hortofilia

Omsider ser det ud, som om nattefrosten er ved at være på retur. Når planterne er så langt fremme i udviklingen, vil der uvægerligt opstå skader, og en af dem, det er gået ud over, er min yndlingsplante podophyllum versipelle, hvor den højeste del af planten klart har fået en frostskade Spotty Dotty er også delvis ramt, men fordi den sår sig selv, ærgrer det mig ikke lige så voldsomt. I lørdags tog min bedre halvdel og jeg med Haveselskabets bus til plantemarkedet i Kiekeberg.  Det har jeg haft lyst til i flere år, og nu var der en oplagt mulighed. At Søren også ville med, var en glædelig overraskelse, for det er ikke ligefrem hans favoritbeskæftigelse at gå rundt i et menneskemylder som det, man finder i Kiekeberg.  Bortset fra at vi blev ramt af snevejr i slutningen af besøget, var det en fin oplevelse, og det lykkedes mig også at få en halv snes planter med hjem.  En af dem har jeg simpelthen aldrig set før, nemlig stauden vandblad/ hydrophyllum canadense. Je...

- er vel noget, man skal forvente i april; men i denne uge virker vejret nu alligevel ekstremt koldt. Det er umuligt at beskytte alt det, der blomstrer, mod nattefrosten, men vi har dækket nogle krukker og et par planter, som vi er ekstra ømme om, med noget fleece. De planter, jeg viser i dag, må dog klare sig selv. De første tre står i surbundsbedet, og det drejer sig om den løvfældende rhododendron  schlippenbachii, den stedsegrønne roxieanum oreonastes og så stjernemagnoliaen, som allerede har fået enkelte brune blomster Nu er euphorbia characias wulfenii sprunget helt ud. Den beskrives ofte med ord som skulpturel og arkitektonisk, og det synes jeg er helt berettiget. Iris er ikke min spidskompetence. Alligevel er jeg faldet for den tidligtblomstrende lazica, netop fordi den blomstrer tidligt. Primula har derimod altid været en af mine favoritter. For nogle år siden investerede jeg i en håndfuld fra primulaplanteskolen  Barnhaven , og de har allesam...

Dagen i dag har været en helt vidunderlig sommerdag. Datoen kunne lige så godt have heddet noget med maj eller juni i stedet for april. Det gælder om at være klar, når solen skinner, hvis man vil tage billeder af de forskellige blodurt, for de lukker i, lige så snart solen forsvinder. Sørens favorit er den  fyldte, mens jeg er rigtig glad for de to til venstre. Den nederste hedder Star og den sartrosa foroven Amy. Det var introen. Her kommer første akt med fire kameliaer, hvor de to første gror ude i haven.  Den første sprang ud som stribet i år - det har vi ikke set før. Det er en sasanqua kamelia, som blomstrer efterår og tidlig vinter i Kina og Japan; men det skal vi nok ikke forvente at opleve. Den næste (Les Jury) plantede vi permanent ud i skovhaven i november 2017, så vi var særdeles omhyggelige med at vande den under tørken sidste år, og den ser ud til at have klaret sig rigtig godt. På det store billede ses den i morgendisen. De sidste t...

Som de fleste andre fik vi lige en snert af nattefrost natten til mandag. Heldigvis forløb det ganske udramatisk og uden katastrofale følger. Det mest iøjnefaldende var en stor  fritillaria raddeana lige ude foran køkkenvinduet, som mandag morgen helt havde mistet sin saftspænding og lige tog en morfar; men allerede kl. 11, efter at solen havde varmet den op, havde den rettet sig op og så frisk og uberørt ud. Det var et eksempel på havens software. Dens hardware kommer der et eksempel på her - altså ikke Søren, men det, han sidder og roder med. Vores grund skråner let mod øst, og en professionel anlægsgartner ville formentlig have gravet ud og nivelleret, sådan at terrasser og flisegange kom til at ligge i vatter. Eller ville han? Det gjorde vi i hvert fald ikke i tidernes morgen, og nu er det blevet temmelig besværligt at ændre på det. Imidlertid var den skrånende flisegang langs nordsiden af stuehuset begyndt at  irritere mit øje mere og mere, og da jeg forelag...

- venter lige om hjørnet og markerer starten på en måned, hvor der altid sker utroligt mange ting i haven, og trillium er en af de plantearter, der altid fylder meget. I dag starter jeg med to forskellige verioner af trillium rivale; så kommer pusillum i blomst, men stadigvæk med mørke blade, og til sidst er det karayabashii - eller er det mon chloropetalum???? Det er kurabayashii, kan jeg konstatere efter at have sammenlignet blomsterne på min plante med de to på det næste billede. Lidt fjollet, måske, at gå op i navnet, men jeg er nu engang bedst tilpas med at vide, at jeg bruger de rigtige betegnelser. http://www.srgc.net/forum/index.php?topic=14374.0 Fujikirsebærbuskens (prunus incisa kojou-no-mai) blomstring er særdeles iøjnefaldende.  Det største billede tog jeg med for at vise, hvordan påskeklokkerne kigger beundrende  op  på kirsebærblomsterne, helt uden at jeg behøver at vende dem opad med hånden :-} En kold aften, e...