sidste martsindlæg

Krokus holder vi vist allesammen af, når de åbner de farverige blomster mod solen. I virkeligheden er ydersiden på de lukkede blomster i mine øjne mere raffineret; for der kan man meget bedre få øje på de fine striber, der pryder mange af dem. Det er jo heldigt nok, når nu solen langt fra skinner hver dag.


Krokus er jeg sådan set ikke specielt optaget af, altså sådan på samlermaner, men nyder dem især i større grupper. Alligevel faldt jeg for et rimeligt tilbud på "de Jager" sidste år, og jeg er ikke den eneste - se f.eks. på Esthers blog.

Iris Lady Beatrix Stanley er ny i spaltebedet. De tidlige iris er forbløffende hårdføre.

Synet af sådan en lille flok hundetand kan sende humøret mange grader i vejret - nu er alle de sjove ting lige på trapperne.

Vintergækker og eranthis er man nok tilbøjelig til bare at tage for givet; men de er simpelthen en gave, især når man har rigeligt med plads. 

For to år siden flyttede vi en kristtjørn i marts med et godt resultat, selvom der kom en tørkeperiode i forsommeren. Derfor kunne jeg overtale ham med kræfterne og spaden til også at flytte en brogetbladet kristtjørn, som efterhånden stod for indeklemt. Nu står den forrest i skovhaven og er noget af det første, vi ser, når vi kommer ind i indkørslen.

Påskeklokkerne har vist valgt at ignorere kulden, eller også trækker lyset i dem. I hvert fald står de rankt og fint rundt omkring. Den første er en selvsået frøplante og derfor ekstra velset.



Kommentarer

  1. Det er dejlige billeder. Vintergækker og erantis må man bestemt ikke tage for givet, og det er fine tæpper, som du har i haven.
    Da årets gækkebreve skulle sendes indkasserede jeg hvasse blikke fra børnene, for jeg har glemt vintergækkerne, da der blev indkøbt og lagt løg i efteråret. Det må der rådes bod på til efteråret.
    VH Nina

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vintergækker og gækkebreve hører uløselig sammen. Vi bor vist ikke i nærheden af hinanden. Ellers kunne jeg sagtens afse nogle vintergækkeløg.

      Slet
  2. Brogetbladet kristtorn er en gave til enhver have. Jeg betragter dem ikke som specielt "julede", men synes, de er skønne på alle årstider. Og så er det jo en fordel, at man kan forme dem som træer eller buske eller kugler eller...

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Den lyser virkelig op og fanger den mindste smule sollys på de skinnende blade. For mig er den heller ikke specielt julet.

      Slet
  3. Så flotte påskeklokker du har nå! De er jo så vakre. Variegert kristtorn har jeg også prøvd meg på her, men det er bare så vidt at den overlever.

    SvarSlet
    Svar
    1. Påskeklokkerne har været længe om at komme i gang i år. Forhåbentligt varer de til gengæld rigtig længe.

      Slet
  4. Der er ikke meget at lave indlæg om endnu, men det lykkes godt for dig. Her sner det og der blæser en kold vind, så lysten til haven er ikke stor.
    Det ser godt ud med den brogetbladede kristtjørn på det sted.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er bestemt ikke meget sjov ved at opholde sig i haven for tiden; men bloggen skal jo holdes opdateret:-} Vi er også selv godt tilfredse med flytningen.

      Slet
  5. Spændende krokus. Meget fin :-)
    Jeg går ikke så meget op i sorterne på forårsløgene, fx krokus, vintergækker og erantis, der skal bare være mange af dem. Gerne overdådige mængder på denne årstid. Senere kan jeg bedre nyde enkeltplanter.
    Den brogede kristtorn lyser flot op.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også nogenlunde sådan, jeg har det med forårsløg. Jo flere jo bedre.

      Slet
  6. Hej Marie

    Flotte påskeklokker - din hjemmelavede begår sig helt fint i selskabet!
    Og hundetænder, det ligner dens-canis?

    Ha en glad påske

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den hjemmelavede er nydelig, især fordi man ikke kan være sikker på, at frøplanter fra fyldte blomster, også bliver det. Det er netop dens-canis, der snart vil springe ud.

      Slet
  7. Hej Marie!

    Jag säger bara suck! Allt det där som får ett trädgårdshjärta att klappa lite extra händer just nu hos dig. Det enda jag kan glädja mig åt i min frusna värld är att jag hittade två små blommor av vårcyklamen i den frusna marken.

    Trevlig Påsk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Startskuddet er tæt på at lyde her, det er rigtigt; men med mere nattefrost i vente går udviklingen langsomt. Man bliver så imponeret, når man ser de små cyclamen trodse sne og kulde.

