hortofilia

I december på et tidspunkt begyndte bloggen i særdeleshed og tabletten generelt at opføre sig underligt og usamarbejdsvilligt. Min første idé var, at mine billeder fyldte for meget; men den teori blev nu ret hurtigt skudt ned. Min næste teori gik ud på, at tabletten nok trængte til at blive opdateret, hvilket jeg derpå gjorde. Det var helt sikkert tiltrængt, men havde desværre ingen positiv effekt på problemet. De næste aftener tilbragte jeg på Google, og til sidst fandt jeg en blogger, som havde løst et helt identisk problem ved at ændre den gadget, der på dansk hedder Etiketter, fra visning i cloud form til at blive vist i listeform. Minsandten om ikke det omgående løste problemet ikke bare på bloggen, men også på alle andre hjemmesider. Nu er det sådan, at jeg bruger Etiketter som en slags opslagsværk, og med skam at melde har jeg ikke mindre end 575 etiketter. Det ser fuldstændigt tåbeligt, uoverskueligt og antikveret ud i listeform, og cloud formatet er egentlig ...

Sidste år ved denne tid formulerede jeg tre haverelaterede nytårsforsætter, som jeg vil bruge dette indlæg til at gøre status over. hamamelis x Jelena Det første handlede om, at jeg ville bruge mere tid på afslapning i haven og f.eks. vende tilbage til at nyde at læse en bog eller et blad derude i ny og næ, og jeg kan lige så godt først som sidst bryde sammen og tilstå, at det overhovedet ikke er sket.  Men regnede det ikke også hver eneste dag i 2019?  sådan mindes jeg det i hvert fald. Måske, hvis solen bliver en hyppigere gæst i 2020, så vil det lykkes for mig i år. blomsterknop i magnolia grandiflora Det andet forsæt gik på at bryde havearbejdet op i mindre moduler af ca. en times varighed for at skåne ryggen og især lænden, hvor slidgigt er begyndt at være et problem. Det har jeg i det store hele overholdt, og samtidig er jeg begyndt at gå en daglig tur i et friskt tempo, og de to ting tilsammen tror jeg er det, som har bevirket, at slidgigten nu kun sjælden...

Når vi er nået til tredje juledag, er julen vel sådan set slut. De sidste af vores julegæster tog hjem i dag, dog med undtagelse af Peter, som heldigvis først tager tilbage til New York i morgen. Julen har været mindst lige så hyggelig en oplevelse som tidligere år - og lige så fuld af aktivitet, så i dag føles det næsten som stilhed efter stormen. Julevejret har i grunden været ganske nydeligt. Ikke blot er vi blevet forskånet for regnvejr, men solen har oven i købet skinnet de sidste par dage, så mens resten af flokken kørte afsted for at købe fyrværkeri i går, tog jeg en runde i haven startende ved fuglenes tagselvbord. Krinolinenarcisser har jeg en blød plet for. Det er bare ærgerligt, at de har vist sig ikke at kunne trives ude i haven. Narcissus  cantabricus foliosus hentede jeg ind i drivhuset fra sandbedet, da knoppen begyndte at få farve. Solen oplyste både peberbusken og surbundsbedet i baggrunden. Den gule busk helt i baggrunden kan jeg simpelthen ikke identi...

- til jer alle ønskes I med dagens buket af rosenknopper. Sne må vi kigge langt efter.

Solen trængte igennem skyerne lige efter frokost i dag, så det blev muligt at lave et lille indlæg derudefra. Jacob hedder denne julerose, som er en rigtig julerose (helleborus niger). Den næste er derimod en påskeklokke (helleborus orientalis), som bare blomstrer tidligt, og det samme gælder for den med pink blomster. I modsætning til tidligere år har jeg i år ikke købt frendrevne juleroser som julepynt, da jeg har erfaring for, at de ikke har nemt ved at vokse videre i haven. Ellers er det selvfølgelig ret småt med blomster; men Graham Thomas, rudbeckia og høstkrokus kan da stadigvæk levere nogle, omend lidt forkølede, blomster. Pieris jap. Magic Merlot købte jeg som julepynt i 2013. Den overlever og ser sund ud, men bliver nærmest mindre og mindre med årene. Magnolia grandiflora ved det ikke; men i år bliver den ikke pakket ind. Allerhøjst dækker vi stammen og jorden omkring den med kompost og halm eller grene. Tidligere har vi spændt grenene sammen i en s...

I skovhaven er der lige nu en enkelt julerose, der blomstrer, og den er sådan placeret, at vi kan se den, hver gang vi kører ud og hjem, dvs man skal nok vide, at den er der, for at lægge mærke til dens hilsen. Hjerter på husets døre er blevet en fast decembertradition. I år brugte jeg fraklip fra en æresport til et  diamantbryllup i form af buksbom og voksen vedbend (også kendt som buskvedbend). Den voksne vedbend hentede jeg i skovhaven hvor busken med årene har udviklet sig til en mange meter høj plante med et ahorntræ som klatrestativ. Beskrivelsen af den på en planteskoles hjemmeside som en "lille, stedsegrøn busk, der bliver ca. 1,5 m høj," holder ikke helt. A propos buskvedbend: For et par dage siden, da vi gik en tur rundt i skoven ved Jenle, befandt vi os pludselig i et område helt overgroet af voksen vedbend, noget, ingen af os nogensinde har set før. Det er tydeligt, at vedbenden i træerne ved Jenle ikke har haft lige så meget lys som vores. De...

Solen har gudskelov været fremme i dag, dog desværre så sporadisk, at den nærmest forsvandt i samme øjeblik, jeg trådte ud af døren med kameraet. Det havde ellers været rart at have assistance fra den på min jagt efter farver i decemberhaven. Mit første billede giver genvalg til glasbær/callicarpa, som ikke tidligere har haft bær på dette sene tidspunkt. De næste tre billeder viser tre fyrretræer, som bliver mere eller mindre gule i den kolde tid. Den første og mindst gule er Pinus mugo Winter Gold. Så kommer Pinus contorta Chief Joseph, og til sidst er det Pinus strobus Louie Oven på alt det gule gør det godt med noget blåt i form af vorteroden euphorbia characias wulfenii. Den staude har virkelig wow faktor året rundt. Hortensiaen kan stadigvæk bidrage med noget blåt. Denne lille dværgberberis er tæt på at være den eneste løvfældende busk, som ikke har smidt bladene endnu.  Den er mørkerød indtil efteråret, hvor den får gyldne farver. Roser er ...