nyt bed

Først et billede af camelliaen i an sin vælde.

I dag lagde jeg ellers sidste hånd på et nyt lille surbundsstenbed ved terrassen. Søren havde nået at fjerne græstørv og lægge en lille gangsti af piksten, før han havde et grimt cykeluheld, som har gjort ham ukampdygtig et godt stykke tid.



Derfor har jeg for en gangs skyld selv måttet gøre alt det hårde arbejde: gravet mange trillebørfulde jord op  og kørt den væk, blandet spagnum med sand, kompost og løvmuld og fyldt det i hullet og hentet sten rundt omkring. Til sidst kunne jeg så plante de små rhododendron og andre surbundsting, som skal gro her. Det har været en pudsig og lærerig proces, idet vores arbejdsroller totalt har været byttet om.



I en runding omkring det lille ahorntræ har jeg bevaret havejorden og plantet nogle helleborus, primulaer og efterårsblomstrende vintergæk, mens selve bedet er blevet beplantet med små, for mig, lækkerbiskener. Her kommer en planteliste:
rhododendron pachysantum, radicans, proteoides og camchaticum både rød og hvid,  
menziesia (en rhododendronslægtning, som nok med tiden bliver for stor til bedet, hvis den trives)
meconopsis punicea og cookei, soldanella alpina og calceolaria - disse fire stauder kan ses herunder.
       

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Med en uge til sommertid

Påskeblomster til påske

Forventning og utålmodighed