hortofilia

Dejligt med en søndag, hvor vejret tillader, at man nusser rundt i haven.  - Ja, sådan skrev jeg for 3 timer siden, og nu siler regnen ned igen  Jeg ville ellers ønske, vi fik noget tørvejr, så jeg kunne indsamle frø af de planter, jeg gerne vil så igen til næste år. En af dem er denne lave pileurt,   Polygonum capitatum, der har været fin som bunddække i en whiskytønde.     Også rosenslyngeren er begyndt at producere sine små frøkugler. jeg plukkede de første to for at undgå, at de rådner.   Af stauder, som stadigvæk blomstrer i stor stil, skal nævnes kæmpeverbena, måske fordi den står på nordsiden af stuehuset. Den sår sig selv, så den tager jeg ikke frø fra. Disse to stjerneskærm blomstrer igen efter en pause. Jeg synes især godt om den første, som hedder moulin rouge. Den har sit særpræg blandt de efterhånden mange mørke stjerneskærm, som minder meget om hinanden. Også på nordsiden er en efterårsensian langt om længe...

Glasbær er blevet omtalt på et par blogs her i september, og jeg vil ikke stå tilbage. Vi har en 2m høj busk med masser af de skønne bær, som tæt på har en fantastisk farve. De er lidt for røde på billedet. På afstand ses bærrene ikke særligt tydeligt, slet ikke i gråvejr; de giver nærmere busken et blålilla skær. En anden plante. der står med dekorative bær, er fligetbladet hyld. Da jeg forleden ryddede op og rokerede rundt med planterne i et bed, kom denne julerose for dagen. Den er på sin nordgrænse her i landet, så jeg forventer ingen blomster, men vil glæde mig over de smukke blade og de mørkerøde stilke. Jeg tror, den overlever, fordi den står op ad en sten. Melianthus major er en anden spændende bladplante. Den er ikke vinterhårdfør og skal opbevares frostfrit. Jeg glæder mig til næste år, når den virkelig træder i karakter. På det næste billede har jeg forsøgt at fange, hvordan det ser ud, når et nyt blad skal til at folde sig ud. ...

Det var, hvad jeg forsøgte at finde i haven i dag, og jeg synes faktisk, det første motiv udstråler overraskende  ro og harmoni oven på al det blæsevejr og regnvejr, vi har været belemret med. Diamantgræssets aks er særdeles yndefulde. For første gang blomstrer vernonia med denne kæmpestore skærm. Lægekvæsurt og barcarole samarbejder stadigvæk i højden. Jeg bliver overrasket hvert efterår, når jeg opdager blåbælgens frugter med tilnavnet død mands fingre. Blomsterne er ubetydelige, men træets/buskens facon og løv er også dekorative. Den gule katteurt blomstrer rigt på trods af vejret - er måske lidt utydelig på billedet. Claire Austin trodser også regnvejret og bliver ved med at producere knopper. Jeg kan ikke lade være med at vise endnu et billede af den fyldte clematis, som jeg har vist flere gang; men den har altså en imporende blomstring, især i betragtning af, at den bliver skåret helt ned hvert år. Gåturen går jævnligt fo...

Det kan være lidt af en udfordring at tage billeder på en grå regnvejrsdag. På den anden side er der ikke noget smukkere end planter, hvis farver fremhæves af regndråberne. Dahlia karma chok er begyndt at blomstre igen, og perovskia har stadigvæk sin blå farve. Rhododendron everred lyser også op i regnen. Voksurt sår sig selv år efter år; men jeg tror, jeg vil hjælpe den til næste år, så vi får nogle flere planter. Benveden lyser op i dag, selvom solen er langt væk. Daphne tangutica har blomstret siden foråret, og nu står den både med spredte blomster og frugter i forskellige farver.  Blomsterne er så delikate, men dufter desværre ikke på denne årstid. Nandina firepower begynder så småt at leve op til sit navn. Violfrøstjernen dasycarpum havde diskrete cremefarvede blomster i højsommeren, og nu er hele planten efterårsgul og står stadigvæk helt oprejst. I søndags tog jeg et billede af colchicum waterlily, hvor de var sar...

Giver det nogle æbler i år, bliver vi spurgt hvert år ved denne tid, fordi vi har de store, gamle æbletræer, og i år er svaret, at vi får da nogle, men ikke så mange som sidste år. I virkeligheden får vi rigeligt med æbler, som man kan se på de følgende billeder. Det første er filippa træet taget fra et loftsvindue. Der sidder nogle store, fine, rødmende  æbler i toppen af træet; men hvem kan komme helt derop? Efter min mening er det et fantastisk mad- og spiseæble. Forleden fjernede Søren en del mindre gren fra vardeæbletræet for at give luft til et nyt bed. Det resulterede i 2 trillebørfulde æbler og en grendynge på størrelse med et mindre æbletræ, der skulle køres væk. Med alderen har vardeæbletræet, som åbenbart hedder bramley alle andre steder end i Jylland, udviklet en flot stamme. I dag hjalp vi så hinanden med at måle ud til det nye bed, og Søren har allerede fjernet græstørvene. Vores ingrid marie har også nogle flotte æbler højt oppe i træ...