      Slet
  8. Hei Marie.
    Her ligger snøen enda, så noen krokus kan jeg ikke vise enda. Snøen tiner godt, så jeg ser noen snøklokker er på vei frem. Vinden som vi har hatt i flere dager er iskald. Så jeg holder meg innendørs. Fortsatt god påske til deg.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. For os haveejere føles det nærmest, som om vejrguderne driller os med det iskolde vejr, de byder på.

      Slet
  9. Skønne påskeklokker, de er langt fremme. Bare de ikke bliver svitset af den dumme kong vinter der ikke vil forsvinde. De fleste af mine er heldigvis ikke så langt fremme, men der er da enkelte der har lidt frostskader trods grangrenene omkring dem. Ja det er ekstra sjovt når de er hjemmelavet. Sidste år havde jeg 3 nye selvsåede der blomstrede første gang og i år er der flere, jeg glæder mig til at se farve fordelingen.
    påskehilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kender tydeligvis også glæden og spændingen ved de selvsåede. I formiddags lå påskeklokkerne henad jorden; men inden jeg gik ins til frokost havde de rejst sig op igen. Utroligt!

      Slet
  10. Hei Marie. Så flott samling av påskeklokker du viser. Jeg har bare fått en Helleborus til å trives hos meg, men jeg håper på å få til flere etter hvert. Krokus skulle jeg gjerne hatt en voksende mengde sv, men ikke før jeg kan være trygg for hjorten. Ha en fin påske. Klem fra Anne-Kristin

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sikkert klogt, men ærgerligt, at du indretter dig i forhold til hjorten. Et tæppe af krokus er et smukt forårssyn.

      Slet
  11. Elsker krokus lige før de springer ud.
    glæder mig til at få sat løg planter i min have... en masse forskellige som kan farve mine fremtidige forår.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sikke meget du har at glæde dig til!

      Slet
  12. I har allerede mange farver i haven. Det må være dejligt. Jeg har da vintergækker, erantis og dorothealiljer, men jeg har ikke en eneste krokus, men det må jeg råde bod på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Krokus og forårssolen hører ligesom sammen. Jeg vil anbefale tommassinianus. Den er tidlig og breder sig stille og roligt. Og så findes den i forskellige udformninger udover selve arten.

      Slet
  13. Hej Marie!
    Alltid lika härligt att se de första vårblommorna, dina crocus har kommit långt. En härlig samling av helleborus, det följde med några nya från mässan, men det dröjer innan jag kan plantera dem. Det är hårt i backen fortfarande trots många härliga soliga dagar.
    Önskar dig en fin Påskhelg!
    Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Også god påske til dig, Marika. Her er jorden også hård og umulig at arbejde med.

      Slet
  14. Så deilig at du kan glede deg over så mye allerede :-) Her er det fortsatt dyp tele, ikke snø, -11 på morgenen og +25 i solveggen midt på dagen.Julerosene har blomstret i hele vinter, men krokus og eranthis må vi nok vente på en stund til.
    Ha en fortsatt fin påske !
    Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Hyggeligt med et livstegn fra jer i jeres vinterpause. I Danmark er sneen ujævnt fordelt, og vi har næsten ingen sne fået.

      Slet
  15. Hej Marie,
    Ja krokus er en glæde. Jeg nyder også striberne på de lysblå. Smukke billeder. Her har vi heldigvis heller ingen påskesne, så solen lokker mig ud i haven om lidt. Her er erantis og vintergækker også en kæmpe glæde. Hvor er der smukt hos jer her sidst i marts. Godt gået at flytte Kristtjørnen.Det må have været en ordentlig sag at få op. God påske

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar, Anne. De små løgplanter her om foråret giver en enorm glæde, synes jeg. Mange oplever tulipanerne som højdepunktet, men det kan jeg ikke sige, at jeg gør, måske fordi de ikke trives i vores lerjord og derfor skal fornyes i en uendelighed.

      Slet
  16. Flotta bilder! de Jager har så vackra detaljer - den vill jag skaffa. Och många av de där sprider sig ju rätt snabbt också. Julrosorna som hade kommit långt när frosten började i februari är bara att klippa ner här. Men de som har skjutit knoppar under snön medan frosten varit ser fina ut nu :)

    Ha en fin och härlig Påsk! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. God held med de jager! Det er et spil i lotteriet med juleroserne og frosten. Hvis frosten har ramt dem gentagne gange, ender de med at se forfærdelige ud. Hos dig har sneen beskyttet dem, men her har de været helt udsat for barfrost.

      Slet
  17. Ja, jeg elsker jo krokus...og har det lidt lige som dig; at de tit er smukkere før de springer ud...omend...sådan en klump fuldt udsprungne krokus i forårssol, gør mig meget glad.
    Jeg bliver nødt til at skaffe mig nogle flere "de Jager"...den græske 'Tricolor' er også meget smuk...også før udspring.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er bare hårdt ramt af krokusdillen:-) Jamen krokusblomster, der åbner sig i solen, kan kun bringe en i forårshumør!

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

gårdspladsen og blomster hist og pist

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Hvad er du for en fætter?