blæst og kulde
og udsigt til frostvejr, det er betingelserne for weekendens haveliv; men planterne udvikler sig ufortrødent. Der er de fyldte helleborus, som englænderne meget rammende betegner som party dress. De kan godt minde om tylskørtet på en festkjole. Den cremefarvede hedder betty ranicar og går for at være rimelig frøægte.
Stjernemagnoliaen er sprunget ud. Desværre vil de fine blomster få brune rande, hvis frosten vender tilbage. Det ville bare være ærgerligt.
Milium effusum, på dansk miliegræs, lyser allerede godt op med sine gule blade. Den er rigtig god til at så sig selv på de helt perfekte steder og er nem at hive op der, hvor man ikke vil have den.
I skovhaven blomstrer cornus mas stadigvæk.
I dette bed er der godt gang i blomstringen.
Meget flotte Helleborus med strurskørter.
SvarSletJeg er altså meget misundelig på dine Trillium. Hvordan formerer de sig.?
Havehilsen
Ole
De er klumpdannende og danner rhisomer, altså rodknolde. Man kan også så dem, men det er et mangeårigt projekt, og jeg har aldrig set frøplanter her i haven.
SletDen lysegule Helleborus ville gøre sig godt i mit gule bed og så med strutskørt suk.
SvarSletKh Margrethe.
Også jeg kigger langt efter dine Trillium, håber min bliver fin en gang :o) Lige nu er der ikke meget af den.
SvarSletStrutskørtet er flot :o) Lad os håbe, at frosten bliver en aprilsnar, den kan vi godt undvære.
Jeg er langt fra ekspert på trillium; men jeg ved da, at de kommer i gang over en meget lang periode, så din er måske en af dem, der starter forholdsvis sent.
SletJa de er fine dine Helleborus. Den lysegule lyser fint op og ser yndig ud. Igen en plante jeg ikke kender Trillium. Ja der er nok at blive inspireret af.
SvarSlet