Maskuline og feminine haver

I Kjeld Slots bog Havespor fra 2006 er der et kapitel med overskriften Garden Ornaments, hvor forfatteren hævder at kunne se, om en have er en mande- eller kvindehave. I modsætning til mandehaver mangler kvindehaver nemlig struktur og rumforløb,  er præget af pyntesyge og tenderer mod det overblomstrede. Mænd, derimod, er mere optaget af formen, anvender færre planter og bruger dem i højere grad som et arkitektonisk og strukturerende element.

 Stængene fra mine forældres gamle jumpe brugt som overstandere i et klatrestativ til Lykkefund

De bedste haver skabes efter hans mening, hvor både mand og kone arbejder sammen og skaber balance mellem det, de hver især er bedst til. Hvis kvinden bliver enehersker, "får pynten i mange tilfælde overtaget. Sker det, marskandiseres haveudsmykningen let i sådan en grad, at det ofte udvikler sig til rendyrket skønragelse." (s 118)

Lågen ud til marken og kloakken er hjulet  fra en hesterive.

Selvom formuleringen utvivlsomt er valgt med henblik på at provokere læseren, (hvilket bestemt også lykkes, skal jeg hilse  og sige) er der ingen tvivl om, at analysen er alvorligt ment, og i en avisartikel om det at skabe en have supplerer han med det følgende citat: "Smukke haver er skabt af inderlighed og skal væres i og nydes. .... Sjæl er ikke noget, man kan købe. Det opstår i samspil mellem mennesker og planter. Man kan stille to stole op, men er der ingen, der sidder i dem, så mister det hjørne af haven betydning."

 en flittigt benyttet siddeplads, hvor sædet stammer fra en gammel vaskebænk.

Nu behøver jeg heldigvis ikke at føle mig truffet, for Søren og jeg har jo været havemakkere i al den tid, vi har haft have, og hvad angår det maskuline og det feminine, vil jeg mene, at jeg er lige så optaget af havens struktur som ham, måske endda mere. Søren er den, der ikke kan nænne at fjerne en hassel, når nu den har været så sød at så sig selv i køkkenhaven, mens jeg har meget lettere ved at sige "væk med den!" Nu er det ligesom for sent, som I kan se nedenfor:-) Det ville derfor efter min mening være mere rigtigt at snakke om maskulin og feminin havestil -  jeg kan da godt komme i tanker om mænd, der dyrker den feminine stil i et vist omfang vise versa.

De fleste billeder i dag rummer imidlertid genstande i haven, som vel godt kan betegnes som marskandiservarer. Alligevel mener jeg overhovedet ikke, at vi har gjort os skyldige i at marskandisere vores haveudsmykning.  

En kraftig jernlænke fundet i gemmerne holder Constance Spry  på plads.

For det første er de ikke overfladisk pynt, men har allesammen en funktion. Hvis vi fjerner dem, skal de erstattes med noget andet, og det oplagte ville så være at besøge et havecenter og komme hjem med de samme masseproducerede varer som alle andre.

Harvetænder omdannet til planteholdere

For det andet er de med til at fastholde gårdens historie og mindet om det liv, der er blevet levet her. Det er betydningsfuldt for os og noget, som nødvendigvis må forsvinde næsten 100%, den dag vi sælger gården og flytter herfra.

Min fars mælkejunge omdannet til vandbeholder

For det tredje understøtter de havens identitet som en landbohave beliggende på Sallings fede jord, som vi kan kigge ud til fra alle verdenshjørner, og for mig er der en verden til forskel mellem at hente gamle jumpestænger på ens eget høloft og så hente dem hjem til en byhave fra et genbrugscenter.

Når det er sagt, vil jeg skynde mig at tilføje, at selvom Kjeld Slot i mine øjne har en vis pointe i sin kritik af tidens havetendens i retning af  det overpyntede, så skal man absolut bare ignorere kritikken og fortsætte med at skabe tableauer og opstillinger i haven, hvis man føler, at det er det, der giver ens have sjæl. Det vil jeg slet ikke sætte mig til dommer over. På samme måde vil jeg have lov til fortsætte med at hygge mig med vores stubbed, reparere kugler og flytte om på stubbene og plante flere bregner, selvom andre måske kun ser en samling ragelse, som burde brændes af jo før jo bedre.