orkideer

-
I går kom der en pakke fra Edrom Nurseries i England. Der var to slags ranunkler til stenbedet, to slags bispehuer, en hvid anemonopsis, en cardamine waldsteinii og så to slags fruesko. Jeg har ingen erfaringer overhovedet med fruesko, så jeg købte to slags, som efter sigende er til at gå til for nybegyndere.
Den ene hedder cypripedium ulla silkens. Blomsterne får mest farve ved udspring i køligt vejr og blegner i varmt vejr - derfor forskellige farver på samme plante.


 Og den anden hedder cypripedium reginae.


Hos vores lokale Trifolium Frø har jeg desuden købt to poser, med orkideen bletilla striata.
Med min manglende erfaring har jeg valgt at plante alle tre slags i potter, selvom frueskoene burde kunne overvintre ude.



Kommentarer

  1. Høneballehaven9. marts 2012 kl. 19.56

    Skønne blomster, det bliver spændende at høre, hvordan det går.

    SvarSlet
    Svar
    1. marie9. marts 2012 kl. 20.48

      Jeg synes også selv, det bliver spændende. Det er forfriskende at prøve noget nyt.

      Slet
  2. staudecafeen9. marts 2012 kl. 20.42

    hvor ser de skønne ud:) har også selv lige invisteret i nogle orkideer, og jeg har også sået for forskellige orkideer...:) god weekend Anne Gine

    SvarSlet
    Svar
    1. marie9. marts 2012 kl. 20.47

      Det er rigtigt! Jeg kunne huske, at en anden blogger også havde omtalt orkideer, men havde svedt ud, hvem det var. Er såning af dem ikke et langtidsprojekt?

      Slet
    2. staudecafeen9. marts 2012 kl. 21.03

      jo der kan godt gå et par år, før de spire:)

      Slet
  3. Landbohaven10. marts 2012 kl. 09.25

    Smukke planter.
    Held og lykke med dem.
    Jeg er spændt på at høre hvordan det kommer til at gå.
    Her får vi fin regn lige nu. Håber på solskin i eftermiddag.
    Ha` en god lørdag.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

-
Billede
som Nana i  /droemmehaven  er jeg vel ikke gået; men jeg foretog i hvert fald et impulskøb i dag, Afskårne blomster og grene siger mig ikke voldsomt meget; men jeg faldt pladask for denne busk, da jeg på lang afstand fik øje på dens hvide blomster og charmerende grene og vækstform. Det er en fuji dværgkirsebær - det afslører blomsterne også, når man zoomer ind. I haven faldt jeg for dette lidt pudsige fuglemotiv. På opfordring af Søren skød jeg op i cornus mas, som er fyldt med knopper, der er lige ved at briste. De tidligste krokus er lidt forpjuskede. I stalden springer den lille soldanella mere og mere ud. Det bedste i dag var dog de pjevsede, grågrønne skud herunder.  Det er nemlig helleborus thibetanus, der er begyndt at røre på sig. Da jeg spurgte en meget havekyndig bekendt, hvordan jeg skulle plante den, fik jeg  det kyniske svar, at det var ligegyldigt; for den ville gå ud under alle omstændigheder. Derfor min j...
Læs mere

Hvor stammer ens haveglæde fra?

-
Billede
Sidst i november læste jeg dette interessante indlæg, hvor forfatteren gør sig overvejelser over, hvordan  hans og andres  haveglæde mon er opstået:    https://gardenrant.com/2024/11/our-stories.html  . For ham er der to muligheder: Enten er du vokset op med haveglæden fra barnsben, eller også har du som voksen haft en åbenbaring, hvor det går op for dig, hvor vigtig en del af dit liv, haven er blevet. Min yngste bror og min søster bælger ærter For mig personligt er det en kombination af de to ting. Som barn var havearbejde en pligt snarere end en fornøjelse. Vi var 8 søskende, og når min far syntes, vi var for urolige, blev vi sendt ud og skuffe ukrudt væk mellem lætræerne eller i køkkenhaven. Køkkenhaven var stor, og der var altid afgrøder, der skulle høstes, altså også en pligt. I hvert fald de 5 yngste børn deltog i 4H -arbejdet i en årrække. Dvs. vi havde et bed eller lignende, som vi skulle passe (læs luge), og så kom der en konsulent fra Landboforeni...
Læs mere

"Julepynt"

-
Billede
Uanset om man har et pyntegen eller ej, har vi sikkert allesammen med årene udviklet nogle traditioner for, hvordan vi pynter op til jul både ude og inde. Vi har således vænnet os til, at der skal stå en plante med en lyskæde i vandværksbedet på gårdspladsen.  Efter at have eksperimenteret med et par forskellige muligheder,  er vi i år endt med at bruge den gule klitfyr med det lange navn pinus contorta latifolia var. Chief Joseph. Her til formiddag har jeg hygget mig med at finde information om det lille fyrretræ på nettet, og det skal mine læsere selvfølgelig også belemres med. Contorta betyder forvredet og er velvalgt som beskrivelse af klitfyr og dens vækstform i et barskt og blæsende landskab. Latifolia betyder bredbladet, og når man går ind og søger på Naturbasen, viser det sig, at den findes 3 forskellige steder i den danske natur, mens almindelig klitfyr med mindre og smallere nåle er langt mere udbredt. Varianten Chief Joseph udmærker sig ved at skifte farve med årsti...
Læs mere

Decembers udfordringer

-
Billede
Når man som mig foretrækker at lave dagsaktuelle indlæg fra haven, er december måned unægteligt noget af en udfordring. Hvis jeg skal finde blomster eller blomsterknopper, kan det være nødvendigt at arbejde i miniformat, som f.eks. med sarcococca/kødbær. Bærrene fra sidste år hænger stadigvæk på busken og giver mere farve end de bittesmå knopper. Julerosen Jacob er tæt på at springe ud. Den er lidt af et smertensbarn,  idet den får sorte pletter både på blomster og blade, hvilket tager en del af fornøjelsen ved den tidlige blomstring.  Ellers er det mest grønne motiver, jeg har fundet. Og så dog - italiensk ingefær er jo brogetbladet. Og euphorbia ascot rainbow ligeså. Det vil dog sige, at halvdelen af planten er blevet grøn. Og kornellen midwinter fire har orange grene.  Hvilke farver, der præger Himlens syv sønner, er det mere svært at definere. I år falder barken af i lange flager og blotter træet indenfor. Det er ikke sket før. Så er der mere grønt over hjultræet og S...
Læs mere

Mellemtiden

-
Billede
Et par gange i den forløbne uge har jeg set dagene mellem jul og nytår blive beskrevet som en mellemtid, og det har slået mig, hvor utroligt godt udtrykket passer på netop denne  periode,  hvor man er helt nede i tempo oven på juleræset og bare venter på, at nytårsaften skal eksplodere.  Da jeg gik min runde i dag, slog det mig, at haven i grunden godt kan siges at  befinde sig i sådan en mellemtid, hvor alt tilsyneladende er gået i stå.  Det er ikke selvfølgeligt helt rigtigt,  at alt er gået i stå. F.eks stikker forårsløgenes blade op over jorden flere steder; men det føles sådan, og der skal betydeligt mere lys til, før udviklingen holder op med at bevæge sig i slowmotion.  Da jeg kiggede efter blomsterknopper på cornus mas, forstyrrede jeg dette forhutlede insekt. Det hedder grøn bredtæge og skifter farve med årstiderne, har jeg læst mig til, er grønt, når bladene er grønne, og brunt efterår og vinter. Sort slangeskæg ser måske nok sart og eksotisk...
Læs mere