Drivhus m.m.


I mandags fjernede vi det indre bobleplastdrivhus fra drivhuset, hvilket gør det noget lettere at bevæge sig rundt derinde og nyde de planter, der blomstrer. Jeg starter indlægget med en udsprunget ferskenblomst, og i mine øjne er der ikke mange blomster der slår frugttræers blomstring.



To af de tre camelliaer i drivhuset er sprunget ud. Det er den gule Jury's Yellow og den lyserøde Nuncio's Cameo. Deres blomster er ret forskellige,  og så gennemløber den lyserøde en tydelig udvikling, mens den gule er født med sin endelige form.




Her kommer nogle småplanter, som er sprunget ud i den forløbne uge.

En samling helleborusblomster i kølige og pinke farver.

Til sidst noget mindre farvestrålende. I lørdags kørte vi en tur til en skov i nærheden, hvor man kan se dette syn, nemlig en havørnerede. Fuglen var der også, men jeg var ikke ferm nok med kameraet til at få taget et billede af den.


Kommentarer

  1. Camellia er så smukke. Men lidt sarte??? Du har ret i frugttræernes blomstring er noget af det smukkeste. Men egentlig er alle blomster smukke hver på deres måde.
    Ja det er tid nu at gøre drivhuset klar. De første spirebakker er klar i vinduskarmene. Så jeg må igang med at tømme drivhus for overvinterplanter og vaske det, inden de små pus kommer ud. Der skal jo være plads i vinduskarmene til næste hold såbakker.
    oh spændende med en havørnerede I kunne se. Den der ligger her i Humleoreskoven er afspærret i ynglesæsongen for at beskytte fuglene. Så jeg har kun set en af fuglende højt oppe i luften over det nærliggende fuglereservat.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har 4 camelliaer plantet ud I haven, og de er ikke sarte. De tre i drivhuset kunne sikkert også godt klare sig ude; men blomstringen starter nok et par måneder tidligere på denne måde. Hvis man sår mange planter, er foråret en travl tid og pladsmangel en stor reel risiko. Faktisk gik jeg vist for tæt på ørnereden i mit forsøg på at få et tydeligt billede.

      Slet
  2. Flotte camellia den hvidgule minder om den jeg havde, den hed Brushfield Yellow. Jeg har to med herover, de står i garagen med smukke skinnende blade og få knopper, men det ser ud til at have det godt. Min nektarin efterlod jeg på Samsø, den havde flotte blomster, men frugterne rådnede inden de var modne. De smagte bitre, så det var ingen succes, så kunne de få lov at blive der, nu plantet ud i et bed.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder, som om dine camelliaer har klaret flytningen fint. Vores ferskner er lækre, men træet sætter altid voldsomt meget frugt, så Søren skal altid tynde kraftigt ud i frugterne.

      Slet
  3. Nå er det blitt den tiden av året at jeg nesten ikke orker å lese danske hageblogger 😉
    Ditt drivhus er jo en oase med dine vakre camellia. Så flotte de er. Hva slags gjødning gir du dine? De har en så flott grønnfarge på bladene.
    Fersken har en nydelig blomstring. Har du insekter som pollinerer blomstene eller må du gjøre det selv? Her er det ingen insekter ute enda, for her virker det som vi er i januar forrsatt.
    Dine helleborus i kjølige rosa farger er bare så vakre! For en blomstring du har allerede nå 😊

    SvarSlet
    Svar
    1. Det forstår jeg virkelig godt, Marit. Sådan ville jeg også have det i dit sted. Fordi jeg ikke er god til at huske at gøde mine krukker, bruger jeg helst noget langtidsvirkende gødning, men nu hvor de blomstrer, putter jeg en smule tomatgødning i vandet, når jeg vander dem. Det er Søren, der huserer i drivhuset, og han er nødt til at hjælpe til med at pollinere ferskentræet. Helleborusblomsterne er begyndt at løfte hovedet, og det gør planterne ekstra smukke.

      Slet
  4. Hej Marie!
    Oj, det ser helt härligt ut. Våren har kommit långt hos dig. Otroligt vackra frodiga kamelior. Helleborus är en favorit och dina är riktigt vackra. Har inte sett några tecken på knoppar på de rosa och mörka som jag planterade förra året. Men jag får ha tålamod.
    Spännande med en havsörn.
    Ha det fint /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. I dag har vi det mest fantastiske forårsvejr, så jeg har opereret i haven hele formiddagen, og så får man øje på masser af bittesmå forårstegn. Det er også min erfaring, at man skal være tålmodig, når man har plantet helleborus.

      Slet
  5. Et sikkert forårstegn når drivhuset i drivhuset kan fjernes! Kan godt forstå, at du vil nyde de flotte blomster derinde. Fantastisk at se hvordan den lyserøde camellia ændrer sig undervejs. En herlig tid, hvor det pibler op med mange fine små forårsblomster, der fanger øjet på haverundturen.

    SvarSlet
  6. I dag udnyttede jeg det fine vejr til at rydde op i nogle af bedene, og jeg fik øje på mange forårsplanter, som lige havde stukket næsen op over jorden. Der er meget at glæde sig til.

    SvarSlet
  7. Ja, her kan jeg også se tegn på liv helt nede i jordoverfladen og de små gule påskeliljer springer snart, men det er noget længere fremme hos dig og ser dejligt ud! Drivhus må være en fornøjelse på denne årstid, hvor det er et godt lunt opholdssted for både mennesker og planter, og hvor man får forspring med tidlig blomstring.
    Havørne har vi her i luften over os ret ofte, for her er en rede få km herfra, men der er adgang strengt forbudt. Tænk at du kunne komme så tæt på! I øvrigt er det et sjovt træ 'din' havørn har valgt, og jeg tænker på om det kan gå i længden. De bygger jo ovenpå hvert år, og reden kan komme til at veje flere hundrede kilo efterhånden, men spændende er det!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige netop påskeliljerne synes jeg er sene til at springe ud her sammenlignet med mange andre ting. Jeg har fortrudt, at jeg ikke for alvor har forsøgt at overtale min bedre halvdel til at bygge et orangeri, for det ville passe perfekt til den måde, vi bruger drivhuset. Nu er det for sent at gå i gang med sådan en plan. Formodentlig kom jeg for tæt på reden, men jeg var ivrig efter at få et godt skud af den.

      Slet
  8. I mit store glashus, står også camelia og nektarin i blomst. Bestøver du selv ferskentræet?
    Her lader nogle af de små forårsbebudere vente på sig, men så har jeg dem at glæde mig til.
    Det er en rigtig god ide at sætte helleborusblomsterne op i en collage, jeg synes at de er svære at fotografere, så de tager sig ordentligt ud.
    Imponerende havørnerede.
    Hilsen Lisbeth (countryliv)

    SvarSlet
    Svar
    1. Søren er drivhusmesteren og bestøver selv ferskentræet. Der er vitterligt mange småspirer og knopper lige i jordoverfladen, som det er en fryd af følge udviklingen af. Nu er helleborusplanterne begyndt at rette blomsterne mere opad, og det gør det lettere at få et godt billede både af den enkelte blomst og af hele planten.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

Hvad er du for en fætter?

gårdspladsen og blomster hist og pist

Med en uge til sommertid