrudt. Jeg har nu nydt dine nærbilleder af mikro-skoven!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
  2. Rette plante rette sted, hedder det, og det ville jeg ønske, at især mosset ville efterleve og finde et andet sted at slå sine folder, hvor alfer og nisser kunne være i fred for den farlige lugeklo. Jeg har overvejet at lade en firkant stå som et lille reservat, men tror desværre, at mosset ret hurtigt vil generobre hele gårdspladsen gennem frø. Dekorative er de bestemt, de små planter, når man går helt tæt på dem.

    SvarSlet
  3. Jeg havde mosser i ørkenbedet, det var så fint. Jeg synes, de er meget fotogene, især det første billede er flot. Herovre er det mest på sten og træstubbe de ses ligesom de sidste billeder du viser her.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ørkenbedet lyder også som et fint sted til mosser, og de pynter bestemt på de rigtige steder.

      Slet
  4. Jeg forstår at mose er et problem hos deg når jeg ser bildene dine. Ja, mose er vakkert når den vokser på steder hvor en vil ha det. Nydelig katt hos deg!
    Betongbladet er også så fint.

    SvarSlet
    Svar
    1. Med års mellemrum er det et problem, ja, og de lange regnvejrsperioder, vi har, gør det kun værre. Katten prøver at distrahere mig, når jeg luger brosten, og dasker til mig med poten. Den vil nemlig gerne kløs på maven.

      Slet
  5. Det første billede er meget smukt og frister til at det får lov til at stå. Jeg er dog 100% enig med dig at det hører ikke hjemme ved en belægning hvor man færdes. De små trompeter er fascinerende - der har du været meget langt ned!! Det er dejligt at I har nogle steder hvor mosset får lov til at pynte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det, Sydney. Ja, du har helt ret. Jeg skulle dybt ned i knæene for fotografere de små planter fra siden i stedet for oppefra.

      Slet
  6. Hej Marie!
    Du har fått fina bilder av mossan och laven. Man kan föreställa sig små varelser, som bor där inne. Vi har något liknande som kommer upp emellan våra stenplattor till entrén. De sista bilderna är dekorativa med mossan. En liten mosskudde och ett stort betongblad som fått en fin mossbeklädnad. Det ser bra ut på rätt plats.
    Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marika. Så har du sikkert også oplevet, hvor sejt det er at fjerne mosset. Sjovt nok er det meget lettere at fjerne den form for mos, som gerne må være der. Det kan stort set bare fejres væk, hvis det bliver for meget.

      Slet
  7. Sjove spændede landskaber du har fanget. Mos og lav er smukke, men nok ikke så praktiske der hvor man færdes. De kan jo være ret glatte. Dog syntes jeg de ofte bliver holdt slidt nede når der gås meget på dem.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Da vi havde vintervejr, var jeg lige ved at skvatte på brostenene, og jeg er sikker på, at mosset var en bidragende faktor, så jeg kæmper videre med lugeklo en.

      Slet
  8. Det lyder ret vildt, at du har luget på gårdspladsen siden november. Og så synes du tilmed, det er et kedeligt arbejde. Sundt er det heller ikke.
    Engang havde man store pikstensbelægninger på næsten alle gårdspladser, og der var sikkert prestige i at have den flotteste gårdsplads i nabolaget. Men dengang havde man jo også tjenestefolk og børn, som kunne ligge på knæ og luge.
    Mon ikke de fleste gårdspladser i dag bliver omlagt, så de er lettere at holde. Kan du ikke prøve at slutte fred med mos og lav og lade alferne beholde deres hjem. Jeg gætter på, at I har nogle “stier”, hvor I ofte går, og at resten af gårdspladsen ikke benyttes ret meget som gangareal. Kan disse stier ikke holdes ukrudtsfrie med kogende vand eller en ukrudtsbrænder. Måske kan der tages nogle sten op, så der kan plantes en gruppe lave buske.
    Det var bare et par forsigtige forslag, det er jo din gårdsplads ;-)

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er heldigvis ikke sådan, at jeg har luget hver dag siden november eller noget i den stil. Så slemt er det dog ikke. Det med stier, hvor vi går mest, er der andre, som har foreslået; men jeg er overbevist om, at de stier hurtigt vil blive fyldt med mos, når man ser de millioner af sporehuse, mosset danner. Det, vi har bestemt at gøre som den bedste løsning, er at fylde ny stenmel på efter lugningen og så huske at feje gårdspladsen med mellemrum. Faktisk gik der 8 år, fra Søren omlagde stenene, til første gang, der skulle luges, og 8 år kan jeg meget bedre leve med end de 4, der er gået siden sidst.

      Slet
  9. Man gider jo ikke at have det i sin pigstensbelægning, men i din stubhave vil det være flot og på de rette elementer der som du også skriver gerne må have patina.
    Jeg kom i tanke om et indlæg jeg lavede på bloggen i september 2010, hvor jeg havde fundet et sted hvor man kunne købe mos som Shake,n bake :-)
    Hilsen Lisbeth (countryliv)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du siger noget, Lisbeth. Lavet kan ikke trives i stubhaven, for der er for mørkt om sommeren; men mosset vil jeg da prøve at plante rundt omkring i stubbedet. Da jeg googlede mosser, stødte jeg også på netbutikker, som var specialiserede i forhandling af mosser. Det var just ikke det, jeg havde behov for.

      Slet
  10. Ett tungt och trist jobb förstår jag. Gissar att mossor och lavar älskar mikroklimatet mellan stenarna. Här har det varit trendigt att 'plantera' trädgården med sten de sista 10 åren. Nu börjar man se hur de så kallat skötselfria ytorna börjar grönska med alla möjliga ogräs, buskar och träd. Undrar om trädgårdsägarna känner sig lurade...

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tja, til syvende og sidst er der ikke ret mange belægninger, som er vedligeholdelsesfri, og dem, der er det, har ikke noget som helst med haver og planter at gøre.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

Hvad er du for en fætter?

gårdspladsen og blomster hist og pist

Med en uge til sommertid