mandag den 15. april 2019

Kiekeberg m.m.

Omsider ser det ud, som om nattefrosten er ved at være på retur. Når planterne er så langt fremme i udviklingen, vil der uvægerligt opstå skader, og en af dem, det er gået ud over, er min yndlingsplante podophyllum versipelle, hvor den højeste del af planten klart har fået en frostskade

Spotty Dotty er også delvis ramt, men fordi den sår sig selv, ærgrer det mig ikke lige så voldsomt.

I lørdags tog min bedre halvdel og jeg med Haveselskabets bus til plantemarkedet i Kiekeberg.  Det har jeg haft lyst til i flere år, og nu var der en oplagt mulighed. At Søren også ville med, var en glædelig overraskelse, for det er ikke ligefrem hans favoritbeskæftigelse at gå rundt i et menneskemylder som det, man finder i Kiekeberg.  Bortset fra at vi blev ramt af snevejr i slutningen af besøget, var det en fin oplevelse, og det lykkedes mig også at få en halv snes planter med hjem.  En af dem har jeg simpelthen aldrig set før, nemlig stauden vandblad/ hydrophyllum canadense. Jeg kunne ikke stå for den reptillignende stilk og de prikkede blade.

En enkelt plante af tveblad/ jeffersonia diphylla så jeg også, og hvis vi ikke i forvejen havde haft den derhjemme, ville jeg have flået den til mig. Blomsterne holder utroligt kort tid, men som bladplante er den simpelthen både fin og speciel.


Bispehue/ epimedium nørdede jeg en del med for år tilbage og gik ud fra, at det var et overstået stadium; men så faldt vi over en stand, som tilhørte epimedium.info. Ejeren Lars Ulsamer driver sin planteskole på hobbybasis og sælger fortrinsvis sine planter på plantemarkeder og har desværre ikke netsalg; men hjemmesiden er bestemt et besøg værd.
Som Ulsamer skriver, er der i de senere år blev hjemført rigtig mange nye arter og sorter fra Kina og Japan, som så har krydset sig med hinanden, hvilket altsammen har fået udvalget til at eksplodere. Noget, der tiltaler mig, er, at mange producenter nu tilstræber at fremelske planter, hvor blomsterne har mere farve og rager op over de smukke blade, hvilket bevirker, at planterne ikke kun hovedsageligt fungerer som bladplanter.
 

Rent pragmatisk inddeler jeg i mit hoved bispehuerne i tæppe- og klumpdannere, og de tæppedannende som f.eks. sulphureum har erfaringen lært mig at plante med varsomhed; for hvis de trives i miljøet, kan de nærmest blive invasive, og deres rodsystem  (de tilhører jo berberisfamilien) er det virkelig en stor udfordring at tage kampen op med. Sulphureum er derfor plantet i et bed, hvor den er bunddække og må brede sig, som den lyster.


Epimedium stellulatum Wudang Star er et eksempel på en klumpdanner, hvor blomsterne er yderst diskrete. Den er lige begyndt at blomstre, men så spinkel og vanskelig at fotografere, at jeg har valgt at genbruge billeder fra 24. april 2017 som illustration.


De tre nye er epimedium grandiflorum Chris Norton og hybriderne Merlin og Pink Champagne, som jeg glæder mig til at se blomstre om kort tid.

Herhjemme er de store hundetand kommet godt i gang, ikke mindst White Beauty.

Hendersonii er nok min favorit - den er så elegant i alle dens facetter, og at jeg plantede den om og delte den sidste år, har kun gjort den godt, ser det ud til.




20 kommentarer:

  1. Nå kommer mine favoritter hos deg i tur og orden! :)
    Epimedium er så vakre og det samme med Erythronium. Synd med frostskadene hos deg, men som du sier så er det jo ikke til å unngå når plantene er kommet så langt frem.

    SvarSlet
  2. Der er jo så utroligt mange lækre forårsplanter af alle mulige forskellige slags. Det er spændende, hvordan det store frostskadede blad på versipelle kommer til at udvikle sig.

    SvarSlet
  3. Hej Marie!

    Så trist med frostskador, de klarar sig säkert men vi vill ju ha vackra och oförstörda plantor, det räcker inte med endast överlevnad.

    Underbart vacker är Hendesonii, jag planterade en ifjol och om jag minns rätt nu så är det den som har en fin blomknopp, spännande!

    Jag avundas dig verkligen att du haft möjlighet att besöka Kiekeberg, här i Sverige är marknaden på Kiekeberg "världsberömd"!

