majglæder
I går sprang paeonia mlokosevitschii ud og endda med hele to blomster - det er altid en mærkedag. Når blomstringen er kortvarig, er det heldigt, at den er en flot bladplante, og at frøstandene til sin tid også er iøjnefaldende. I dag var det så emodi, der sprang ud - også en flot pæon. Så skulle jeg da lige tjekke de gamle træpæoner, og der var min sandten også jackpot. delavayi ludlowii På vej ind fra haven, rundede jeg meconopsishjørnet, som til min overraskelse også kunne byde på nyudsprungne blomster. Der sker ting og sager, når temperaturen runder de 20 grader. Det er allesammen frøplanter og derfor navnløse. De fleste tænker på meconopsis som en virkelig blå blomst; men alle de blå rummer samtidig en vis, varierende mængde lilla. NB. Bemærk desuden de dekorative børster på knop og blade. Sidste år fik frøplantern...