frøspirer

-
Med forårsvejret sat på standby og internettet for det meste nede har jeg de sidste par dage forsøgt at danne mig et overblik over, hvilke frø, der allerede nu har spiret, og hvordan de, om alt går vel (det gør det helt sikkert ikke), kommer til at se ud.

Der er først de alpine stauder.

Dernæst stauder og to-årige.

Til sidst et-årige. Vores få sommerblomster bliver sået direkte i køkkenhaven, når jorden er varm nok. Det er Sørens domæne.



Billede herunder illustrerer, hvor forskelligt planterne arter sig. Den lille ensian og klokkerankerne spirede samtidig; men ensianen har næsten ikke rørt sig ud af stedet og kan kun anes, mens klokkeranken bare suser derudaf.



Kommentarer

  1. Høneballehaven5. marts 2012 kl. 20.56

    Der er god gang i klokkerankerne. Jeg syntes ikke vi begyndte på klokkeranker før efter 20. marts sidste år, og da jeg ved, hvor hurtigt de gror, venter jeg lige lidt endnu med at sætte dem i gang. Bortset fra mine hosta, er der ikke noget af mit, der spirer endnu.
    Det er ærgerligt med jeres internet, håber snart det bliver lavet. Forhåbentlig bliver det snart lunere igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. marie5. marts 2012 kl. 21.15

      Min succes med klokkeranker har hidtil været begrænset. For to år siden fik jeg fine planter ud af det; men de nåede ikke at få blomster, og sidste år blev de ligesom hængende i jorden og udviklede sig ikke, så i år skal det gerne være.

      Slet
  2. Bente6. marts 2012 kl. 00.53

    Det ser godt ud, og de er kommet langt dine klokkeranker - men jeg venter også lidt endnu....

    SvarSlet
  3. Tim Skovrup6. marts 2012 kl. 09.15

    uha... det er skam flotte blomster i har fået sået...

    SvarSlet
  4. staudecafeen6. marts 2012 kl. 12.58

    Det ser rigtigt godt ud:) Anne Gine

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

-
Billede
som Nana i  /droemmehaven  er jeg vel ikke gået; men jeg foretog i hvert fald et impulskøb i dag, Afskårne blomster og grene siger mig ikke voldsomt meget; men jeg faldt pladask for denne busk, da jeg på lang afstand fik øje på dens hvide blomster og charmerende grene og vækstform. Det er en fuji dværgkirsebær - det afslører blomsterne også, når man zoomer ind. I haven faldt jeg for dette lidt pudsige fuglemotiv. På opfordring af Søren skød jeg op i cornus mas, som er fyldt med knopper, der er lige ved at briste. De tidligste krokus er lidt forpjuskede. I stalden springer den lille soldanella mere og mere ud. Det bedste i dag var dog de pjevsede, grågrønne skud herunder.  Det er nemlig helleborus thibetanus, der er begyndt at røre på sig. Da jeg spurgte en meget havekyndig bekendt, hvordan jeg skulle plante den, fik jeg  det kyniske svar, at det var ligegyldigt; for den ville gå ud under alle omstændigheder. Derfor min j...
Læs mere

Hvor stammer ens haveglæde fra?

-
Billede
Sidst i november læste jeg dette interessante indlæg, hvor forfatteren gør sig overvejelser over, hvordan  hans og andres  haveglæde mon er opstået:    https://gardenrant.com/2024/11/our-stories.html  . For ham er der to muligheder: Enten er du vokset op med haveglæden fra barnsben, eller også har du som voksen haft en åbenbaring, hvor det går op for dig, hvor vigtig en del af dit liv, haven er blevet. Min yngste bror og min søster bælger ærter For mig personligt er det en kombination af de to ting. Som barn var havearbejde en pligt snarere end en fornøjelse. Vi var 8 søskende, og når min far syntes, vi var for urolige, blev vi sendt ud og skuffe ukrudt væk mellem lætræerne eller i køkkenhaven. Køkkenhaven var stor, og der var altid afgrøder, der skulle høstes, altså også en pligt. I hvert fald de 5 yngste børn deltog i 4H -arbejdet i en årrække. Dvs. vi havde et bed eller lignende, som vi skulle passe (læs luge), og så kom der en konsulent fra Landboforeni...
Læs mere

"Julepynt"

-
Billede
Uanset om man har et pyntegen eller ej, har vi sikkert allesammen med årene udviklet nogle traditioner for, hvordan vi pynter op til jul både ude og inde. Vi har således vænnet os til, at der skal stå en plante med en lyskæde i vandværksbedet på gårdspladsen.  Efter at have eksperimenteret med et par forskellige muligheder,  er vi i år endt med at bruge den gule klitfyr med det lange navn pinus contorta latifolia var. Chief Joseph. Her til formiddag har jeg hygget mig med at finde information om det lille fyrretræ på nettet, og det skal mine læsere selvfølgelig også belemres med. Contorta betyder forvredet og er velvalgt som beskrivelse af klitfyr og dens vækstform i et barskt og blæsende landskab. Latifolia betyder bredbladet, og når man går ind og søger på Naturbasen, viser det sig, at den findes 3 forskellige steder i den danske natur, mens almindelig klitfyr med mindre og smallere nåle er langt mere udbredt. Varianten Chief Joseph udmærker sig ved at skifte farve med årsti...
Læs mere

Decembers udfordringer

-
Billede
Når man som mig foretrækker at lave dagsaktuelle indlæg fra haven, er december måned unægteligt noget af en udfordring. Hvis jeg skal finde blomster eller blomsterknopper, kan det være nødvendigt at arbejde i miniformat, som f.eks. med sarcococca/kødbær. Bærrene fra sidste år hænger stadigvæk på busken og giver mere farve end de bittesmå knopper. Julerosen Jacob er tæt på at springe ud. Den er lidt af et smertensbarn,  idet den får sorte pletter både på blomster og blade, hvilket tager en del af fornøjelsen ved den tidlige blomstring.  Ellers er det mest grønne motiver, jeg har fundet. Og så dog - italiensk ingefær er jo brogetbladet. Og euphorbia ascot rainbow ligeså. Det vil dog sige, at halvdelen af planten er blevet grøn. Og kornellen midwinter fire har orange grene.  Hvilke farver, der præger Himlens syv sønner, er det mere svært at definere. I år falder barken af i lange flager og blotter træet indenfor. Det er ikke sket før. Så er der mere grønt over hjultræet og S...
Læs mere

Mellemtiden

-
Billede
Et par gange i den forløbne uge har jeg set dagene mellem jul og nytår blive beskrevet som en mellemtid, og det har slået mig, hvor utroligt godt udtrykket passer på netop denne  periode,  hvor man er helt nede i tempo oven på juleræset og bare venter på, at nytårsaften skal eksplodere.  Da jeg gik min runde i dag, slog det mig, at haven i grunden godt kan siges at  befinde sig i sådan en mellemtid, hvor alt tilsyneladende er gået i stå.  Det er ikke selvfølgeligt helt rigtigt,  at alt er gået i stå. F.eks stikker forårsløgenes blade op over jorden flere steder; men det føles sådan, og der skal betydeligt mere lys til, før udviklingen holder op med at bevæge sig i slowmotion.  Da jeg kiggede efter blomsterknopper på cornus mas, forstyrrede jeg dette forhutlede insekt. Det hedder grøn bredtæge og skifter farve med årstiderne, har jeg læst mig til, er grønt, når bladene er grønne, og brunt efterår og vinter. Sort slangeskæg ser måske nok sart og eksotisk...
Læs mere