Mest bregner
At udpege ens yndlingsplanter ret så umulig en opgave, men der er ingen tvivl om, at bregner ligger højt på listen både for Søren og mig. Forleden ledte jeg efter en bog om bregner på bibliotek.dk for at identificere en, vi i mangel af bedre kalder grønkålsbregne - den ses herover. Jeg fandt ud af, at der i de seneste 100 år kun er udgivet ganske få bøger om bregner, og de fleste af dem er sorthvide værker fra 1. havdel af 1900tallet, hvilket undrer mig en del, for det er mit indtryk, når jeg følger med på andre haveblogs og -fora, at bregner igen er blevet forholdsvis populære haveplanter.
Athyrium filix-femina ‘Dre’s Dagger’
Indrømmet, bregner er udpræget en tillært smag, og hvis man drømmer om et farverigt blomsterflor, er det ikke der, man skal vende blikket hen. Omvendt, hvis man er interesseret i blad- og vækstformer samt grøn frodighed, så er man på rette spor.
Athyrium niponicum 'Godzilla'
Athyrium Ghost
kvast- eller børstebregne/ polysticum polyblepharum
Mahognibregne - Cyrtomium fortunei
Kambregne - blechnum spicant
Hjortetungebregner - phyllitis scolopendrium
Osmunda cinnamomea, Kanelbregne
Bregner fås i alle mulige størrelser, fra den pladskrævende kongebregner og den invasive kurvebregne til de tre småbregner, jeg runder af med.
Dryopteris affinis 'Crispa Gracilis'
Miltbregne - Ceterach/asplenium officinarum
Halvmånefjerbregne - athyrium filix-femina frizelliae
Den har undladt at omklamre den gamle, hvide ribsbusk med de mørke, gamle grene.
Det er da ellers nogle sjove navne dine bregner har, miltbregne, grønkål, det ser osse ud til at passe perfekt. Og Halvmånefjeren ligner meget en bregne jeg reddede op i en krukke sidste år. Nu vokser den fint. Jeg syntes de er sjove med det spændene løv.
SvarSletMIt fugle bud ville osse ha været en gransanger. Men oftest er det på sangen vi genkender fuglene. Vi har nemlig på vores tlf hvor vi kan rimeligt sikkert finde fuglen. Sommetider går der helt sport i at "fange" så mange forskellige på en eftermiddag.
hilsner Gunvor
Navnene er lidt specielle, og det er nogle af bregnerne vel i grunden også. Cettia er åbenbart en fugl, der er immigreret til Danmark i de senere år. Dens sang har jeg ikke kunnet skelne fra de andre småfugle, der flyver rundt her.
SletDu verden så mange flotte bregner du har! Ja, de er blitt veldig populære de senere årene, så det er merkelig at det ikke finnes noen nyere bøker om emnet. Folk bruker mer og mer google, så kanskje de finner alt der av informasjon. Kanskje er plantebøker på vei ut?
SvarSletJeg gættede umiddelbart på, at jeg har 15 - 20 forskellige bregner, men det viste sig, at det er mellem 30 og 40 🥴 Forhåbentligt er plante øger ikke på vej ud, men de bliver uden tvivl mere og mere elektroniske.
SletHej Marie!
SvarSletDu har en hel del fina bräken. Jag gillar de olika mönstren på bladen, har försökt plantera några i min trädgård, men de trivs inte, de har inte vuxit något alls. Cettia eller Cettiasångare är ingen fågel jag lagt märke till, men barnbarnet har nog lyckats identifiera den.
Hälsningar Marika
Hvis bregnerne ikke trives, er det for så vidt ligegyldigt, om man kan lide dem eller ej. Jeg siger det ikke til barnebarnet, men jeg hælder stadigvæk mest til gransanger.
SletDu har mange bregner, flotte og sjældne - jeg har også lidt, men slet ikke som dine, navnene er svære for mig - både danske og latinske, men derfor kan man jo godt nyde dem.
SvarSletMan er jo ikke i tvivl, når man ser en bregne, men alligevel er de utroligt forskellige og kan anvendes på mange forskellige måder og placeres mange forskellige steder.
SletJeg er helt på bar bund med navne på bregner og svampe og synes begge dele har nogle besynderlige danske navne, men et indlæg om bregner fra din side må jo vække interesse. Da jeg stadig var medlem af Haveselskabet var der en god artikel i Haven om en dame med et bregne-gartneri, men det er ved at være nogle år siden. Mener hun holdt til i Jylland, og der kunne man jo se hvor enorm en familie det er (altså bregnefamilien:)
SvarSletVariationen er det mest iøjnefaldende, og det på trods af de manglende blomster. Jeg skal love for I har en omfattende samling. Her er bregner til ethvert formål og voksested, og jeg er meget imponeret over du har navn på dem alle. Men hvad hedder din grønkålsbregne mon - jeg mener fandt du den? Uanset synes jeg altid bregner har virket tiltrækkende både på grund af vækstformen og så den ekstremt lange historie de slæber rundt på. Man må sige de har vist sig levedygtige!
Den lille fugl på terrassen er naturligvis en sanger, men jeg tænkte først på en munk. En ung fugl der ikke har fået farverne endnu, men har munkens hovedfacon - men selvfølgelig er det bare min helt analoge intelligens, som man aldeles ikke kan regne med:-)
Tak for et fint indlæg Marie!
Hilsner fra Ulla
Mon ikke artiklen handlede om Kirstin med hjemmesiden kirstinsbregner.dk, som jeg jævnligt konsulterer. Jeg er usikker på, om hun lever mere. Tidligere havde hun åben have engang imellem. Jeg er sikker på, at du også ville kunne få glæde af bregner i din have. Jeg fandt faktisk et navn, der passede på grønkålsbregnen, men glemte at skrive det ned, pinligt 😢 Det er ikke nemt at identificere fugle. De fleste billeder viser hannerne; men hunnen og ungerne ser jo anderledes ud. Vi var også omkring havesanger, fordi min bror mente, at han havde genkendt dens sang.
SletJeg er imponeret over din bregnesamling. Jeg var ikke klar over, at du har så mange bregner, det er ikke så tit, du viser dem på din blog, men det er måske netop, fordi de ikke blomstrer. Jeg synes, bregner kan være lidt svære at sætte sammen med andre planter. De to nederste, som du har i potter, er hver især smukke, og de er fine i lerpotterne.
SvarSletHilsen Elna
Jeg var heller ikke selv klar over, at jeg havde så mange. Her er der ingen problemer med at få bregnerne placeret, men en skovhave og et stubbed er nok også oplagte steder at anvende dem. Deres nye skud er lige så smukke som blomster, men gør ikke lige så opmærksom på sig selv.
Slet