et ganske ukontroversielt indlæg i slutaugust

Dahlier, som jeg i øvrigt meget hellere vil kalde georginer, har jo deres højsæson lige nu. Jeg er ikke ret god til at huske at plukke buketter rent fysisk, men har til gengæld lavet en elektronisk.


Det er det samme med sommerblomster, som vi har nogle få af i køkkenhaven. De blomstrer meget spredt i år.

Yndlingsliljen lige nu er leopardliljen. Black beauty er også fin og helt enorm, men svær at gengive tilfredsstillende i al dens magt og vælde.



Mr Pistachie herunder er både pæn  og produktiv, men sætter ikke mit hjerte i brand.
 

Sensommeren er også tid for violfrøstjerner. Claus Dalby roste splendide i så høje toner, at jeg måtte prøve den, selvom vi havde mange violfrøstjerner i forvejen, og den har bestemt ikke skuffet. Den fyldte version til højre er lige så stor og strunk
                              


Ved den nye terrasse sår violfrøstjernen sig selv både i hvidt og lilla. Planterne er mere vege i stilken end de to foregående kæmper.

Den helt lave kiusianum skal man kigge lidt efter for at få øje på.

Der er i det hele taget masser af pasteller i sensommerhaven, her Dronning Viktoria og høstanemone.

Der sprøjtes store mængder hortensier på markedet - Pinky Winky er en af de fine efter min mening.

Kommentarer

  1. Åh, for en skøn georginebuket! Og ja, de hedder da georginer ;-)

    SvarSlet
  2. Ja her er vi to ens, jeg plukker heler ikke buketter, men nyder i stedet blomsterne i haven.
    Vi er jo ikke så meget til det pynt, vi er også enige om at Pinky Winky er en af de flotte eksemplarer.
    Hvor er både liljer og violfrøstjerner flotte. Black Beauty fylder da helt godt i bedet, flot.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da også en fornøjelse at se dem i fuldt flor i forskellige belysninger. Jeg er bange for, at jeg skal have delt Black beauty, når den er afblomstret.

      Slet
  3. Buketter af georginer (som jeg også kan lide at kalde dem) er heller ikke altid nemme, i hvert fald når man som jeg kun klipper for at holde gang i blomstringen. Du har zinnia og det er en skøn sommerblomst som jeg har glemt at så i år.
    Splendide er virkelig splendid:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi såede Zinnia 2 gange - det første hold havde det for koldt. Ja, den har fået det rigtige navn..

      Slet
  4. Jeg plukker buketter til mit arbejde hver mandag, men ikke til mig selv. Mine dahlia har været ramt af sneglebid, så nogle enkelte har blomstret, men flere andre først skal til at starte nu. Elsker også de lilla skyer i form af frøstjerner.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må være dejligt at kunne tage en buket med på arbejde. Vi er simpelthen så heldige ikke at have snegle i haven, så vi har georginerne i fred.Lilla skyer - det er det rigtige udtryk.

      Slet
  5. Hvor flotte georginer og liljer! De violfrøstjerner hvor gamle er de? Jeg har nemlig sat et par stykker i år og de er ikke vokset vildt meget. Dine eksemplarer er helt fantastiske! Mvh Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Splendide er 3 år gammel og den fyldte nok et par år ældre. Især den fyldte tager sig god tid til at komme til at fylde i landskabet. Dem ved stakittet varierer meget i alder og størrelse, fordi de sår sig selv.

      Slet
  6. Nydelig frøstjerner du har! Leste at Splendide kunne bli 1,90 m. Har din blitt så høy?
    Helt enig med deg, Pinky Winky er veldig fin.

    SvarSlet
    Svar
    1. Splendide er i hvert fald 2 meter høj - det er imponerende, at den alligevel står så flot helt uden støtte.

      Slet
  7. Hej Marie

    Ja, georginer sagde vi altid i min barndom:)
    Dejligt med et ukontroverielt indslag også!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Imponerende at du har tid til at lægge en kommentar midt i al tumulten.

      Slet
  8. Har lige forsøgt at trykke på knappen syntes godt om, men det krævede lidt mere fingerarbejde;-) billede nr 10 er en af favoritterne i dag, selvom alle er taget i skønt lys:-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, så let kunne du ikke komme af sted. Det billede, du foretrækker, var faktisk lidt besværlig at tage, for violfrøstjernerne brænder ud i solskin, og i overskyet vejr bliver resten for mørkt.

      Slet
  9. De er skønne - allesammen - men ingen sensommer uden georginer (som jeg kalder Dahlia... men det skal nu ikke skille os ad). Jeg forberedte faktisk et indlæg om dem i morges, men gør det så færdigt alligevel om lidt - men sådan sker det jo at man bringer indlæg om de samme planter, der er viser smukke blomster for tiden.
    Violfrøstjernerne er vidunderlige - de findes også i flere varianter i min have og det er en vis herre, der har inspireret mig til det :)
    Ja, masser af pasteller i haven lige nu, det er jo en dejlig ting og Pinky Winky .... oh... op på ønskesedlen med den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig til at se dine georginer/dahliaer - de er regulære humørspredere. Jeg har rodet med planter i snart 40 år, så påvirkningen fra en vis herre er nok ret begrænset for mit vedkommende. Det er i øvrigt altid interessant at se, hvordan andre bruger planter, som man selv har i haven. Det bliver aldrig kedeligt.

      Slet
  10. Som altid et væld af skønne blomster i din have marie! Lige til at nyde, når jeg sidder 5 min. med et kaffekrus :D

    Hjerteligst

    SvarSlet
    Svar
    1. Fint! Det er lige før, internettet har erstattet ugebladet til kaffepausen.

      Slet
    2. Ikke bare lige før... Jeg købte fast Familie Journalen, indtil jeg kom på internettet for 16 år siden - siden da kan det tælles på en hånd.

      Hjerteligst

      Slet
  11. Hvor har du dog mange smukke blomster.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme, hyggeligt med en kommentar.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

gårdspladsen og blomster hist og pist

Hvad er du for en fætter?

Med en uge til sommertid