krabbeboller, agapanthus og kæmpeærenpris
I dag, hvor vejret er iskoldt og gråt og overskyet og helt igennem uindbydende, tænker jeg med længsel tilbage til søndag formiddag, hvor vi benyttede det flotte solskinsvejr til at tage en tur til fjorden og lede efter krabbeboller. Det gør vi ind imellem, dog som regel uden held, og fodsporene i sandet vidner om, at vi ikke er de eneste med den hobby. I søndags var vi heldige. Bollerne skal overvintre i stalden indtil frosten er ovre.
I samme ombæring opdagede jeg, at agapanthus Jack's Blue står og blomstrer i stalden med hele tre friske knopper og det helt uden andet lys end det meget sparsomme dagslys, der kommer ind gennem de små ruder. Ikke underligt at farven er ret så afbleget sammenlignet med blomstringen i juli. Vand har den heller ikke fået overhovedet.
I sensommerbedet har vi fire forskellige planter af virginsk ærenpris/ veronicastrum virginicum. Den ene af dem, fascination, har en tendens til faskiation/ bånddannelse, hvor flere stængler og/ełler blomster vokser sammen. Effekten er tydelig både på vinterbilledet og på nærbilledet. Den har dasket mig i ansigtet og huen utallige gange, når jeg har gået forbi på stien.
Mens Fascination bliver omkring to meter høj, bliver sibiricum noget lavere, måske 1,20 meter, uden at det dog går ud over den skulpturelle vintereffekt.
Herunder mingler den med lægekvæsurt/ sanguisorba officinalis.
Veronicastrum er jeg også lidt vild med. Jeg har fået nogen stykker af Tina fra Staudemarken som jeg håber klarede tørken og kommer til sommer.
SvarSletMon ikke de har det; de er da temmelig robuste. Jeg overvejer, om ikke også vi har plads til den, der hedder pink glow for at få lidt flere nuancer.
SletHej Marie
SvarSletMorsomt med bånddannelsen hos Veronicastrum virginicum, det giver planterne et helt andet udtryk.
De der lerkugler er interessante, tåler de ikke frostr?
Ha en dejlig aften
Sjovt nok er pilebladet solsikke, som står i samme bed, også ramt af faskiation. Nej, krabbebollerne revner, hvis de får frost.
SletFlotte Veronicastrum! De trives her også. Tusen takk for hjelpen med å navn på bærene jeg spurte om i dag!
SvarSletDejligt nemme stauder! jeg købte selv sådan en gaultheria ind til jul, derfor kunne jeg genkende den.
SletJeg har osse en virginsk ærenpris. Den er endelig ved at få lidt størrelse. Men jeg havde ikke tænkt over der er så mange forskellige, de må tjekkes ud.
SvarSletKrabbeboller???? de lyder spændende. Er det bølgerne der laver dem?
Hisner Gunvor
Nej, krabbeboller dannes i skrænter af glimmerler, og nogle af dem indeholder fossiler. En god ting ved virginsk ærenpris er, at de passer ind både i meget friserede og mere naturlige bede.
SletHei Marie.
SvarSletVeronicastrum må jeg sjekke. Håper jeg kan få fatt på den. Flott med agapanthus blomstring på denne tiden.
Fin kveld til deg.
Hanne-Lise.
Pøj pøj med veronicastrum. Ja, det var en overraskelse at se en blomst i agapanthussen.
SletJeg havde heller aldrig hørt om krabbeboller, de se sjove ud 😀
SletJeg kan se at Rita nævner, at hun har fået nogle Veronicastrum fra
Tina. Tina har en stor samling af forskellig. De er rigtig spændende og kan lave mange fine bånddannelser.
Med venlig hilsen
Lene Bedstemorshave
Hov det fik jeg vist skrevet et forkert sted, håber du finder rundt i det 😕
SletImponerende at du har blomster i agapanthus, mine står stadig med frøstandene eller stod indtil de blev sat i værkstedet.