    Ha det bra Marie!

    SvarSlet
    Svar
    1. Haven handler jo i høj grad om æstetik, så frostskader er selvfølgelig ikke velkomne, selvom de er uundgåelige. Hvor spændende med din nye hendersonii. Kiekeberg var bestemt en stor oplevelse og virkede ganske international. Man fik indtryk af, at markedet var besøgt af lige så mange danskere som tyskere, og mange af boderne var hollandske.

      Slet
  4. Det var spændende sager, du så og købte. Jeg kendte ikke markedet, men nu er det noteret - måske en dag...
    Min Spotty Dotty står heldigvis i skygge og har kun stukket 1 cm op over jorden, så den klarer sig endnu. Men ellers må det gerne være slut med frosten nu. Især med den kommende uge, hvor de igen lover 18 grader. Så springer der 'alt for meget' ud til den slags.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
  5. Markedet er bestemt et besøg værd. Nej, nu gider vi ikke længere den nattefrost - den er ikke godt for noget som helst.

    SvarSlet
  6. Synd med frostskader...Godt at man ikke mister plantene.
    Hendersonii er bare vakker, en skikkelig "må ha" plante:-)Og, så lærte jeg noe nytt om forskjellige bispeluer. Et par bør nok flyttes.
    Her hadde vi fortsatt -7 idag morges, og isen la seg på fjorden.
    Ha en riktig god vår-uke/Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, så må man leve med, at planterne ser sølle ud en sæson. Uf, det lyder koldt og ikke ret forårsagtigt.

      Slet
  7. Sådan en tur kunne jeg også tænke mig, tænk at du fik Søren med, jeg får aldrig Bent med. Min gule hundetand blomstrer ikke en gang endnu. Spændende at høre om epimedium slægten, jeg vidste ikke, at de var invasive.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også rart, at vi var to til at slæbe :-) Jeg mener godt, man kan kalde nogle af dem invasive. De danner et tæt tæppe af rødder under jorden, som er vanskelige at fjerne helt.

      Slet
  8. Hei Marie.
    Synd med frostskader. Nesten ikke til å unngå når frosten kommer så sent.
    Plantemarked høres gøy ut. Mye fint som kom med deg hjem.
    Fin kveld til deg.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Skaderne er ærgerlige, men uundgåelige, sådan er det. Det var en fin fin plantetur.

      Slet
  9. Jeg vidste ikke der var så mange forskellige bispehuer. jeg har to, en med grønne blade og gule blomster og en med rødbroget blade og røde blomster, navne ukendte. har fået dem i en fjern fortid uden navne. Men jeg skal vist til at holde lidt øje med andre typer.
    Hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. uendeligt mange er der vel ikke, men i hvert fald rigtig mange :-)

      Slet
  10. Hej Marie

    Alletiders med sådan en tur på dette legendariske plantemarked!
    Spændende Epimedium du fik og Hydrophyllum canadense tegner godt!
    Flot E. hendersonii gruppe du har fået - den er altså lækker!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Når man har hørt om markedet i mange år, er det sjovt selv at opleve, hvad det er for et arrangement, og der var uden tvivl et større udvalg, end man finder på danske plantemarkeder. De planter, jeg havde på min ønskeseddel, fandt jeg dog ikke. Hendersonii er ikke bare lækker; heldigvis er den også grovillig.

      Slet
  11. Hej Marie!
    Låter som en riktigt trevlig marknad, och mycket fint fick du med hem. Dina hundtandsliljor är så vackra. Får försöka igen, ser inget tecken på att de skulle visa sig, här hos mig.
    Ha det fint /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Markedet var bestemt en succes. Forhåbentligt skal du bare være tålmodig, så dukker dine hundetand nok op.

      Slet
  12. Det er en perlerække af små lækkerier, du præsenterer os for i dag. Jeg kan godt forstå, at Hendersonii er en favorit, den er virkelig elegant.
    Dit indlæg fik mig til at tænke på, hvor forskellige vi havefolk kan være. Nogle er plantesamlere og tager på marked og køber 10 forskellige sjældne planter. Andre - mig selv incl. - ville nøjes med et par forskellige, men så til gengæld købe 5 af hver - og allerhelst af nogle planter, som også vokser vildt i den danske natur. Men hvor er det godt, at vi er forskellige.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Amen til det. Og samtidig kan vi gensidigt inspirere hinanden.

      Slet