en aktiv og kreativ efterårsferie

Det må man sige, at vi har haft, og det kan vi selvfølgelig takke børnebørnene for. Første produkt var græskarlys af egne græskar, som ikke blev vildt store i år.

Så blev der lavet eddercupcakes. De smager godt, selvom Eva og jeg er enige om, at vi ikke ville nå ret langt i Den store bagedyst. Det kniber lidt med finishen.

For første gang har vi også smagt bagte kastanjer fra vores eget kastanjetræ. De smagte fint, selvom  også de var lidt små.

Endelig er det også blevet til en heksekjole lavet af et sort lagen og holdt sammen med et bredt bælte fra dengang, bedstemor endnu havde en talje.

Asters er en uundværlig ingrediens i oktoberhaven, og der er efterhånden et stort udvalg, så man kan sagtens undgå de invasive typer, og dem, der er så høje, at de skal bindes op. I oktober kan jeg nu godt lide, hvis planterne vælter lidt rundt og ser lidt uregerlige ud. Det passer godt sammen med de visne blade i min optik.

Uregerlig i ekstrem grad er pilebladet solsikke/ helianthus salicifolius. Den stod fint oprejst, indtil den nåede ca. en meter, og så lagde den sig vandret i godt en meters længe, hvorefter den begyndte at rette sig op igen. Sådan ter den sig år efter år, selvom forhandlerne beskriver den som opret. Vi har plads nok, så jeg foretrækker at lade den bestemme selv frem for at binde den op. Den bliver undertiden beskrevet som triffide-agtig, og noget er der måske om snakken.

Så er beesia calthifolia anderledes velopdragen. Bladene, som godt kan minde om efeublade, er blanke og skinnende og nærmest stedsegrønne.

Oktoberstormhat/ aconitum carmichaelii er også meget opret i væksten og holder sig godt. Blomstringen lod vente på sig i år.

Hvad roser angår, er der to som klart skiller sig ud. Den ene er Ghislaine de Feligonde, hvis blomster changerer utroligt meget på denne årstid. Den anden er Mozart, som stadigvæk  producerer masser af sine enkle blomster, og de ser ens ud hele sæsonen.


               

Surbundsbedet inden bladene når at falde helt.