SvarSletVeronicastrum har jeg også, måske er det den samme, det er vi vist aldrig helt blevet enige om, men de ligner hinanden en del. Jeg har ikke navn på min, den er købt i Lille Malunds Have, derfor ingen navn, den laver i øvrigt også bånddannelse.
Hvor har du krabbebollerne efter vinteren? Jeg kan godt huske, du har skrevet om dem før.
Nu, hvor jeg har set blomsten i agapanthussen, kan jeg godt huske, at det samme skete sidste år. Når din veronicastrum også laver bånddannelse, er det nokmogså fascination. Vi lægger nok krabbebollerne i et af Sørens støbte blade, gætter jeg på.
SletHej Marie!
SvarSletMin Agapanthus blommade också inomhus före Jul. Försöker övervintra den inne, har ingen annan plats. Den ser ut att ha det bra. Dina Veronicastrum ser ståtliga ut, har en lägre släkting, som jag är mycket förtjust i. Krabbeboller låter spännande, är det leran som packar in krabbor och annat? Själv letar jag vackra stenar och snäckor på stranden.
Ha det fint /Marika
Måske var din agapanthus også stedsegrøn. De løvfældende har næppe energi nok i systemet til at kunne blive ved med at blomstre. Som jeg har forstået det, er det opløst kalk i leret, som danner kuglerne når denne kalk støder på kalk i hård form, og det er meget ofte i form af krabbeskaller. Det tekniske udtryk er konkretion.
SletJeg har sørme aldrig hørt om krabbeboller før, men interessant, må jeg sige Jeg har også nogle eksemplarer af denne 'Fascination' i mine græsbede, og jeg synes også den er temmelig hårdfør og også hurtigtvoksende.
SvarSletDet kan jeg sagtens forstå, for de findes kun ganske få steder i landet, og vi er så heldige at bo tæt på et par af stederne. Kæmpeærenpris må passe rigtig godt ind i jeres store haveanlæg.
SletHvis jeg forstår dig ret, lægger du de “hele” krabbeboller ud i haven. Kan man ikke flække dem og finde forsteninger indeni?
SvarSletHilsen Elna
Det er rigtig forstået. Jo, vi finder mange på stranden, som folk har flækket i jagten på fossiler; men det har vi stort set aldrig oplevet selv, så vi gemmer kuglerne hele.
SletSpændende med dine faciation i stauderne.Jeg har det kun i forsythia og pil.Vore krabbeboller ligger altid ude og pynter i fade og skåle.Jeg tørrer dem inde og lægger dem bagefter i vandglas så de er imprægneret og ikke suger vand mere.Nu fryser de ikke i stykker mere.De små vi samler indeholder ikke synlige fossiler.
SvarSletHilsen
Anne Marie
Det har vi til gengæld aldrig oplevet. Tak for vandglastippet - det er da værd at prøve.
SletSpændende historier, du har i dag.
SvarSletKrabbeboller - jeg er misundelig, for de er så sjove og interessante. Jeg har set dem flere steder og var så heldig at få et stort glas foræret sidste år. Jeg har taget mine indendørs, men har fået anbefalet vandglas, som Anne Marie også nævner. Det vil jeg prøve næste år.
Agapanthus i vinterblomst - WOW :-o
Og din virginske ærenpris, der bånder, er sjov. I øvrigt er det en dejlig plante, som desværre er for voldsom her i min pussenushave. Juli-billedet er vel nok smukt.
Kh Lisbeth
Jeg tror bestemt også, vi vil prøve at bruge vandglas på krabbebollerne. Der er nok ingen tvivl om, at kæmpeærenpris er for voldsom til din have, og den almindelige ærenpris har slet ikke den samme udstråling.
SletKrabbeboller var något helt nytt :) Veronicastrum är underbara växter och jag har de gärna i rabatterna här. Min heter inte 'Fascination' men har samma beteende.
SvarSletHa det gott! Carina
Okay, så der er faktisk flere veronicastrum, der laver det nummer.
Slet