belægninger
I de senere år har vi gentagne gange diskuteret, om vi dog ikke skulle tage os sammen og udskifte betonfliserne på terrassen, hvoraf de ældste nærmer sig de 40 år. Den stil, vi ynder, må nok nærmest betegnes som rustik (andre kunne sikkert godt finde på at bruge mindre flatterende betegnelser).
Faktisk kan vi godt lide de gamle flisers vejrbidte look, patina, hedder det vist, og accepterer uden problemer ret store mængder dekorativ mosbelægning på skyggefulde områder. Vi bor nu engang i en landbohave og synes ikke, at parcelhushavens mere pudsede look hører til her.
Her i foråret blev det dog for meget med flisepest på selve terrassen i store mængder og i et mønster, der nærmest så ud, som om vi havde sprøjtet fedt ud på den med rund hånd (ingen billeder).
Som det ses på billederne ovenfor, har vi flere steder bevaret de gamle fliser i kombination med andre former for belægning. Piksten i forskellige variationer har vi mange steder (se f.eks.nedenunder), men var enige om, at vi ville blive tossede af at skulle balancere havemøblerne på så ujævn en belægning.
Vores løsning blev at holde fast i den gamle betonbelægning og kun kassere de pestangrebne fliser. De blev i tre kvadrater erstattet med 30 x 30 cm nye betonfliser omgivet af en kant af chaussesten. Chaussestenene hentede vi hos SallingGenbyg, hvor vi fik lov til at kravle op i stenbunkerne bevæbnet med en tommestok og selv udvælge 150 sten af passende størrelse, dvs. 11-12 cm.
Det var slet ikke let at finde en løsning, hvor nye og gamle fliser fungerede sammen både rent æstetisk og med de rigtige mål; men vi synes, det er lykkedes ganske godt. For at skabe lidt liv i overfladen af de nye og efter min smag for fabriksagtige fliser valgte vi nogle med skiferpræg, og med tiden og lidt patina er jeg sikker på, at vi sagtens kan vænne os til dem.
Den gamle belægning "så" vi nærmest ikke, dvs vi så efterhånden kun flisepesten, mens vi nu ligefrem nyder synet af den nye, ikke mindst i regnvejr.
Her i foråret blev det dog for meget med flisepest på selve terrassen i store mængder og i et mønster, der nærmest så ud, som om vi havde sprøjtet fedt ud på den med rund hånd (ingen billeder).
Som det ses på billederne ovenfor, har vi flere steder bevaret de gamle fliser i kombination med andre former for belægning. Piksten i forskellige variationer har vi mange steder (se f.eks.nedenunder), men var enige om, at vi ville blive tossede af at skulle balancere havemøblerne på så ujævn en belægning.
Den gamle belægning "så" vi nærmest ikke, dvs vi så efterhånden kun flisepesten, mens vi nu ligefrem nyder synet af den nye, ikke mindst i regnvejr.
Til slut noget levende
Rhododendron orbiculare
Rhododendron Princess Anne
Rhododendron Temple Belle
Euphorbia polycroma 'Senior'/ vortemælk
Euphorbia polycroma 'Bonfire/ vortemælk
Der har I fået lavet en flot kombi, det ser så fint ud. Jeg må vise Bent de første billeder, han kravler rundt og fjerner mosbelægningen mellem vores fliser, det synes jeg ikke er nødvendigt. Han kunne i stedet lave noget mere fornuftigt :)
SvarSletTak for det, Lisbeth. Mosbekæmpelse bliver man aldrig færdig med, og så kan man jo lige så godt lære at elske det.
SletJeg synes det ble veldig fint! Jeg er helt enig med deg at sånne gamle rustikke fliser har et eget preg som passer godt inn når en bor litt på landet. Min mann skal legge belegningstein her nå i vår, og den er tromlet for å gi den hakk og en mindre polert overflate. Vi bor på landet, og da passer det bedre her.
SvarSletSå flotte rhododendron du har, og så store som de er!
God weekend.
Tak, Marit. Det er virkelig ikke nemt at beholde dele af den gamle belægning og kombinere det med noget nyt.
SletJeg fik lige øje på jeres adresse, jeg har gamle venner i nr. 7, dem må I kende. De har været på vores lokale efterskole for mange år siden. Jeg var med til deres bryllup :)
SvarSletOK. Det er Sten og Jyttes tur til at holde vejfest i år.
SletMeget fin og praktisk løsning I har fundet på fliseproblemerne. Det er altid rart med inspiration til at peppe store grå beton-områder op, og jeg synes virkelig I har givet et godt bud.
SvarSletHilsner fra Ulla
Tak for det, Ulla. Ja, det er rart med inspiration fra andre og se, hvordan de tackler problemerne.
SletHej Marie
SvarSletDejligt at snakke lidt om belægningssten - nu når nogen vil lave et a og et b hold og andre vil lave en forening:)
En flot løsning i har fået lavet, jeg synes egentlig også de fliser med skifferpræg er ok, det er jo ret diskret!
Ha en dejlig weekend
Det med a og b hold er gået hen over mit hoved, men jeg så godt, at Signe luftede ideen om en forening. Vi er selv er tilfreds med resultatet, og det bliver kun bedre med tiden.
SletDet blev flot, synes jeg. Euphorbia er nogle af forårets dejlige som lyser op der hvor de er.
SvarSletFlotte Rhododendron - det er godt at I ikke har opstammet dem, jeg er vild med den kompakte form når de blomstrer:-)
Euphorbia synes også rigtig godt om. Jeg har haft et stort ønske om et rhododendrontræ, men kun et, som naturligt har udviklet sig uden ret meget beskæring. Opstamning er jeg ikke helt vild med; jeg synes tit, at folk bruger det for at skabe plads til flere planter, end deres have i virkeligheden har plads til.
SletHvor ser det fint ud. Det er en skøn belægning du har fået.
SvarSletDet er altid godt med inspiration!
Det glæder mig, at du kan lide det -det er jo sjovt at dele sine erfaringer med andre.
SletJeg har det ligesom dig, jeg er ikke så vild med nye fliser. Belægninger må gerne have patina, og lidt mos gør heller ikke noget. Jeg synes, jeres løsning er meget fin, og terrassen virker så hyggelig. Det er også en flot krukke, man kan se ved terrassen.
SvarSletHilsen Elna
Resultatet er i mine øjne også mere hyggeligt end stilfuldt, og det var netop planen. Ja,krukken er køn, men yderst besværlig at få rosen ud af, når den skal have ny jord, så det sker sjældent.
Slet